Thea Astrid; Langt væk fra Asgård [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
Hendes mørke blik så ud til at have lyst til at splitte ham ad. Selvfølgelig kom Ingrid og hidsede sig op, det burde han have forudset. Deres søn fortalte hende alt. Sådan havde det altid været.
"Jeg har meddelt ham, at jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg er klar til at møde Hel." Han lod sin hænder glide hen over hinanden. "Jeg ville ønske, at jeg kunne se Røskva en sidste gang."
Ingrid skar ansigt i gru.
"Hun ser dig som en kriger, der er så modig, så uselvisk og opofrende, at han på ingen måde kan fejle. Ønsker du virkelig, hun finder ud af, at det hele er en stor løgn?"
I menneskenes verden, Midgård, ankommer fire mænd en mørk aften til den gård, hvor attenårige Tjalfe og sekstenårige Røskva bor. Mændene bringer nyt om Tore, søskendeparrets far, der forsvandt sporløst for år tilbage. Tore sidder fængslet på Gotholm, de udstødtes ø, efter et drab på øens høvdingedatter. De fire mænd vil tage Tjalfe og Røskva med til Gotholm, da Tores sidste ønske er at tage afsked med sine børn. Men det skal snart vise sig, at der er en anden og mere mørk grund til at bringe dem over til øen.
Jeg er normalt vild med at læse om nordisk mytologi. Jeg kan huske som barn, da jeg lyttede til DRs radiospil "Freja og Lilletor" og jeg elskede hver en del af det. Det var virkelig hyggeligt og jeg kan stadig finde det frem i dag og lytte til nogle af mine yndlingssteder. Jeg har læst "Erik Menneskesøn" og "Magnus Chase og de nordiske guder" med stor fornøjelse.
Da jeg blev tilbudt denne, blev jeg først fristet af den virkelig flotte forside og bagsideteksten lød også ret spændende. Misforstå mig ikke, det er skam også en god og spændende historie. Røskva og Tjalfe (måske dem vi kender fra "Valhalla"?) bliver kastet ud på deres livs eventyr, og det er ikke nødvendigvis en god ting. Faktisk er det en ualmindelig mørk og dyster historie, med meget få lyspunkter. Det er ret interessant at læse en historie, med så få gode øjeblikke, men det passer rigtig godt til den historie som Thea fortæller.
Jeg kan også godt lide den måde hun har flettet den nordiske mytologi og den kendte historie fra "Valhalla". Mennesker lever side om side med jætter, og måske også endda guderne? Det er et fascinerende univers, som bestemt har meget at byde på.
Dog har historien et par irriterende elementer. Sproget er meget tungt at læse og jeg var længe om at læse den. Det er som sagt ellers en spændende historie, men den er længe om at komme i gang og selv da, var kæmpede jeg med sproget. Samtidig springes der meget frem og tilbage mellem rigtig mange forskellige personer og det gjorde historien meget forvirrende at læse. Jeg havde svært ved at holde styr på hvornår vi var i tidslinjen. Jeg tror faktisk hellere jeg bare ville have læst historien fra Tjalfe og Røskvas synspunkt.
Det er også som om forfatteren vil alt for meget med historien. Når der er mange fortællervinkler at holde styr på, er der ligeså mange historier og det gjorde at vi flere gange kom væk fra hovedfortællingen. Måske der skulle have været skåret ned på antal af fortællere og ned på antal af historier der fortælles?
Jeg er spændt på om der kommer en fortsættelse - for jeg sad da med en del uafklarede spørgsmål og selvom sproget er kluntet, vil jeg bestemt gerne læse en eventuel efterfølger. Måske er forfatteren endda vokset med opgaven?
Det er en interessant og kompleks historie, der bestemt skal læses af det lidt større fantasypublikum, men selvom den har sine fejl og mangler, synes jeg stadig den er værd at læse og som sagt, så glæder jeg mig til en eventuel fortsættelse.
Tak til Brændpunkt for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Brændpunkt
Udgivet i: 2020
Antal sider: 310
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar