onsdag den 28. september 2022

Judith Sølvkjær; Aglyphe

Judith Sølvkjær; Aglyphe 

Bagsidetekst:
"Jeg hiver efter vejret, luften brænder i mine lunger, ild løber gennem mine årer. Langt væk kalder min mors stemme mit navn. Min bevidsthed tumler ned gennem et bundløst svælg. Det er som om, jeg hører selv den mindste organisme krybe under jorden, hver eneste crep hvis ben skraber over træstammer, gyvelkvælernes hjerter der banker i staldene."

Aglyphe har endnu ikke fundet sin Xiphoideussten. Den sten, der giver forlænget liv og ikke mindst status blandt de andre xiphoider. En dag trænger verden udenfor sig på, da skovfolkets beskyttende portaler bliver brudt, og de livsvigtige sten bliver stjålet. I mødet med mennesket Vidar tvinges Aglyphe til at se sandheden i øjnene, og må ud på en farefuld rejse for at redde sit folk.


En klima-fiktion-fantasy-ungdomsbog? Tjo, det beskriver det vel meget godt.

Først vil jeg lige rose den virkelig smukke, indbydende og detaljerede forside – hold op altså! Den kan bare noget – godt gået! Der er mange detaljer og ting der mening når man har læst bogen. 

Herefter vil jeg sige at ”Aglyphe” ikke umiddelbart ligner noget andet fantasy som jeg har læst – hvilket er dejligt forfriskende. Ikke at der er noget i vejen med det andet fantasy jeg læser, bestemt ikke, men nogle gange er det fedt med noget der er markant anderledes. Jeg har i hvert fald ikke tidligere stødt på noget a la det forfatteren har skabt her. 

Jeg er vild med blandingen af fantasy-elementer som ældgammel naturmagi, overtro og symbiose der bliver sat overfor teknologi og menneskers verden. Det er virkelig godt integreret og som læser lader man sig bare føre med strømmen og historien.

Samtidig kan jeg godt lide karaktererne. Både Aglyphe, en xiph, der har ben i næsen og ikke sådan bare uden videre lader sig føje. Hun vil gerne undersøge tingene selv og forme sine egne holdninger. Men også Chiro og Vidar har noget særligt. Både humor og kant, men de er også gode modvægte til Aplyphe.

I det hele taget er originaliteten og iderigdommen virkelig stor. Der er mange nye ord man skal lære, men selvom jeg ikke ville ane hvordan halvdelen af dem skal udtales, gør det ikke noget, fordi det netop føles så gennemført og som naturlig del af historien. Jeg håber det jeg forsøger at sige, giver mening. 

Alt i alt er det en virkelig spændende og interessant historie. Især fordi den piller ved spørgsmål om etik og moral, om hvad menneskehed er – og hvor langt man vil gå for at opnå den og om ikke at forstå, eller med vilje misforstå andres kultur og handlinger.

Bogen er modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lektørudtalelse.

Fakta:
Forlag: Krabat
Udgivet i: 2022
Antal sider: 235
5 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar