I torsdags fyldte Iris 17 måneder - tænk bare! Tiden går godt nok hurtigt, jeg ved jeg siger det ofte, men jeg tror aldrig helt jeg kommer til at forstår hvor hurtigt tiden går. Facebook minder mig om hvor lille hun var for et år siden. Hvor hun mest kommunikerede i mumlelyde og lå og møffede sig rundt på gulvet.
Nu går og løber hun derud af med sådan en fart at det ikke altid er nemt at fange hende. Hun snakker. Pludrer. Siger næsten mor! Hun ved godt at koen siger muuh og hunden siger vov. At fuglene siger pip pip. Hun siger nej, ja og tak - måske ikke altid på de rigtige tidspunkter og med den rette forståelse, men hun siger det.
Hver dag imponerer hun mig meget hvor meget hun kan. Når jeg henter hende fra dagpleje løber hun mig i møde og råber "heeej" og vinker - frøken evigglad. Jeg vil dog lige tilføje at selvom hun er glad 95% af tiden, kan man også godt mærke at hun er begyndt at få holdninger og sige imod når hun ikke synes det vi skal er en god ide. Fx når vi kommer hjem fra dagpleje og vi skal ind i stedet for at lege ude - det er ikke altid det falder i god jord. Eller hvis hun ikke lige må hapse fars mobil, fjernbetjening eller andet sjovt. Er det ikke lidt tidligt at komme i trodsalderen??! Jeg synes dog det er rigtig fedt at se hende udvikle sig så meget. Hun er modig, frygtløs, men også lidt genert. Hun tør ting og jeg håber af hun bliver ved med det. Jeg håber hun bliver ved med at være livsglad og prøve nye udfordringer.
Nu går vi snart på tre ugers sommerferie og jeg er spændt på hvordan det bliver at have hende hjemme hele tiden. Hvor hårdt det bliver. Hvor hyggeligt det bliver. Jeg håber på godt vejr så vi kan lege i haven, tage på havnen og på legepladsen. Måske endda en tur til stranden. Nogle gode forslag til hvad vi kan lave? Så skriv dem gerne i en kommentar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar