Bagsidetekst:
Et lig findes en tidlig morgen på kysten nord for Nieby i Tyskland. Liget viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger, og efterforsker Mads Lindstrøm sendes til Kiel, hvor retspatolog Verner Still har forestået obduktionen.
Det viser sig hurtigt, at der ligger en forbrydelse bag - en forbrydelse, der trækker tråde på begge sider af den dansk-tyske grænse. Snart må betjente fra både Danmark og Tyskland arbejde med og mod hinanden i jagten på en bestialsk morder.
Det er ikke så tit jeg læser krimier, men en gang i mellem kommer lysten til det over mig. Måske er det fordi jeg ikke er så god til uhyggelige ting, som fx når politimanden/kvinden lister rundt i et hus hvor man bare ved at morderen gemmer sig – eller noget i den stil. Heldigvis er der ikke så meget af det i ”Færgemanden”, til gengæld er der ikke sparet på blod og vold og jeg sad flere gange med en dårlig smag i munden.
Fra forfatterens tidligere bøger om ”Djævlepassagen” vidste jeg godt at hun kunne skrive både uhyggeligt og ulækkert. I de bøger er der heller ikke sparet på blod, knækkede knogler og vold, så jeg havde regnet med at ”Færgemanden” ikke ville være rar læsning og jeg fik ganske ret. Det er egentlig ret sjovt, at jeg ikke bryder mig om at læse uhyggelige ting, men klamme beskrivelser har jeg ikke noget problem med. Heldigvis er der ikke sparet på den slags detaljer om torturmetoder i bogen.
Som i "Djævlepassagen" er der heller ikke sparet på beskrivelser af omgivelser og stemning og det er med til at gøre det til en forrygende læseoplevelse. Det gør at historien kryber under huden på læseren, lige præcis som en god krimi skal gøre! Den skal efterlade en med gåsehud og følelsen af, at selvom det måske ender godt, så er det ikke sikkert at trygheden varer ved.
Selvom jeg ikke læser så mange krimier, har dem jeg læst en hovedperson der tumler med en masse problemer i sit privatliv. Det gør efterforsker Mads Lindstrøm også. Han er dog ikke derude, hvor problemerne bliver urealistiske og han virker egentlig som en ret reel person. Han er ikke god til at passe på sig selv, men det tænker jeg ofte kommer med jobbet som efterforsker. Jeg kan godt lide samspillet mellem ham og Verner - de har en indforstået og tør humor, jeg fandt ret underholdende.
Det er kommet mig for øre at der kommer en bog mere og jeg glæder mig til at se hvad forfatteren kan finde på af modbydligheder der nu skal opklares - jeg er i hvert fald klar på endnu en sag!
Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar