Bagsidetekst:
Hvor længe kan en hemmelighed ligge og ulme, før den bryder ud i flammer?
En ung mand findes brutalt myrdet på en husbåd i London. Hvem myrdede ham og hvorfor? Miriam bor på husbåden ved siden af og ved af bitter erfaring, hvor let det er at havne på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Den unge enspænder Laura er blevet set ved kanalen med blod på tøjet. Hun bor alene og kæmper med et voldsomt temperament. Carla er tynget af en altfortærende sorg, og både hun og hendes succesfulde eksmand bor tæt ved kanalen.
Alle er de formet af tragiske begivenheder i deres fortid, men er en af dem i stand til at slå ihjel?
En ung mand findes myrdet på en husbåd i London. Umiddelbart står politiet uden spor, men langsomt begynder der sig at tegne et billede af frygtelige familie hemmeligheder.
Som historien langsomt skrider frem, bliver vi bedre bekendt med tre meget forskellige kvinder, Laura, Miriam og Carla. Laura har været sammen med offeret kort inden han blev myrdet, Miraim var kvinden der fandt ham og har også set Carla besøge ham. Carla er i familie med offeret og føler en trang til at beskytte ham, men hvor godt kendte hun ham egentligt? Samtidig har Miriam et indædt had til Carlas eks-mand, fordi han har stjålet hendes historie. Mens Laura er en utilpasset ung pige, der mest af alt nok var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Historien fortælles i et detaljeret og stemningsfuldt sprog og selvom der ikke er meget aktion i den, bliver man som læser indfanget af netop stemningen og de små brødkrummer vi får undervejs. Hvem gjorde det? Tja, det ved man ikke før til sidst og så er sagen måske alligevel ikke helt lukket. Men forfatteren skildrer kvindernes både indre og ydre kamp på en fascinerende måde og vi føler med dem alle - på forskellige måder.
"Som en langsom ild" er en interessant historie om hvad mennesket er villig til at gøre for at beskytte dem de elsker, hvilket ikke nødvendigvis er gode ting. Det er en historie om at overleve og om at finde tilbage til livet efter en stor og ubærlig sorg. Men også om hvor langt nogle vil gå for at beskytte sig selv - sågar endda begå mord.
Tak til Gyldendal for (uopfordret) anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: A Slow Fire Burning
På dansk ved: Signe Lyng
Udgivet i: 2021 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar