Bagsidetekst:
Mads dør snart. Det fortæller hans far og de andre ældste i Jehovas Vidner ham, hver gang han nægter at rette ind efter Jehovas regler. Sammen med sin kæreste, Edith, planlægger han at bryde ud. Men da Ediths kusine dør af blodmangel, begynder Jehova at hjemsøge hende. Hendes gudsfrygt vokser, og hvis Mads vil være fri, er han nødt til også at forlade hende.
Vibe fylder sit liv med kollegiefester og lange dage med studiegruppen i universitets-kantinen for aldrig at være alene. Så da hun får en brochure fra Jehovas Vidner på Nørreport St., tager hun til et møde. Her møder hun Stig, der får hende til at føle, at hun betyder noget. Men for Stig er Jehovas ord den eneste sandhed og for at være sammen med ham, må hun overgive sig til Jehova.
Jeg så ”To verdener”-filmen for år tilbage og den sidder stadig i mig. Jeg kan i klasse med et Jehovas Vidne i gymnasiet og da hun var oppe og fortælle om det i en religionstime, sagde jeg til hende, at hvis min mor ikke havde fået blod, da hun kørte galt, så ville jeg ikke sidde der sammen med dem.
Det havde hun ikke rigtig noget svar på, andet end Jehova bestemmer.
Det kan jeg huske gjorde mig virkelig vred. Og det samme gør ”Vi dør alligevel snart”. For da Ediths kusine dør, i en alder af 18 år, kunne hun have været reddet, hvis hun havde fået blod. Hvordan kan man retfærdiggøre et tab af liv i så ung en alder, når det kunne have været forhindret?
Mads oplever at han aldrig har passet ind. Han har altid haft mørke i sig, som han beskriver det. Mørke der gjorde at han ikke blev accepteret på samme måde som sin bror. En bror der er stærk i troen, men stadig kan være usikker. Begge brødre kæmper med loyalitet overfor deres familie og ikke mindst overfor Jehova. Som udenforstående kan det være svært at sætte sig ind i tankegangene, men ikke desto mindre føler man begge brødres kamp.
Vibe oplever på egen krop at der også er gode ting i troen. Der er et stort fællesskab og nærvær. Andre værdier end hun er vant til. Hun føler sig set og lyttet til. Hun føler hun kan debattere ting der er vigtige for hende – og så alligevel ikke helt. For hun skal ikke sætte alt for mange spørgsmålstegn ved ting hun undrer sig over.
Jeg er med på at hvert medlem af Jehova oplever det forskelligt, og det gør forfatteren også meget ud af at fortælle. Ikke to oplevelser er ens, og det skal der være plads til. Heller ikke to læsninger af denne bog er ens.
Sofie Riis Endahl har skrevet flere vigtige og aktuelle ungdomsbøger og hun viser gang på gang at hun forstår de unge – fordi hun er selv ung. Hun er midt i det. Hun siger selv at hun har brugt lang tid på at researche til denne bog og det kan man mærke. Der er en tyngde og dybde i bogen der, selvom den ikke er så lang, hænger ved en længe efter man har vendt sidste side.
Det er oplysende, vigtig og en anelse skræmmende læsning. En historie der virkelig kryber under huden på læseren og sætter sine spor.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 314
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar