Bagsidetekst:
”Da jeg skal sove, fortæller du historien om den dag, jeg blev født. Som du plejer: Hvor lille jeg var, hvor rød og rynket, så sød og så grim. Jeg vil have dig til at stoppe og blive ved. Det her kan vi jo godt finde ud af, siger du og synger sangen om lærken og reden og ungerne.”
”Himmeløjne” er en billedfortælling om svigt og længsel og om at vokse op med en alkoholiseret far. Det er også en historie om kærlighed om at få nok.
Der er bøger og så er der bøger.
Det her er af den slags i sidste kategori. Vigtig, smuk og rørende. En bog som alle burde læse.
Der hvor historien starter, skal vores hovedperson, en lille pige, på besøg hjemme hos sin far første gang efter skilsmissen. Det går egentlig ok med de besøg og de hygger sig sammen, men langsomt forsvinder faren ind i alkoholens verden og pigen får sværere og sværere ved at have et forhold til sin far. Langsomt vokser de fra hinanden og længe opgiver hun ikke håbet, men samtidig er hun så sur, så sur på sin far og til sidst får hun nok. Hun cutter forbindelsen til sin far.
Som en der selv har boet med alkoholiseret far, kan jeg nikke genkendende til rigtig mange af de følelser og tanker som hovedpersonen har. Frygten for hvad man kommer hjem til og ja, hvor mange tomme flasker der stod. Hvordan humøret var og om man egentlig skulle være blevet væk.
Vi kom igennem det, og det er jeg glad for. Men som med mig og hovedpersonen er der mange børn der oplever sådan en hverdag. Og det er ikke alle, der som mig og min far, kommer igennem det. Men det er langt oftere at man mister kontakten. Hvilket hvert sjette skilsmissebarn gør. Ofte til faren.
”Himmeløjne” giver et indblik i en hvordan en hverdag med en alkoholiseret far kan se ud, med den frygt og skam der følger med. Men samtidig giver den også et indblik i håb og det mod det kræver at sige fra. Jeg sagde også fra overfor min far og jeg ved nu, at det var et vendepunkt – og at det nok havde set helt anderledes ud hvis jeg ikke havde gjort det.
Sprogligt er den fuld af modsætninger – som det også ses ud fra bagsideteksten. Hovedpersonen vil have faren til at stoppe, men samtidig blive ved med at fortælle. Sådanne steder er der flere steder undervejs og igen underbygger det den følelse af usikkerhed, utryghed og kærlighed som der i historien. Alt dette underbygges virkelig flot af illustrator Signe Kjær (der også har illustreret ”Gulduret”), der med både rå og sårbare illustrationer giver historien liv.
Det er bestemt en fortælling der er værd at læse.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i: 2023
Antal sider: 112
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar