Bagsidetekst på "Kaldet":
Det svar, du leder efter.
Foråret er tilbage i Den Hvide By, og da Aria genoptager sin tjans som smuglerbud for den gamle urtekræmmer, er hun ekstra forsigtig. Regiusregimets gardere er blevet talrige og baraktjekkene hyppigere. Hvis de ulovlige urter opdages, bliver Aria og urtekræmmeren sendt direkte i fangekælderen.
Gardernes fremfærd får rygterne til at svirre, og da regimet fanger tre forbandede, skælver hele byen. For at forhindre de forfærdelige væsner atter overtager de uberørtes liv, annoncere kongen, at der skal holdes afbrænding for første gang i firehundredetyve somre.
Et skænderi med urtekræmmeren sender Aria ind på torvet, hvor afbrændingen skal finde sted. Da ceremonien begynder, ændrer alt sig for Aria. Under mystiske omstændigheder løfter urtekræmmeren en flig af sløret for, hvad der skete med Arias forældre, før hun bliver sendt væk med krøblingen Sul. Rejsen fører hende til de velsignedes verden, og efterhånden som Aria afslører hemmelighederne om sig selv og verden udenfor Den Hvide By, viser det sig, at intet er, som hun troede.
Jeg prøver så vidt muligt ikke at lave samlede anmeldelser af serier, da jeg synes det bliver for sammenkogt, men til disse to giver det mening. Mest fordi jeg har læst dem lige efter hinanden og fordi jeg synes det er stor forskel på bøgerne.
Lad mig starte med ”Kaldet”. Her møder vi Aria, der er en ung pige der lever et trist liv, i en trist landsby i et trist land. Der er ikke meget at glæde sig over, indtil hun – selvfølgelig – opdager at der er et parallelt univers, hvor alting er grønt, spirende og rart (selvom der også er mobbere der).
Historien er som sådan spændende nok. Jeg kan godt lide universet og ideen med De Velsignede/De Forbandede er rigtig god. Men! Sprogligt synes jeg virkelig at den halter. Den er klodset skrevet og jeg var virkelig ikke særlig fanget af historien. Samtidig er Aria ikke særlig tiltalende. Hun er stædig, uvidende og brokker sig over alt. Gang på gang må hun tigge efter informationer, som hun ikke får og det er ret trættende – også som læser, at hun ikke får noget at vide.
I ”Synet” har forfatteren dog oppet sig. Aria er stadig ret irriterende. Hun handler stadig uden tanke på konsekvenserne, men dog har hun en vilje til at gøre noget, som jeg ikke følte hun havde i ”Kaldet”. Samtidig er universet blevet bredt endnu mere ud, da Aria nu er sendt i skole, hvor hun skal lære sine evner bedre at kende. Sprogligt synes jeg også historien hænger meget bedre sammen og da jeg var godt halvvejs tog det for alvor fat og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen.
Jeg er spændt på at se hvordan bind tre bliver at læse. Forhåbentlig har forfatteren rykket sig endnu mere. Historien er blevet endnu mere sammenhængende og spændende. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af det.
Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2021
Antal sider: "Kaldet" er på 324 sider og "Synet" er på 352 sider
Antal stjerner: "Kaldet" får 2 ud af 6 stjerner og "Synet" får 4 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar