I denne uge er vi halvvejs igennem året. Tænkt at der allerede er gået et halvt år. Når et nyt år starter synes jeg altid det virker fuldstændig uoverskueligt at nå igennem det. At skulle igennem 12 måneder. 52 uger. 365 dage. Men på en eller anden måde går tiden jo. Når jeg forsøger at stoppe op og nyde det, er der ofte gået længere tid end jeg regner med. Nu er der snart sommerferie. Jeg har snart fødselsdag og så er der kun fem måneder til jul.
26 uger er som sagt gået og jeg har delt en hel del sandheder med jer. Nogle meget personlige, nogle sjove og nogle fyldt med meninger. I starten af dette søndags-projekt tænkte jeg at det ville blive lidt sjovt og at jeg godt kunne holde det kørende. Det må jeg desværre indrømme at jeg ikke kan. Det er ikke fordi der ikke er flere ting jeg kunne fortælle jer, men jeg er efterhånden ved at være der, at jeg føler at sandhederne er forholdsvis ligegyldige eller noget som jeg egentlig ikke har lyst til at dele. Så jeg står lidt ved en skillevej. Jeg har dog besluttet mig. Dette bliver den sidste sandhed i denne omgang: at vide hvornår man skal stoppe - og det skal helst være mens legen stadig er god!
Det kan være svært at sige stop - især når det man skal stoppe med, er noget man hygger sig med og jeg har hygget mig rigtig meget med at skrive disse indlæg, tage billeder osv., men jeg må bare indse at jeg ikke føler jeg har tiden, overskuddet eller lysten til det mere. Jeg har så lidt tid for mig selv efterhånden at der er andre ting jeg prioriterer højere end at komme på sandheder at dele med jer. Jeg har haft et rimelig stresset forår, hvor der har været travlt på arbejde, travlt når jeg kom hjem hvor jeg både skulle holde hus og være mor, blogger og mig selv. Jeg har kæmpet med dårlig samvittighed på mange fronter - bloggen er en af dem - og nu vil jeg faktisk gerne stregen den af listen. Det er nok lidt ego, men det må man godt en gang i mellem.
Jeg vil stadig lave månedlige indlæg med mine tanker om livet som mor og hvis jeg kommer i tanke om noget eller oplever noget som jeg synes i skal vide, så skriver jeg det selvfølgelig. Måske kommer søndags sandheder igen, men for nu: tak fordi I har læst med! Jeg håber I har nydt det bare lidt og føler at I kender mig lidt bedre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar