Bagsidetekst:
Astrids liv burde bestå af fester, venner og fremtidsdrømme, men hendes storesøster, Cecilie, har angst, og det påvirker hele familien. Alle er under pres for at få Cecilie igennem den allersidste tid i 3.g, især Astrid, som vil gøre hvad som helst for sin søster.
Men da Astrid begynder at få følelser for en fyr, overvældes hun samtidig af dårlig samvittighed. Hun må stille sig selv spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at vælge sig selv uden at miste noget eller nogen undervejs?
"Kvantespring" er virkelig en fin historie. Måske er fin ikke det helt rigtige ord, men jeg bruger det alligevel. For selvom det er en historie der både er barsk og også en smule trist, så er den bare rigtig fin.
Historien er barsk fordi den handler om et, lad os være ærlige, ret tabubelagt emne: angst. Det kan være utrolig svært for pårørende at sætte sig ind i hvordan det er at have angst. For det kan være svært at beskrive hvad der trykker på de forkerte knapper og hvis man vidste det helt præcist, ville man nok undgå at gøre disse ting.
Den er barsk fordi den sætter fokus på hvad der sker med en familie der har angst boende. Vi ser Astrid og Cecilies familie falde fra hinanden. Moren forsøger at støtte på sin egen måde og det gør faren også - de gør det bare på meget forskellige måder. Samtidig glemmes Astrid lidt. Eller, hun glemmes ikke, for hun er ligesom med til at holde det hele sammen, men hvad Astrid gerne selv vil, glemmes lidt og hun tror ikke at hun må have en mening. At hun må være glad.
Jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være at stå i den situation. Møde sin første kærlighed og være ovenud lykkelig, men samtidig ikke kunne tillade sig at være lykkelig - at leve livet - fordi ens søster ikke gør det.
Udover ikke at være glad, føler Astrid også at hun ikke må brokke sig. Det er jo ikke Astrids skyld at Cecilie har angst, men kan Astrid tillade sig at brokke sig når hun må aflyse aftaler gang på gang fordi søsteren har brug for hende? Det er en meget svær balancegang. Astrid vil jo gerne være en god søster, men hun skal heller ikke glemme at leve sit eget liv.
Alle dette og mere til, får Lise beskrevet på fineste vis. Som læser er man ikke i tvivl om kampene inde i Astrid og det gør ondt at læse. Men bøger der gør ondt på denne måde, er enormt vigtige. De sætter tankerne i gang. De giver måske en bedre forståelse af nogle af de mennesker vi har omkring os, eller giver os indsigten i og modet til at sige fra og gøre hvad vi har lyst og hvad vi brænder for, i stedet for altid at sætte os selv i anden (tredje, fjerde ...) række.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2020
Antal sider: 258
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar