Bagsidetekst:
Jeg er et stykke vraggods omgivet af så meget mørke og tomhed, at jeg lige så godt kunne være ingenting. Men jeg findes. Endnu er jeg her, og mine ord bliver gemt i skibets log, og hvor andre en dag vil kunne læse dem.
Sagas rumskib er blevet ødelagt og slået ud af kurs, og hun laver sine sidste optegnelser inden den evige dvale. Hvem er hun, hvor kommer hun fra, og hvad skete der den dag, de fremmede fra Kamenia besatte hendes planet? Den dag, hun blev tvunget til at tage kampen op mod den magtfulde fyrste Almaz og hans to sønner. Uden selv at have nogen form for Styrke.
Cecilie Eken er efterhånden en veletableret og alsidig forfatter. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hende, da min mor læste "Troldmandens Søn" højt for mig - sidenhen har jeg læst den mange gange og skrevet opgave om den. Den er absolut værd at læse. Cecilie har skrevet meget siden da, både for børn og unge. Nu har hun så kastet sig over science fiction, rumkrig og politik.
Mens jeg læste bogen fik jeg en følelse af at læse "Erik Menneskesøn" - ikke fordi den handler om nordisk mytologi, men det gør den lidt alligevel. Der er en helt særlig stemning og beskrivelse af samfundet, der får mig til at tænke på et univers, hvor de nordiske guder stadig spiller en stor rolle. Navnene er lidt nordisk inspirerede, deres kultur og samfund ligeså. Det er lidt vikinge-agtigt, bare blandet med teknologi og rumskibe. For mig fungerer det virkelig godt. Jeg er vild med begge dele og denne sammensmeltning er veludført. Jeg tænkte også på "Rød Opstand" og "Illuminae" - mest på grund af rum-delen. For i "Rød Opstand"-serien er beskrivelserne af det uendelige rum, ligeså angst provokerende for mig, som de er i denne. Måske er det fordi min hjerne ikke helt kan arbejde med så stor en størrelse uendeligt rum, eller frygten for at man bliver fanget derude. I hvert fald, fanger Cecilie Eken fint min indre frygt og jeg frygter sammen med Saga at hun skal ende sine dage i sit lille rumskib. Væk fra alle hun elsker. Væk fra dem hun vil have hævn over. Bare væk. Jeg tænker på "Illuminae" fordi det meste af historien er fortalt i logbogsform og det er en helt speciel læseoplevelse. Igen, så fungerer det bare rigtig godt til netop denne historie.
Saga er fanget i sit rumskib, bogstavelig talt midt ude i ingenting, og hun fortæller sin historie, til skibets computer, så andre kan lære hvad skete med hende og hendes planet. Hendes liv er vendt på vrangen, da planten bliver invaderet, og hun bliver presset til det alleryderste, i kampen for at finde en flugtvej. Hun hader fyrst Almaz og frygter hvad han vil, men selvom hun virkelig forsøger, kan hun ikke helt hade hans sønner. De forsøger virkelig at gøre hendes liv komfortabelt, også selvom hun er fange i sit eget slot. Jeg tror også at der vokser en vis forståelse blandt de tre - eller i hvert fald Saga og den ene søn. For selvom de burde være fjender, opstår der et venskab - omend skrøbeligt, så dog et venskab.
"Styrke" er en bog om sorg over at have mistet dem man elsker og kampen for at komme videre. Det er en historie om at finde sin styrke, også selvom man ikke har Styrke (lidt kringlet). For selvom Saga er uden Styrke, har hun alligevel masser af det. For det kræver styrke at bevare overblikket og håbet om både at slippe væk fra planeten, men også at blive fundet ude i rummet. Det er en velskrevet og spændende historie og jeg glæder mig meget til at læse videre, for jeg tvivler på at alt håb er ude for Saga!
Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 2018
Antal sider: 235
5 ud af 6 stjerner
Wow sikke en fed beskrivelse af bogen og din følelse af bogen! Jeg får så meget mere lyst til at læse bogen og skubbe den længere op af tbr listen. Jeg læser ikke så meget Sfi-fi og med alt andet jeg havde læst af forfatteren vidste jeg ikke om jeg ville læse den. Om forfatteren kunne skrive dette og bogen så stadig ville være god, men du får den til at lyde virkelig spændende og den perfekte blend af forskellige elementer.
SvarSletMalene Erika