mandag den 2. oktober 2017

September wrap-up

September wrap-up

Skriver vi allerede oktober? Hvor blev september lige af? Jeg synes virkelig den er forsvundet i en tåge af arbejde, sprogstart, fede læseoplevelser og træthed. De sidste par uger er jeg gået i seng senest kl. 22, og faktisk gerne noget før det. Jeg er simpelthen så træt. Der er masser at se til på arbejde, så de timer er jeg bare på konstant, så kommer jeg hjem og er på i forhold til Iris og, hvis jeg så kan overskue det og ikke falder i søvn i min stol, vil jeg gerne læse lidt om aftenen.

Derfor er det virkelig kommet bag på mig at jeg har læst 29 bøger! Jeg ved godt at der er en del kortere bøger og tegneserie, men stadigvæk. Det er blevet til 5026 sider. Det er ikke rekord, men det er antallet af bøger derimod.

Det er blevet til seks lektørbøger, af meget blandet niveau. Samtidig har jeg læst en del tegneserier. Jeg faldt over Juan Díaz Canales' nye, "Fraternity", en dag på arbejde og den lånte jeg med hjem. Den gav mig lyst til at genlæse serien om "Blacksad" som er mega god - jeg er helt pjattet med den. Samtidig har jeg endelig fået taget hul på "Amulet"-serien. Dog er jeg ked af, at det kun er de to første der er oversat til dansk. De efterfølgende bind er dog bestilt på engelsk, så må vi se om jeg får dem læst.

De læste bøger:
Anne Sofie Hammer; Magda vil selv bestemme (lektør)
Søren B. Kristensen; Studietur på afveje
Julie Kagawa; The Lost Prince (The Iron Fey - Call of the Forgotten)
Fabien Vehlmann; Mørkets skønhed
Olivier Ledroit; Wika - De sorte hekse
Åsa Larsson; Grimmen (Pax, #2)
Åsa Larsson; Mylingen (Pax, #3)
Ditte Weise; Provinspis
Malene Sølvsten; Ravnenes hvisken #2
Åsa Larsson; Bjæren (Pax, #4)
Åsa Larsson; Gespenst (Pax, #5)
Åsa Larsson; Nøkken (Pax, #6)
Siri Pettersen; Evnen (Ravneringene, #3)
Åsa Larsson; Pestmageren (Pax, #7)
Kazu Kibuishi; Stenens vogter (Amulet, #1)
Kazu Kibuishi; Stenvogterens forbandelse (Amulet, #2)
Richard Byrne; Jeg vil gå forrest! (lektør)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 1)
Juan Díaz Canales; Fraternity (bind 2)
Rosemarie Eichinger; Spiser de døde jordbærkager (lektør)
Ryan Higgens; Da Boris fik gæslinger (lektør)
Ryan Higgens; Hotel Boris (lektør)
Juan Díaz Canales; Et sted i skyggerne (Blacksad, #1)
Juan Díaz Canales; Artic Nation (Blacksad, #2)
Juan Díaz Canales; Rød Sjæl (Blacksad, #3)
Juan Díaz Canales; Infernalsk stilhed (Blacksad, #4)
Juan Díaz Canales; Amarillo (Blacksad, #5)
Arwen Elys Dayton; De døde grotter (Seeker, #2)
Pia Olsen; Karla har en strømpetyv i familien (lektør)

Månedens korteste bog:
"Jeg vil gå forrest" af Richard Byrne ("Den her bog har spist min hund"-forfatteren - total awesome bog!) er den korteste med sine 30 sider.

Månedens længste bog:
Malene Sølvstens "Ravnenes hvisken 2" er med sine 622 sider den længste bog jeg har læst, men bestemt ikke den hvor over 600 sider har føltes som for meget.

Månedens dårligste bog:
Det er altid svært at vælge en dårlig bog. Denne gang vil jeg gå med en lektørbog, som desværre ikke sagde mig noget som helst. Forsiden var ikke up-to-date, historien og sproget var lidt kedeligt og selve opsætningen var heller ikke så god, i hvert fald ikke i min optik. For andre fungerer det sikkert. Den jeg snakker om er "Spiser de døde jordbærkager".

Månedens mest overraskende bog:
Jeg ville have valgt Pax-serien, men har ikke læst første bind i denne måned, så jeg har valgt "De døde grotter" i stedet. Af den grund af slutningen chokerede mig og efterlod mig forvirret og frustreret over at der ikke var mere.

Månedens bedste bog:
Det er et svært valg. Hvis jeg ikke havde læst dem begge to, ville den ene af dem have været et sikkert valg. Jeg snakker om "Ravnens hvisken" og "Evnen" - for det er begge to sublime bøger, på hver deres måde. Historierne er fantastiske, medrivende og sindssygt spændende - derfor har jeg valgt dem begge to!

Hvad vil jeg læse i oktober:
Uha, det har det jo med ikke at holde. Men jeg har alligevel et par bøger jeg meget gerne vil have læst, jeg vil ikke nævne dem, for så er jeg bange for at jeg kommer fra det igen. Dog vil jeg sige, at jeg skal holde readathon på mit arbejde i efterårsferien, så jeg håber på at få læst en masse. Måske endda nok til at slå min egen rekord?

Hvad glæder I jer til at læse?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar