tirsdag den 28. juli 2020

Eva Egeskjold; Genkomsten [Anmeldereksemplar]

Eva Egeskjold; Genkomsten (Vaals hær, #1) [Anmeldereksemplar fra DreamLitt]

Bagsidetekst:
Lugh så sig vagtsomt omkring og lænede sig længere frem over bordet. "Du ved, der er lange fængselsstraffe til dem, der er tilhængere af den mørke magi," sagde han lavmælt. "Dem som forsøger at fremelske den igen. Senere bliver man sendt til Nordkronen." Han tøvede. "Men det, du har gjort." Lugh sænkede stemmen yderligere. "Det giver dødsstraf, Jack. Dødsstraf."

Jack Tasaarvo har levet et dobbeltliv, siden han var fjorten år gammel. Indebrændt og utilnærmelig lever han sit liv i skyggen af barndommens dæmoner; et liv, hvis eneste lyspunkt er søsteren Wenge og til dels den farbror, der har taget sig af dem, siden de som børn mistede deres forældre.

Omkring Jack eskalerer de politiske spænding mellem landets forskellige klaner, og ældgamle kræfter rører på sig; noget fra fortiden er på vej tilbage til Næslandet. 

Jeg har ofte kigget på Evas serie når jeg har været på arbejde og tænkt at den måtte jeg læse på et tidspunkt. Jeg har dog ikke fået begyndt på den endnu, men mon ikke jeg når det her i min barsel. Nu har jeg i hvert fald smugkigget lidt på universet, da fortællingen i "Genkomsten" foregår før historien i "Næslandet".

Jeg var faktisk en af dem der fik lov til at smugkigge på "Genkomsten" før den udkom, da jeg var en af Evas testlæsere og jeg må sige at jeg meget imponeret over hendes iderigdom og fortællemåde. Hele universet omkring Næslandet er kæmpe stort og jeg har på fornemmelsen at vi kun lige har skrabet i overfalden - til dem der kender historie, vil nok kunne genkende navne og personer, men "Genkomsten" kan sagtens læses og nydes uden at have læst den anden serie.

Selvom "Næslandet" står som børnebog på biblioteket, vil jeg dog på ingen måde sige at "Genkomsten" er en børnebog. Den er barsk, rå og der er flere ubehagelige scener deri. Der er ikke sparet på blod og vold og jeg synes det er rigtig fedt. Der bliver ikke lagt fingre imellem, tværtimod - vi får det råt for usødet.

Vi følger indtil flere personer, og det kan godt være lidt forvirrende fra tit til anden - især fordi der er mange personer og underlige navne at holde styr på, men jo længere ind i historien man kommer, jo mere flyder læsningen og man vender side for side, nysgerrig for at se hvad der nu sker.

De 572 sider kan godt virke voldsomt, men hvis man har læst "Næslandet" er man vant til de tykke bøger og heldigvis er historien spændende, så man tænker ikke over antallet når først man er kommet godt i gang. Igen en grund til at jeg ikke synes det er en børnebog. Karaktererne vi møder er heller ikke børn og det de bliver udsat for er ikke for sarte sjæle. Samtidig er det onde virkelig ondt og makabert - jeg sad flere gange med en dårlig smag i munden og var faktisk lidt kvalm.

Jeg glæder mig til at finde tiden til at dykke ned i "Næslandet" - nu er Iris heldigvis i børnehave igen, så forhåbentlig bliver der lidt mere tid til læsning. Jeg giver i hvert fald "Genkomsten" mine varmeste anbefalinger til de større og voksne fantasylæsere, der elsker en mørk og dyster fortælling, hvor man ikke nødvendigvis er sikker på en lykkelig slutning!

Tak til DreamLitt for anmeldereksempar og forfatter for at lade mig være betalæser.

Fakta:
Forlag: DreamLitt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 572
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar