Bagsidetekst:
Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdum. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.
16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone.
En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække?
Nedtællingen er begyndt.
Dette er en i den grad velfungerende og spændende debutroman. Det er dystopisk fantasy og menneskehedens moral er sat på spidsen. Jeg kan rigtig godt lide det univers som forfatteren har bygget op – ikke forstået sådan, at jeg gerne vil bo der, men at det er godt gennemtænkt og skruet sammen. Det fungerer godt sammen med den historie der fortælles. Historien om Noël med de store drømme om at kunne gøre en forskel, men måske ikke helt når det kommer til stykket.
Historien er fortalt i forholdsvis korte kapitaler, som hver starter med en nedtælling til hvornår Noëls tid rinder ud – hvilket til tider gør handlingen ret kompakt, da der nogle gange sker meget på kort tid, mens der andre gange springes meget i tid. Især den sidste fjerde del er meget tempofyldt, fordi der sker rigtig meget på meget kort tid … tiden er ved at løbe fra Noël.
Lige præcis der, synes jeg måske det bliver lidt for forhastet. Jeg kan godt se at det er med til at skabe et højt tempo og som læser sidder man nærmest og bliver forpustet, men jeg ville måske have ønsket at der var lidt bedre tid til sidst, da der et langt stykke hvor tiden bare går uden at vi hører om hvad der sker.
Sproget har et godt flow og da jeg først var gået i gang havde jeg svært ved at slippe den igen. Måske netop pga. den konstante nedtælling. Vi vil vide hvad der sker. Hvad Disciplene skjuler – og jeg kan afsløre (uden at spoile) at jeg var meget chokeret over at finde ud af hvad de egentlig er ude på! Godt tænkt der, Simon!
Noël er homoseksuel, men det fede er, at der slet ikke bliver kigget skævt til ham af den grund. Som jeg læser det, er det fuldstændig accepteret at han er det og selv da han kommer til ”Blå Zone”, er der ingen der lader sig mærke af det. Det var egentlig ret forfriskende. For selvom Noëls følelser og kærlighedsliv fylder en del, er det meget naturligt at han er homoseksuel. Det var i hvert fald ikke noget jeg undrede mig over.
Jeg kunne derimod ikke helt se hvorfor det var nødvendigt at gøre Ace til en ”hen”-person – jeg opfattede det ikke i starten, men først efter et par sider gik det op for mig. Jeg manglede lidt præsentation af hvordan Noël så hurtigt kunne regne det ud, for det bliver ikke præciseret af nogen anden - og som jeg undrede mig i hvert fald, over at det var nødvendigt. Det ændrede ikke ved min opfattelse af historien af Ace var en ”hen” og ikke en han/hun. Jeg håber virkelig ikke at jeg støder nogen ved at sige sådan – det er i hvert fald, på ingen måde min hensigt!
Jeg synes Simon har skrevet en kanon god debutroman! Den er velovervejet, spændende og medrivende. Den sætter tankerne i gang – for ville man virkelig gerne gøre en forskel, hvis det var ensbetydende med at man skulle dø efter ét år? Det er jeg ikke så sikker på at jeg ville. Samtidig viser den også at kærlighed og venskab, er stærke kræfter, man ikke skal undervurdere.
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Petunia
Udgivet i: 2021
Antal sider: 367
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar