mandag den 9. oktober 2017

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret]

Arwen Elys-Dayton; De døde grotter [Sponsoreret indlæg af Alvilda]

Bagsidetekst:
Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord. Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige allicaner og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle ...

Endnu en serie jeg ikke føler har fået samme omtale som den fortjener. Den her lidt steampunk-fantasy-agtige stemning der er i bogen er helt fantastisk og jeg er virkelig vild med den. Den slags er der for lidt af (i hvert fald på dansk).

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved serien er at den ikke minder om noget andet fantasy jeg har læst. Jo, bevares, der er da ting man godt kan nikke genkendende til, men det er sat sammen på nye og spændende måder. Det her med at rejse i Intetheden, at kunne blive væk der eller gemme ting der, er en fascinerede tanke. Både interessant og skræmmende. For hvad kan man så ikke gemme væk der? Og det er netop problematikken i "De døde grotter" - hvad er der gemt i Intetheden?

Samtidig kan jeg godt lide de skiftende fortællervinkler. Det giver et rigtig godt indblik i hvad der foregår i Quin, John, Maud, Nott og Shinobus hoveder - og det er ikke småting. De tumler alle med deres, og alle har de et mål. Disse mål er dog langt fra de samme og selvom Quin og Shinobu burde være på samme side, er de det så?

Der er dog ikke meget humor i denne bog og den dyster stemning er svær at løfte, men for mig, gør det faktisk ikke noget. Selvom fantasygenren giver plads til det hele, er det passende for denne bog ikke at efterlade sin læser med et smil på læben. Tværtimod, så efterlades man måbende og uforstående. Jeg havde godt lugtet lunten, men alligevel ikke troet det. Måske er jeg for godtroende, men jeg var virkelig i chok. Måtte lige læse det sidste igen og ryste på hovedet. "Gjorde han godt nok det?" Og ja, det gjorde han!

Nu er jeg efterladt hungrende efter mere. Bogen kunne sagtens være længere - men heldigvis er det jo ikke sidste bind. Nu sidder jeg så og mangler svar på en masse spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet i "Den mørke sandhed" er kun blevet til endnu flere spørgsmål. Vi får nogle svar, men langt fra nok. Og der er såååå lang tid til næste bind? Shame on you, Alvilda!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Traveler
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 397
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar