René Toft; Skylandet
Bagsidetekst:
Solveig, Cirkeline og Katinka mistede deres far for et år siden. Mor siger, at han ved et uheld spiste for mange piller. Farmor siger, at far snød døden er nu er luftpirat i Skylandet. Solveig ved, at de begge lyver.
En dag får pigerne et Ouija-bræt. Og far svarer.
Skylandet er en fortælling om arrene, vi lever med. Om Disney Sjov og spaghetti kødsovs. Om regnbuer og kirkegårde. Om de døde, vi ikke kan give slip på. Og de døde, der ikke kan give slip på os.
Den her bog overraskede mig og var slet ikke hvad jeg havde forventet!
Ikke på en dårlig måde, bestemt ikke, men kender I det at man går ind til en bog med fornemmelsen af at vide hvor vi skal hen og når sidste side er vendt, så sidder man tilbage i total chok og var slet ikke klar på at det var sådan en historie?
Sådan var ”Skylandet” for mig. Og det bliver lidt svært at skrive en anmeldelse uden at spoile alt for meget … men jeg vil prøve.
”Skylandet” er en historie om håb, fantasi og sammenhold. Det er en historie om død, om det at komme videre og om at turde være ærlige. Det er en historie om at ære minderne om dem vi har mistet og at selvom de er væk, så er de stadig hos os.
Samtidig er det en virkelig skrækkelig historie om netop tab, sorg og død. Hvad sker der når vi dør? Er der noget bagefter? Da jeg var færdig med bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Brødrene Løvehjerte, der sammen trodser ilden og finder fred.
Det er en bog der rummer utrolig meget kærlighed, tro og håb. Som en der har mistet en forælder, kan jeg godt nikke genkendende til den smerte som pigerne oplever. Om end min er anderledes end deres, da jeg er voksen og har haft min far i længere tid end de fik deres. Jeg kan godt sætte mig ind i den vrede og håbløshed de føler – og som de ikke ved hvordan de skal sætte ord på.
Samtidig forstår jeg godt farmorens kamp for at holde mindet om pigernes far i live. Om end det er en utraditionel måde at gøre det på – og nogle ville sikkert ryste på hovedet og kalde det forfærdeligt, men hvorfor ikke drømme og tro på at der er noget efter døden? Eller hvis man snyder døden? Jeg ville da personligt synes det var fedt at være luftpirat.
Historien er hurtig læst, men bestemt ikke hurtigt glemt. Brug den i folkeskolen til samtaler om døden og hvad der sker efterfølgende. Brug den til samtaler om psykisk sygdom og hvilke spor det sætter på en familie.
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2023
Antal sider: 143
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar