Bagsidetekst til "Det skjulte orakel":
Hvordan straffer man en gud? Ved at gøre ham til menneske.
Svag og desorienteret vågner Apollon i en baggård i New York i skikkelse af en helt almindelige teenager. Uden sine overjordiske kræfter må han lære at overleve i en moderne verden, indtil Zeus vil lade ham komme tilbage på Olympen. Men Zeus har andre planer: først skal Apollon klare en dødsensfarlig mission. Desværre har Apollon mange fjender - både guder, uhyrer og dødelige - som ikke vil have spor imod at se den tidligere gud fejle. Hvis Apollon skal klare missionen, får han brug for allierede ...
April-bogen sammen med GoodreadsGutterne var "Neros tårn" - altså femte og afsluttende bind i serien om Apollon. Jeg har haft kig på bøgerne i et godt stykke tid og tænkte at nu var tiden til at få læst dem - når nu jeg alligevel skulle læse den sidste bog. Det tog lidt tid, men det var bestemt det hele værd.
Vi har mødt Apollon i et par af de andre bøger med Percy Jackson og de andre halvguder. Her har han været arrogant, selvoptaget og har ikke stået i vejen for at fyre haikudigte af. Jeg var spændt på hvordan det ville være at følge ham - om han ville være lige så irriterende som dødelig teenager, som han var som gud. Svaret er ja, men så ikke helt alligevel.
For jo, Apollon er stadig selvcentreret og irriterende. Han er klynkende over sin skæbne og han hader at være dødelig. Han fyrer stadig haikudigte af - hvert kapitel indledes faktisk med et haikudigt (og det er virkelig underholdende!). Men! Undervejs i bøgerne udvikler han sig. Han vokser med opgaven og begynder at se sig selv og de andre guder i et andet lys. Ikke nødvendigvis et bedre lys, dog. For han har begået fejl. Masser af fejl og dem bliver han konfronteret med løbende igennem alle fem bøger.
Apollon skal lære at sige undskyld og indse at man ikke bare kan behandle andre så dårligt som han har gjort. Det er ikke en rar indsigt for ham at få. Men lige præcis fordi han indser at han må forbedre sig, er han virkelig interessant at følge. Han udvikler ægte venskaber. Han gør andre glade og indser at mennesker faktisk ikke er så ringe endda. "Neros tårn" er tårevældende og et svært farvel.
Hvis man har læst de andre bøger i Rick Riordans univers med de græske guder, skal man på ingen måde snyde sig selv for at læse om Apollon. Det er uhyre underholdende, medrivende, neglebidende spændende og "ondt-i-hjertet"-trist. Jeg holder meget mere af Apollon nu, end jeg gjorde da jeg begyndte på serien!
Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel:
"The Hidden Oracle", "The Dark Prophecy", "The Burning Maze", "The Tyrant's Tomb", "The Tower of Nero"
Udgivet i:
"Det skjulte orakel": 2016 (på engelsk og dansk)
"Den dunkle profeti": 2017 (på engelsk og dansk)
"Den brændende labyrint": 2018 (på engelsk og dansk)
"Tyrannens gravkammer": 2019 (på engelsk og dansk)
"Neros tårn": 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider:
"Det skjulte orakel": 391 sider
"Den dunkle profeti": 442 sider
"Den brændende labyrint": 475 sider
"Tyrannens gravkammer": 477 sider
"Neros tårn": 442 sider
Samlet bedømmelse:
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar