torsdag den 20. juli 2017

Stephanie Meyer; Kemikeren

Stephanie Meyer; Kemikeren

Bagsidetekst:
Engang arbejdede hun for den amerikanske regering, men det er der kun meget få, der ved. Hun er ekspert inden for sit område på et tophemmeligt egentur, men da man pludselig ser hende som en belastning, går jagten ind på hende. Nu er hun konstant på flugt, og hendes eneste redening er at tage det job, hendes tidligere chef tilbyder hende. Det sidste job. Men opgaven er langt fra enkel, og den bliver kun sværere, da hun falder for en mand, der forringer hendes chancer for at overleve. Nu må hun bruge sit unikke talent på måder, hun aldrig havde drømt om. 
 
Som I ved er det ikke krimier jeg læser flest af. Eller thrillere for den sags skyld. Men altså, jeg gør jo gerne undtagelser. Jeg ved godt at Stephanie Meyers tidligere bøger har delt vandene. Var man til vampyrer, varulve og kærlighed eller var man ikke. Var man til mystiske besættelser af de menneskelige sind og science fiction eller var man ikke. Jeg ved godt at det ikke ligefrem har været store litterære værker hun har skrevet før, men jeg synes bestemt at "Kemikeren" er værd at læse!

For det første, synes jeg den er rigtig godt skrevet. Sproget er tilpas beskrivende og detaljeret uden at det bliver kedeligt, men man kan sagtens forestille sig de forskellige scenarier som vi bevæger os rundt i. Storbyerne med deres hastværk, larm og bilos. Boligen ude midt i ingenting, hundene og Bathulen. Samtidig er beskrivelserne af personerne og deres sindsstemninger gode og meget betydningsfulde for historien. Selvom Alex er en hård negl, er hun relaterbar og man føler med hende, men hun kan tage vare på sig selv - rimelig godt! Jeg ville nødig ende på hendes bord!

En anden ting jeg holdt virkelig meget af, var humoren i bogen. For ja, det er en thriller som fik mig til at holde vejret og gispe efter luft flere gange, men den er også sjov og har en sort form for humor der passer rigtig godt til både handling og personerne. De klikker rigtig godt. Samspillet mellem Alex, Daniel og Kevin fungerer virkelig godt. De driller hinanden. De støtter hinanden og - selvom hverken Alex eller Kevin vil indrømme det - holder de af hinanden!

Så er der hele handlingen. Den spænder over forholdsvis kort tid, så der er tryk på og tempoet er højt. Jeg skulle holde tungen lige i munden flere gange. For du får ikke alle informationer på en gang, men undervejs, så du skal koncentrere dig hele vejen. Det virker dog hverken tungt, tværtimod. Skrivestilen, personerne og sproget er med til at løfte historien.

Hvis du trænger til en god thriller der vil få dig ud på kanten af stolen, men også få dig til at grine og give dig hjertebanken, kan denne varmt anbefales!


Tak til Lindhardt & Ringhof for boggaven!

Fakta:
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Original titel: The Chemist
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 592
5 ud af 5 stjerner

1 kommentar:

  1. Hm... det kan da være, jeg skal overveje den. Kunne meget godt lide 'The Host' af hende, hvilket overraskede mig.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet