Bagsidetekst:
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden.
Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene - og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.
Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene - og over sig selv.
Noah inder snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid ...
Jeg tager hatten af for Nanna. "Spektrum"-serien er et kæmpe værk og hun er knap halvvejs med bøger. Bøger der allerede er på næsten 700 sider. Bøger med så mange detaljer og begivenheder der skal passe sammen, at det må være enormt svært at holde fokus. Jeg er dybt imponeret over at hun kan holde tungen lige i munden og holde styr på hvad der er sket i de tidligere bøger, så det kan flettes ind i de kommende.
Jeg var meget spændt på at læse Noahs historie. Han er den vredeste af alle hovedpersonerne og jeg var interesseret i at finde ud af hvorfor han var så vred. Hvad prøvede han at skjule? Han skjuler meget mere end man kunne forestille sig - og jeg kan godt forstå at han er vred og en løgner. Der er stadig ting jeg ikke helt forstår, men mon ikke jeg bliver klogere hen af vejen.
Noah vil - selvom han næppe til indrømme det - gerne hjælpe og støtte sine nye venner. Tænk bare på hvad han tager på til nytårsaften - det havde han nok ikke gjort hvis han havde været ligeglad. Der er flere små ting der viser at han rent faktisk holder af dem - på sin egen måde og nogen mere end andre.
Noah skal indse at det er ok at åbne sig og stole på folk - især når han har venner som dem han har. De vil gerne hjælpe ham, men hvis de ikke får chancen er det jo ikke nemt. Han skal bare lære at tage imod den hjælp han får tilbudt. Og det har han svært ved. Både at tage imod hjælp, men også at bede om det.
"Courage is resistance to fear, mastery of fear - not absence of fear"
Udover at lære Noah bedre at kende, synes jeg også vi kommer tættere på de andre personer. Især Alban, Emily og Linus. Vi får også opklaret lidt fra de første bøger, bl.a. hvordan en bestemt video bliver til og andre ting. Men vi får også spørgsmål og hemmeligheder at tænke over. Hvad skete der egentlig med Sebastian? Er den lille pige og den gamle skøre kone den samme? Hvad blev der af Pi og Noahs far? Det er blot nogle af spørgsmålene. Jeg er dog sikker på at jeg nok skal få svar på noget i den næste bog, men at jeg også vil stå med flere spørgsmål.
Vi kommer helt tæt på Noah og hans drømme og nogle gange tabte jeg tråden lidt. Hvornår sov han og hvornår var han vågen? Jeg er sikker på at Noah har det på samme måde - at han heller ikke kan kende forskel på at være vågen og på at sove, men der var et par steder hvor det tog lidt overhånd. Så sov han, vågnede, sov, vågnede - men gjorde han nu også det?
Noahs historie er langt mere i fokus end det at tidsrejse. Jo jo, de rejser skam rigtig meget i den her, men måske er det også fordi vi er så langt inde i historien nu, at det ikke skal forklares mere om hvad der sker når de tidsrejser. Nu gør de det bare. Altså kun når alle er samlet og når der er meteorsværm.
Alt i alt er det en fremragende historie. Noahs historie er meget intens og hård at læse, men samtidig utrolig spændende og medrivende. Jeg er spændt på om niveauet kan holdes i de næste bøger, men indtil videre holder det max og jeg glæder mig til at læse mere!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2019
Antal sider: 699
6 af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar