Bagsidetekst:
I Garnar Sogn mener man, at de unge piger har magt over mændene. Man tror, at de udskiller et magtfuldt elskovsmiddel gennem huden, når de står på tærsklen til at blive kvinder. Derfor bliver alle 16-årige piger forvist - sendt ud i den vilde natur for at få afløb for deres magiske kræfter, inden de igen bliver lukket ind i civilisationen. Men langt fra alle vender hjem i live.
Efterhånden som Tierneys eget dydens år nærmer sig, indser hun, at det ikke kun er de brutale forhold i skoven, som hun og de andre piger skal frygte. End ikke de jægere, der står på spring for at fange dem og sælge dem på det sorte marked. Den største trussel af alle kan meget vel vise sig at ligge på lur mellem pigerne selv.
Jeg har stadig til gode at læse "Hunger Games"-bøgerne og "Tjenerindens fortælling", men jeg forestiller mig at begge indeholder samme stemning som denne. Ubehagelig. Skræmmende. Barsk.
Jo længere ind i historien man kommer, jo mere inhuman bliver den. Som læser sad jeg næsten konstant med ondt i maven og en dårlig smag i munden over hvordan de behandlede hinanden og her tænker jeg ikke kun på pigerne - nej, jeg mener hele samfundet. Et samfund der tvinger dets unge piger ud i en skov, for at klare sig selv, vedvidende at der er mange der vil dø derude og de gør det, fordi de tror at pigerne har en magisk evne. Tro er en farlig størrelse.
Da pigerne var kommet ud i skoven kunne jeg ikke lade være med at tænke på Stanford-fængselseksperimentet - det eksperiment, hvor en gruppe elever skal agere vagter/fanger i et falsk fængsel og hvor de meget hurtigt lever sig ind i rollerne - både på godt og ondt. Sådan er det nemlig også for dem. De er på ukendt grund og søger til hende der - på overfladen - har mest styr på det og opfører sig mest som en leder. Om det så er det rette valg, vil jeg ikke afsløre.
Historien viser i hvert fald hvor langt man vil gå for overlevelse og hvad der sker når de faste rammer og regler bliver erstattet af frihed og ingen regler. Veninder vender hinanden ryggen for selv at stå stærkere og afstraffelse er pludselig helt legalt. Puha, siger jeg bare. Som sagt, virkelig ubehagelig læsning, men samtidig helt vildt spændende.
Selvom jeg er en hurtig læser, tog det mig faktisk lidt tid at komme igennem bogen. Egentlig ikke fordi sproget er dårligt eller historien uinteressant, men der var mange nuancer og detaljer som jeg skulle have med og brutaliteten i historien gjorde nok også sit. Jeg er imponeret over Tierney og hendes kamp for overlevelse. Selv da hun er ved at give op, finder hun modet til at fortsætte.
Jeg er stadig lidt i chok over bogen og fortællingen. Ondskaben har endnu ikke helt sluppet sit tag, men det har forhåbningen om den forandring Tierney drømmer om, heller ikke. Det er en virkelig intens læseoplevelse og jeg synes bestemt ikke du skal snyde dig selv for den!
Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Grace Year
Udgivet i: 2019 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 415
6 ud af 6 stjerner
Uh, den lyder uhyggeligt! Og spændende ...
SvarSlet