Ann Napolitano; Kære Edward [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Bagsidetekst:
Da 12-årige Edward som den eneste blandt 191 passagerer overlever et tragisk flystyrt, har han med ét mistet alt: sine forældre, sin elskede bror, og den fremtid i en ny by de sammen var på vej imod.
Edward kæmper for at komme tilbage til livet og finde sin plads i verden uden sin familie. I det nye hjem hos sin moster og hendes mand er hans eneste trøst, og den eneste han knytter sig til, den jævnaldrende pige Shay i nabohuset. Mens deres spirende venskab vokser sig stærkt, gror de ud af barndommens beskyttende uskyld og må forsvare sig mod de voksnes skepsis over for deres tætte forhold. Sammen finder de en sæk med breve fra pårørende til de 190 flypassagerer og dykker ned i deres livshistorier, som bliver afgørende for Edward i hans forsøg på at finde mening i livet igen.
Jeg havde ikke forventet at blive så rørt og revet med af denne historie som jeg gjorde. Jeg hørte den som lydbog, på min daglige gåture og jeg både grinte og gik med en klump i halsen. Det er en virkelig sørgelig, men samtidig utrolig livsbekræftende historie om at miste alt, og kampen om at finde tilbage til tilværelsen – eller nok nærmere, til en ny form tilværelse, hvor man ikke er helt barn, ikke er helt voksen, og måske endda er man en dreng med magiske evner?
Vi følger Edward og Shay i nutiden, hvor Edward skal forsøge at hele en knust krop, et knust sind og ikke mindst, et knust hjerte. Det er ganske bevægende læsning og jeg fik virkelig ondt af ham på så mange planer. Shay er det eneste lyspunkt han har og langsomt hjælper hun ham. Da de finder brevene fra de pårørende, begynder Edward at stykke sig selv sammen igen.
Sideløbende med nutidsfortællingen, følger vi udvalgte passagerer ombord på flyet, undervejs på den skæbnesvangre flyvning, der bliver den sidste for alle, bortset fra Edward. Vi får kendskab til hvem de er, deres inderste tanker, hvorfor de er ombord på flyet og deres håb for fremtiden. Vi får også at vide hvorfor flyet styrtede ned og hvordan Edward oplevede de sidste øjeblikke med sin far og bror.
Begge fortællinger er rigtig fint koblet sammen og bidrager til en større fortælling om både sorg og håb. Om at finde noget at tro på, når alt håb synes at være ude – selv det at man er den eneste overlevende, kan måske være et tegn. Eller måske er det bare held? Hvem ved?
Jeg ved at ”Kære Edward” var en meget mere bevægende og rørende fortælling end jeg havde troet. Jeg ved at jeg var fanget af historien og at det er en bog jeg kommer til at anbefale til alle, der efterspørger en læseoplevelse lidt udover det sædvanlige. En læseoplevelse, der bliver siddende i en, lang tid efter man har vendt sidste side.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar (modtaget uopfordret)
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Dear Edward
På dansk ved: Nanna Lund
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 351
6 ud af 6 stjerner
torsdag den 3. juni 2021
mandag den 31. maj 2021
Rick Riordan; Apollons prøvelser
Rick Riordan; Apollons prøvelser
Bagsidetekst til "Det skjulte orakel":
Hvordan straffer man en gud? Ved at gøre ham til menneske.
Svag og desorienteret vågner Apollon i en baggård i New York i skikkelse af en helt almindelige teenager. Uden sine overjordiske kræfter må han lære at overleve i en moderne verden, indtil Zeus vil lade ham komme tilbage på Olympen. Men Zeus har andre planer: først skal Apollon klare en dødsensfarlig mission. Desværre har Apollon mange fjender - både guder, uhyrer og dødelige - som ikke vil have spor imod at se den tidligere gud fejle. Hvis Apollon skal klare missionen, får han brug for allierede ...
April-bogen sammen med GoodreadsGutterne var "Neros tårn" - altså femte og afsluttende bind i serien om Apollon. Jeg har haft kig på bøgerne i et godt stykke tid og tænkte at nu var tiden til at få læst dem - når nu jeg alligevel skulle læse den sidste bog. Det tog lidt tid, men det var bestemt det hele værd.
Vi har mødt Apollon i et par af de andre bøger med Percy Jackson og de andre halvguder. Her har han været arrogant, selvoptaget og har ikke stået i vejen for at fyre haikudigte af. Jeg var spændt på hvordan det ville være at følge ham - om han ville være lige så irriterende som dødelig teenager, som han var som gud. Svaret er ja, men så ikke helt alligevel.
For jo, Apollon er stadig selvcentreret og irriterende. Han er klynkende over sin skæbne og han hader at være dødelig. Han fyrer stadig haikudigte af - hvert kapitel indledes faktisk med et haikudigt (og det er virkelig underholdende!). Men! Undervejs i bøgerne udvikler han sig. Han vokser med opgaven og begynder at se sig selv og de andre guder i et andet lys. Ikke nødvendigvis et bedre lys, dog. For han har begået fejl. Masser af fejl og dem bliver han konfronteret med løbende igennem alle fem bøger.
Apollon skal lære at sige undskyld og indse at man ikke bare kan behandle andre så dårligt som han har gjort. Det er ikke en rar indsigt for ham at få. Men lige præcis fordi han indser at han må forbedre sig, er han virkelig interessant at følge. Han udvikler ægte venskaber. Han gør andre glade og indser at mennesker faktisk ikke er så ringe endda. "Neros tårn" er tårevældende og et svært farvel.
Hvis man har læst de andre bøger i Rick Riordans univers med de græske guder, skal man på ingen måde snyde sig selv for at læse om Apollon. Det er uhyre underholdende, medrivende, neglebidende spændende og "ondt-i-hjertet"-trist. Jeg holder meget mere af Apollon nu, end jeg gjorde da jeg begyndte på serien!
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel:
"The Hidden Oracle", "The Dark Prophecy", "The Burning Maze", "The Tyrant's Tomb", "The Tower of Nero"
Udgivet i:
"Det skjulte orakel": 2016 (på engelsk og dansk)
"Den dunkle profeti": 2017 (på engelsk og dansk)
"Den brændende labyrint": 2018 (på engelsk og dansk)
"Tyrannens gravkammer": 2019 (på engelsk og dansk)
"Neros tårn": 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider:
"Det skjulte orakel": 391 sider
"Den dunkle profeti": 442 sider
"Den brændende labyrint": 475 sider
"Tyrannens gravkammer": 477 sider
"Neros tårn": 442 sider
Samlet bedømmelse:
5 ud af 6 stjerner
fredag den 28. maj 2021
Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden [Anmeldereksemplar]
Nathali & Bettina Liane; Arven fra fortiden (Awen, #2) [Anmeldereksemplar fra Turbine]
Bagsidetekst:
Kære Aia og Peter
I dette hemmelige testamente overdrager jeg hermed en rikir til jer. Når dagen kommer, hvor I svæver i livsfare, vil svaret findes heri.
Så vil I forstå alting.
Et nyt skoleår begynder på det magiske skib Galathea, hvor Aia og hendes tvillingebror Peter har påbegyndt deres uddannelse om vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Men tvillingernes fortid og familiebaggrund truer med at indhente dem. Deres afdøde far, der skulle have været leder af de onde Morkinskinna, hvis han ikke var død i en ulykke, har efterladt dem noget, som de for alt i verden må finde. Problemet er bare, at de ikke aner, hvad det er …
Jeg mindes den første bog i denne serie, som absolut fremragende. Derfor var det også med bankende hjerte og tilbageholdt åndedrag at jeg gik i gang med to’eren. Der var dog ingen grund til nervøsitet. Bog to er yderst medrivende, stemningsfuld og spændende.
Hvis jeg skal sætte fingeren på én jeg ikke helt var hooked på, er det, at, i midten af historien går handlingen lidt i stå. Det er ikke fordi der ikke sker noget, men det er lidt som om der er en pause i fremdriften. Det ødelagde ikke min læseoplevelse, men historien tabte lidt pusten.
Heldigvis kom den bestemt op i fart igen! Jeg nød at følge Aia og hendes tanker omkring Peter, om testamentet, hende selv og spirende følelser for det modsatte køn. Hun tænker meget over, at det er hende der skal redde alle - helst alene, så hun skåner sine venner for unødvendig smerte. Undervejs finder hun dog ud af, at man altså klarer sig bedst når man er omgivet af folk der stoler på og støttet en. Peter derimod - for ham hører vi nemlig også fra - kæmper med at føle sig mindre værd, fordi han har den opfattelse at Aia altid kommer ham til undsætning. Han vil i hvert fald gerne vise sit værd - næsten koste hvad det vil.
Første bog, husker jeg også som dyster, og at stemningen langsomt blev mere og mere trykket, jo større presset fra Morkinskinna blev. Sådan er denne også. Morkinskinna tager stikprøver og tester igraderne, Vogterne og ikke mindst Aia og hendes venner. Vi som læsere er ikke i tvivl om at der kommer en konfrontation - men hvem er stærkest?
Jeg er især vild med at vi får udbygget skoleskemaet med endnu flere spændende lektioner (i hvert fald for os læsere, jeg er ikke sikker på at aspiranterne er enige), skibet får nye rum og vi får kendskab til flere Slør. Det er et omfattende univers og det er strøget ind i toppen af min liste med favorit fantasysteder. Der er virkelig kælet for detaljer i både stemninger, personer, steder handlingen udspiller sig og ikke mindst flora og fauna er helt exceptionelt godt fundet på og veldokumenteret.
Tesen om den svære to’er, er blevet gjort til skamme med denne. Den er alt det man kunne ønske sig af en to’er - og selvom handlingen, som sagt, har et lille dyk midt i bogen, var fortællingen umulig for mig at slippe da jeg først var kommet i gang. Jeg nød at være tilbage på Galathea og jeg er mere end klar til næste gang kaldet kommer!
Tak til Turbine for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i: 2021
Antal sider: 576
6 ud af 6 stjerner
mandag den 24. maj 2021
Sarah J. Maas; A Court of Silver Flames
Bagsidetekst:
Nesta Archeron has always been prickly - proud, swift to anger and slow to forgive. And since the war - since being made High Fae against her will - she's struggled to forget the horrors she endured and find a place for herself within the strange and deadly Night Court.
The person who ignites her temper more than any other is Cassian, the battle-scarred, winged warrior who is there at Nesta's every turn. But her temper isn't the only thing Cassian ignites. And when they are forced to train in battle togehtenr, sparks become flame.
As the threat of war casts its shadow over them once again, Nesta and Cassian must fight monsters from within and without if they are to stand a chance of halting the enemies of their court. But the ultimate risk will be searching for acceptence - and healing - in each other's arms.
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Sarah J. Maas' bøger. "A House of Earth and Blood" (første bind i hendes nye "Crescent City"-serie), slog mig fuldstændig ud i januar og hver gang jeg tænker på den, får jeg lyst til at læse den igen. Jeg er i gang med at læse "Throne of Glass" og indtil videre er jeg mega hooked og nyder den rigtig meget.
"A Court of Thorns and Roses" er en af mine yndlings serier og det er en jeg indtil videre har læst den to gange - det skal nok blive til flere. Nu er fjerde bind kommet - og sikke en hype der har været omkring den. Jeg har nærmest ikke kunne åbne min Instagram uden at se noget om den. Jeg har forsøgt ikke at spoile mig selv alt for meget, og det er faktisk lykkedes ganske ok.
Jeg har læst bogen relativt hurtigt af at det er 751 sider på engelsk, men siden jeg er i gang med "Throne of Glass" på engelsk, er jeg godt inde i Maas' skrivestil og jeg kender jo universet og personerne. Det var ret interessant at se Feyre og Rhysand udefra. Hvor vi tidligere ser historien fra deres synsvinkel og hørt deres tanker, er de nu bipersonerne.
Jeg var dog noget nervøs for at skulle høre Nestas historie, da hun virkelig er en bitch i de tre første bøger. Jeg var spændt på om jeg ville komme til at holde af hende, som jeg holder af Feyre. Svaret er: ja, det kunne jeg godt. Selvom hun stadig er en kælling, begynder man alligevel at forstå hende. Vi lærer en ung kvinde at kende, der, helt fra barnsben er blevet podet til at være snu. Til ikke at lade sig narre af noget, men derimod være den der narrer. Følelser var en svaghed og Nesta har opbygget kilometer tykke mure om sit hjerte, som hun ikke ved hvordan hun skal vælte - men det er der heldigvis andre der gør.
Selvom jeg elsker Rhysand - er Cassian også blevet en af mine litterære forelskeler. Han giver ikke op og bliver ved med at holde en hånd ud til Nesta. Også selvom hun slår den væk. Jeg elsker deres samspil, humor og kemi. Og kemi er der nok af! Der er ikke sparet på smuds og sex - og jeg elsker det! Kombineret med en virkelig spændende og medrivende fortælling, er det bare lige kirsebærret på toppen af isdesserten.
Historien er lidt længe om at blive løbet i gang, men det er ikke fordi der ikke sker noget og jeg nyder Maas' måde at bygge spænding op på. Der er små hints og ledetråde. Der er små bihistorier, der kommer til at spille en afgørende rolle og i det hele taget, er der kælet for detaljer og nuancer ved både historien og ved karaktererne.
Hvis du har læst de foregående bøger i "A Court of Thorns and Roses" skal du ikke snyde dig for Nestas historie! Der lægges op til flere bøger og jeg håber meget at vi kommer til at høre fra Azriel på et tidspunkt. Jeg er stadig fan - og jeg må indrømme at jeg holder en hel del mere af Nesta end jeg gjorde inden jeg gik i gang.
Fakta:
Forlag: Bloomsbury Publishing
Udgivet i: 2021
Antal sider: 751
6 ud af 6 stjerner
torsdag den 20. maj 2021
Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet [Anmeldereksemplar]
Roshani Chokshi; Aru Shah og Ønsketræet (Aru Shah, #3) [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co.]
Bagsidetekst:
Krigen mellem devaerne og dæmonerne er nært forestående, og Det Overjordiske er i alarmberedskab. Den 14-årige Aru Shah og hendes venner bliver sendt på en mission for at redde to personer, inden den ene af dem fremsætter en profeti, som kan udgøre hele forskellen mellem sejr og nederlag. De to personer viser sig ikke bare at være tvillingesøstre, men også Pandavaer, selv om profetien påstår, at der er en falsk Pandavasøster iblandt dem.
Vogternes Råd er mildest talt ikke tilfredse med Pandavaerne, da det ikke lykkes dem at forhindre Den Sovende i at overhøre profetien. Derfor beslutter Aru, at den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres popularitet, er ved at finde Kalpavriksha, Ønsketræet, som dukkede op, dengang guderne og asuraerne kærnede Mælkehavet. Hvis hun kan finde det før Den Sovende, kan hun måske bruge sit ene ønske på at vende alt til deres fordel.
Men pas på, hvad du ønsker dig, Aru Shah …
Efter at have læst alle bøgerne om Apollon, var det nemt at glide tilbage i historien om Aru Shah. Selvom det ikke er Rick Riordan der har skrevet den, skinner hans humor og fortælleevne tydeligt igennem. I flere af hans andre bøger, er kapiteltitlerne i en liga for sig og danner et billede af hvad der sker.
Aru Shah og vennerne testes igen og igen – hvilket de jo også er blevet i de to første bøger – det er åbenbart en ting, der er ingen der får lov til at få nemme missioner. Aru kæmper stadig med en indre frygt om hvad der vil ske når de andre opdager at Den Sovende er hendes far – vil de stadig kunne lide hende? Hvad hvis de forventer at hun også bliver ond? Eller at hun er hans spion? Hvad hun ikke ved, er at hendes venner også gemmer på deres egne hemmeligheder og frygt. Men, som i alle gode historier, ved vi, at de klarer sig bedst når de stoler på hinanden og er ærlige.
Selvom jeg har snust lidt til den indiske mytologi i min barndom, er jeg på ingen måde så velbevandret, som jeg er i fx den græske – derfor kæmper jeg lidt mere med ordene i denne. Det er ikke så nem læsning, når der er en del ord og navne der er svære at læse – jeg tør slet ikke prøve at udtale dem! Men heldigvis overskygges det, af den fremragende historie som der fortælles. Og ja, jeg ved godt at der er en ordliste bagerst, men jeg er notorisk ringe til at bruge sådan en.
Hvis man er til ”Nevermoor”, ”De Ualmindelige” eller ”Arlo Finch”, så skal man bestemt ikke snyde sig selv for at tage med Aru Shah på eventyr. Det er hæsblæsende – for de har kun få dage til at løse deres missioner – det er spændende og underholdende. Aru har den fedeste humor og den ping-pong der er med hendes venner er genial. Som læser indfanges man fra første side og flere gange bliver det så neglebidende, at jeg ikke turde læse videre. Det er et klart must read, hvis du spørger mig!
Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Aru Shah and the Tree of Wishes
På dansk ved: Henrik Enemark
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 418
5 ud af 6 stjerner
Bagsidetekst:
Krigen mellem devaerne og dæmonerne er nært forestående, og Det Overjordiske er i alarmberedskab. Den 14-årige Aru Shah og hendes venner bliver sendt på en mission for at redde to personer, inden den ene af dem fremsætter en profeti, som kan udgøre hele forskellen mellem sejr og nederlag. De to personer viser sig ikke bare at være tvillingesøstre, men også Pandavaer, selv om profetien påstår, at der er en falsk Pandavasøster iblandt dem.
Vogternes Råd er mildest talt ikke tilfredse med Pandavaerne, da det ikke lykkes dem at forhindre Den Sovende i at overhøre profetien. Derfor beslutter Aru, at den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres popularitet, er ved at finde Kalpavriksha, Ønsketræet, som dukkede op, dengang guderne og asuraerne kærnede Mælkehavet. Hvis hun kan finde det før Den Sovende, kan hun måske bruge sit ene ønske på at vende alt til deres fordel.
Men pas på, hvad du ønsker dig, Aru Shah …
Efter at have læst alle bøgerne om Apollon, var det nemt at glide tilbage i historien om Aru Shah. Selvom det ikke er Rick Riordan der har skrevet den, skinner hans humor og fortælleevne tydeligt igennem. I flere af hans andre bøger, er kapiteltitlerne i en liga for sig og danner et billede af hvad der sker.
Aru Shah og vennerne testes igen og igen – hvilket de jo også er blevet i de to første bøger – det er åbenbart en ting, der er ingen der får lov til at få nemme missioner. Aru kæmper stadig med en indre frygt om hvad der vil ske når de andre opdager at Den Sovende er hendes far – vil de stadig kunne lide hende? Hvad hvis de forventer at hun også bliver ond? Eller at hun er hans spion? Hvad hun ikke ved, er at hendes venner også gemmer på deres egne hemmeligheder og frygt. Men, som i alle gode historier, ved vi, at de klarer sig bedst når de stoler på hinanden og er ærlige.
Selvom jeg har snust lidt til den indiske mytologi i min barndom, er jeg på ingen måde så velbevandret, som jeg er i fx den græske – derfor kæmper jeg lidt mere med ordene i denne. Det er ikke så nem læsning, når der er en del ord og navne der er svære at læse – jeg tør slet ikke prøve at udtale dem! Men heldigvis overskygges det, af den fremragende historie som der fortælles. Og ja, jeg ved godt at der er en ordliste bagerst, men jeg er notorisk ringe til at bruge sådan en.
Hvis man er til ”Nevermoor”, ”De Ualmindelige” eller ”Arlo Finch”, så skal man bestemt ikke snyde sig selv for at tage med Aru Shah på eventyr. Det er hæsblæsende – for de har kun få dage til at løse deres missioner – det er spændende og underholdende. Aru har den fedeste humor og den ping-pong der er med hendes venner er genial. Som læser indfanges man fra første side og flere gange bliver det så neglebidende, at jeg ikke turde læse videre. Det er et klart must read, hvis du spørger mig!
Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Original titel: Aru Shah and the Tree of Wishes
På dansk ved: Henrik Enemark
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 418
5 ud af 6 stjerner
Abonner på:
Opslag (Atom)




