[Indeholder spoilere]
Bagsidetekst:
I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske konge Tarodan. Nu ulmer oprøret ...
Taysin ønsker sig et liv i fred med Lill, og Lill øsnker det samme, men hvordan skal de opnå det med Tarodan på tronen?
Kiri spekulerer ikke videre over freden, men vil gerne hjælpe Waris med at dræbe Tarodan. Det samme vil Josvai, Svart og mange andre.
Ude i fremtiden venter Tarodan med sine soldater, Drakkar og drager, men ... lige nu har folkene i minen problemer med de underjordiske.
Jeg føler jeg har ventet meget længe på dette afsluttende bind i en fantastisk serie - og da det endelig er her, ved jeg faktisk ikke helt hvordan jeg har det. De foregående bind i serien var glimrende. De var spændende, medrivende og jeg elskede at vi hørte fra så mange af personerne. Der er et kæmpe persongalleri og vi lærte virkelig dem alle sammen at kende rigtig godt. "Dragernes konge" er high fantasy når det er bedst.
Derfor var mine forventninger til fjerde og afsluttende bind meget høje. Måske for høje. For de blev i hvert fald ikke indfriet - øv! Lad mig starte med det positive først. Jeg synes stadig historien holder et langt stykke hen af vejen og at personerne kommer til deres ret. At være tilbage i Perina var en fornøjelse - også selvom landet ligger i krig. Jeg nød gensynet med Taysin, Lill, Kiri, Waris og alle de andre. Jeg nød dramaet og spændingen for hvordan det hele nu skulle ende - jeg havde bestemt ikke forudset det der skete, vil jeg gerne afsløre.
Men! Jeg synes handlingen har et underligt tempo i den her - der er nogle ting der er dvælet rigtig meget med, mens andre ting sker hurtigt. Jeg havde troet at bogen sluttede med at Tarodan blev slået ihjel - det sker så meget tidligere end jeg havde forventet. Hvilket efterlod mig lidt med følelsen og tankerne om "Hvad skal resten af bogen så bruges på?" - og jeg synes lidt det blev noget rod.
Igennem de andre bøger elskede jeg Svart og Josvai. De havde virkelig en genial dynamik og selvom de kunne være rivende uenige, var man ikke i tvivl om at de elskede hinanden. Jeg havde håbet at de fik en lykkelig slutning sammen - en fremtid, hvor de kunne leve sammen. Derfor var jeg noget i chok da det åbenbart ikke lå i kortene. Jeg kan godt se hvorfor de skulle dø - det gav Waris det skub, han havde brug. Men alligevel? Jeg synes virkelig det var ærgerligt.
Når det så er sagt, er det stadig en rigtig god bog - jeg nød at være tilbage i Parina, at være sammen med den store venneflok igen og opleve deres tanker og prøvelser. Ville jeg gerne have at historien var anderledes? Ja, det ville jeg - men det er der ikke noget at gøre ved.
Tak til forfatterne for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2021
Antal sider: 599
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar