søndag den 28. august 2016

Nick Clausen; Drømmeland

Nick Clausen; Drømmeland

Bagsidetekst:
Da Louie begynder at drømme om manden i blåt, finder han snart ud af, at han ikke bare drømmer. Han rejser faktisk til en anden verden. En verden, som manden i blåt kalder Drømmeland. I Drømmeland er alt i virkeligheden to ting: Hvad du ser, og hvad du ønsker at se. Og det kan være svært at se forskellen.

De første gange Louie kommer til Drømmeland er han helt alene, men snart begynder han at få selskab af manden i blåt. Denne mand lærer Louie mange ting. Ting som Louies far skulle have været der til at lære ham, men Louies far er død. Moren taler ikke om ham, så da manden i blåt lader til at vide mange ting om Louie, betragter han ham snart som en far. Virkeligheden er dog en helt anden og mere skræmmende.


For manden i blåt lærer ikke blot Louie at læse stjerner, han lærer ham også at sige fra over for sin mor. At lyve. At skabe splid. Splid som Louie egentlig ikke vil skabe, men som han, i sit eget hoved, mener er for alles bedste. Snart får Louie svært ved at skelne drøm og virkelighed. Søvnen tager magten. Manden i blåt tager magten. Men i Drømmeland er alt ikke hvad det ser ud til og snart er Louie i livsfare.

Bogen er en fortælling om savn, at miste og modet til at komme videre. En fortælling om, at turde drømme, men også vide hvad der er virkelighed. Selvom bogen er hurtig læst (for en som mig, den har lix på 23), er den alligevel medrivende og spændende. Jeg sad da med gåsehud på armene da den grusomme sandhed gik op for mig.

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2016
Antal sider: 193
4 ud af 5 stjerner


Ingen kommentarer:

Send en kommentar