Bagsidetekst:
Daunis Fontaine har aldrig følt sig hjemme, hverken i sin hjemby eller det nærliggende ojibwe-reservat. Hun drømmer om en ny start på college, men en familietragedie sætter hendes fremtid på hold. Det eneste lyspunkt er mødet med den charmerende, men mystiske Jamie fra det lokale ishockeyhold. Alt forandrer sig, da Daunis er vidne til et mord og ufrivilligt bliver hvirvlet ind i en FBI-sag om nye og dødbringende stoffer. Snart må Daunis ændre sit syn på, hvad det vil sige at være ojibwe, og hvad det vil sige at være en Firekeeper.
Det her kan meget vel være årets bedste bog! Så, nu har jeg sagt det.
Og undskyld mit sprog, men shit en læseoplevelse! Jeg ved godt jeg læser mange bøger, men det er altså til sjældenhederne at jeg er så optaget af en bog at jeg vælger at læse den færdig, selvom jeg ved det går ud over min nattesøvn.
Daunis Fontaine levede og åndede for ishockey. Hun lever for venskabet med Lily og den fremtid de to drømmer om at have sammen på college. Men drømmen om ishockey er væk og snart er resten af hendes liv omgivet af løgne og hemmeligheder der truer med at æde hende op.
“Firekeepers datter” er en vild læseoplevelse. Den eneste anden bog jeg har læst med indianerislæt er “Glasfolket”, og den er ikke nær så detaljeret som den her. Vi kommer helt tæt på de folk der bor i Ojibwe-reservatet. Vi hører om deres stikke og tro. Samtidig hører vi om hvordan stammerne går i opløsning og kæmper for overlevelse i en verden af hvide menneskers penge, magt og indflydelse - ikke nødvendigvis til det bedre, vil jeg lige påpege.
De indianske traditioner, myter og overtro blandes sammen med moderne stikke, teknologi og frihedstrang. Midt i denne kamp står Daunis. Hun vil gerne hjælpe stammen, men samtidig også sig selv.
Hun er en pige med ben i næsen. En drengepige, en der kæmper for dem hun elsker og som holder de gamle traditioner i hævd. Der ofres tobak og bedes bønner. Hun overholder sørgeperioderne og tror på de gamle overleveringer om fx “De Små”. Men samtidig bærer hun også nag. Hun holder fast i sine dårlige oplevelser og har svært ved at lade nogen komme ind bag facaden. For mig føles hun troværdig. For hvem, i en alder af 19 år, har ikke prøvet at få knust sit hjerte og nægtet at åbne det igen. Selvfølgelig lige indtil den rette kommer …
Det er en historie der kræver tålmodighed. Jeg læser normalt hurtigt, men den her kan ikke læses hurtigt. Her skal hvert ord, hvert spor og hver iagttagelse læses og forstås. Der er mange små spor undervejs. Historien bygges støt og roligt op, som en flod der løber gennem naturen, for til sidst at ende i et vandfald, hvor der ikke er nogen vej tilbage og man bare må følge med ud over kanten og håbe på det bedste. Igennem de sidste 100 sider sad jeg yderst på stolen, med bankende hjerte og svedige hænder. Hvilken rutsjetur det var!
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet da jeg gik i gang med “Firekeepers datter”, men ikke det her. Ikke en historie der krøb så meget under huden på mig og efterlod mig med rigtige bookhangovers.
Det eneste jeg manglede var en ordliste til alle de indianske ord og udtryk - det ville have været til stor hjælp, da de ikke altid forklares når de nævnes.
Men udover det, så er det virkelig en storslået oplevelse. Gør dig selv en tjeneste og læs den!
Tak til Gutkind for uopfordret anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gutkind
Original titel: Firekeeper's Daughter
På dansk ved: Amalie Harder Hesel
Udgivet i: 2021 (på engelsk) og 2022 (på dansk)
Antal sider: 493
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar