Bagsidetekst:
Under de sorte feers protektion og efter en lang læretid er Wika Grimm blevet en af de store feer. Oplæringen har imidlertid ikke været smertefri, for Wika har opdaget sandheden om sin herkomst: Hun er barnebarn af kong Wotan, sm blev myrdet af sin frafaldne søn, Oberon.
Den machiavellistiske hersker Oberon udfører sammen med Den Hvide Dame et dystert ødelæggelsesarbejde og ender med at give den unge fe et dødbringende slag.
Men mens vinteren sænker sig over verden, forener mange kræfter sig til den afgørende kamp mod den vanvittige konge. De overlevende fra Fristedet samler sig, de udøde fra Sidh vrider sig ud af magtens iskolde greb, gamle fjender bliver allierede, troldkvinden fra øst træder ind på scenen, og hertugdømmet Grimms sidste trofaste støtter bliver kaldt til undsætning.
Pan, den store hornede gud, har ikke sagt sit sidste ord …
Altså, hvor ”I hovedet på Sherlock Holmes”-tegneserien var fabelagtig, detaljeret og spændende, er serien om ”Wika” i en liga for sig selv. Tredje og afsluttende bind er på lidt over 100 sider – og det er altså meget for en tegneserie, der er så rigt udsmykket som ”Wika” er. Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det har taget!
Jeg kunne bruge timer på bare at sidde og kigge på illustrationerne. Finde øjne, blomster, vinger, feer og meget mere i det yderst kunstfærdige og ekstravagante billeder. Nogle vil helt sikkert finde dem usmagelige, da kvinderne er meget pin-up-agtige med store dådyrøjne, store bryster og nedringede kjoler. Mens mændene er dækkede af rustninger, kåber og kroner. Men sådan tror jeg faktisk at fe-verdenen er.
Det er en indviklet og til tider lidt forvirrende historie. Forvirrende fordi der sker så meget på siderne, at det nogle gange kan være svært at finde ud af i hvilken rækkefølge taleboblerne skal læses, men hvis man sætter sig godt til rette og giver sig god tid, gør det alligevel ikke noget, at man skal læse den samme side flere gange. For så får man bare endnu mere ud af historien – giver det mening?
Historien om Wika er en historie om krig, om magt – og magtmisbrug. Om hævn og loyalitet. Om familieforhold. Om kærlighed. Om skæbnen og hvad der skal til for at man kan ændre den – eller i hvert fald udskyde den.
Det er virkelig en storslået historie. Nu skal tredje bind lige bundfælde sig. Jeg skal komme mig og tage det hele ind, men så er jeg også klar til at genlæse serien. Jeg skal nyde historien. Jeg skal nyde gensynet med Wika. Jeg skal forhåbentlig finde detaljer jeg overså første gang og så skal jeg virkelig nyde illustrationerne – og være misundelig over at nogen er så dygtige til at tegne!
Tak til Forlaget Cobolt for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Cobolt
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Original titel: Wika et la gloire de Pan
Antal sider: 104
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar