Bagsidetekst:
Tvillingesøstrene Stella og Desiree Vignes er uadskillelige som børn. Men deres livsvalg skiller dem, og deres fælles ungdom ender i svigt og skæbnesvangre hemmeligheder.
De enæggede tvillinger vokser op i en lille flække i sydstaterne i 1950'ernes USA. De to piger er uadskillelige, og som sekstenårige stikker de af fra byen og deres mor til New Orleans. Her opdager Stella, at hendes hud er så lys, at andre tror, hun er hvid.
Mange år efter vender Desiree tilbage med sin sorte datter til den by, hun flygtede fra. Stella har derimod slået sig ned i Californien, hvor hun lever som hvid, velhavende husmor med sin mand og datter, der ikke kender hendes fortid.
Selv adskilt af så mange kilometer og løgne er tvillingerne og deres døtres skæbner uafvendelig sammenflettede.
Jeg har hørt virkelig mange gode ting om ”Det der skiller os”. At Michelle Obama skulle være helt pjattet med den bl.a. Det er også den anden aprilbog jeg skulle læse sammen med GoodreadsGutterne – ja, jeg er lidt bagud, men bedre sent end aldrig.
Jeg må dog indrømme at bogen ikke helt var noget for mig. Jeg har snakket med en kollega om den og vi har lidt samme holdning til den. At det er en interessant historie, men en smule rodet og lidt for uspændende.
For selvom jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvad der skete mellem tvillingerne, Stella og Desiree, er historiens opsætning og opdeling ikke lige mig. I det første lange stykke tid er det kun Desiree vi hører fra og efterfølgende følger vi både hende, Stella og mange flere af personerne. Fortællerstemmerne flettes ind og ud af hinanden og det giver et ret rodet billede af historien. Samtidig springer vi også en del i tid og steder i USA, hvor personerne bor og lever. Måske mistede jeg overblikket fordi jeg hørte den som lydbog?
Dog er det spændende at følge med i samfundets udvikling fra 1950’erne til 1990’erne. Befolkningens syn på sorte og hvide. På deres forskellige rettigheder. Deres liv og muligheder. Jeg skulle dog vænne mig til at tvillingerne, i Mallard, blev beskrevet som sorte, mens de, udenfor Mallard, var hvide, men med rettigheder som sorte. Det var også en kende forvirrende fra tid til anden.
Ved at fortælle historien som forfatteren gør, kommer vi også virkelig tæt på hovedpersonerne. Vi lærer om Stella og Desirees forskellige typer frygt og hvad de hver især er bange for. Vi hører om de prøvelser og strabadser de bliver udsat for og hvordan de kommer igennem dem. Vi lærer deres inderste tanker at kende, og dog står jeg tilbage med en følelse af ikke rigtig at kende dem. At jeg har læst knap 400 sider og ikke rigtig lært noget. Det er en lidt spøjs følelse at stå tilbage med.
Nå, men jeg i hvert fald glad nok for at kunne give endnu en bog på listen et flueben. Bliver det her en bog jeg kommer til at anbefale andre at læse? Det ved jeg ærlig talt ikke, for jeg tror ikke det er en bog for alle. Hvis man har lyst til en anderledes læseoplevelse, der ikke foregår i noget hæsblæsende tempo. Hvis man er til karakterbåren og en detaljerig fortælling. Så jo. Hvis ikke man er til den slags, vil jeg nok sætte den tilbage på hylden.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Vanishing Half
På dansk ved: Juliane Wammen
Udgivet i: 2020 (på engelsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 397
3 ud af 6
Elsker simpelthen dit billede - det ansigtsudtryk er meget sigende ift læseoplevelsen :D
SvarSlet