Salla Simukka; Rød som blod

Salla Simukka; Rød som blod (Lumikki Andersson, #1)

Bagsidetekst:
Lumikkis liv ændrer sig for altid, da hun finder 30.000 euro i blodstænkede sedler i gymnasiets mørkekammer.

Syttenårige Lumikki er enspænder og undgår helst kontakt med andre. Mørkekammeret er hendes faste gemmested, når hun har brug for fred fra gymnasiesladder og -støj. Men da hun finder de blodrøde pengesedler trænger virkeligheden sig på. Mennesker og hændelser hager sig fast og tvinger Lumikki til at bryde panseret ned og skabe nye alliancer. Med ét er Lumikki fanget i et dødeligt spil med korrupte politifolk og narkogangstere - i den koldeste finske vinter i mands minde - og den hvide finske sne farves rød af blod.

Lumikki står op, drikke kaffe, pakker sig ind i mange lag tøj og tager i skole, som alle andre mandage. Men denne mandag er langt fra som alle andre. For det første er det ualmindeligt koldt denne vinter. For det andet finder Lumikki 30.000 euro hængende til tørre i mørkekammeret på gymnasiet. Da hun efter første time går ned for at tjekke om hun godt nok så de mange sedler hænge der, er de der ikke, men Lumikki er snu og ved med det samme hvem der har taget dem.

En ung pige myrdes og det er hendes blod der er på pengene. Pengene som var ment til en korrupt politimand, som tilfældigvis er forelsket i den døde pige. Pengene når bare aldrig frem til ham.

Nu er politimanden i problemer. Lumikki er i problemer fordi narkogangsterne tror at hun er en anden og de forsøger at kidnappe hende.

Lumikki har allerede brudt flere af sine egne regler om at holde sig usynlig, ikke blande sig i andres problemer og i det hele taget bare holde sig for sig selv. Men Lumikki er alligevel nysgerrig og den nysgerrighed vinder. Hun indvilliger i at hjælpe med at finde ud af hvorfor politimanden er indblandet med narko og hvem Isbjørnen er. For at finde ud af det, må Lumikki bruge alle sine evner, for hun spiller endnu højere spil end hun selv er klar over.


Denne bog har det hele - mord, korrupte betjente, narkogangstere man bestemt ikke skal møde, venskab og kærlighedsdrama. Selve handlingen foregår på ganske få dage, så alt foregår hurtigt. Der er ikke tid til at stå stille og få vejret igen. Det eneste jeg synes der bliver gjort for lidt ud af er slutningen - pludselig er der gået 5 måneder og man får ikke rigtigt at vide hvad der skete efter Lumikki undslap ...

Vi får historien at vide fra forskellige synspunkter, i starten er det lidt forvirrende, men man vænner sig egentlig hurtigt til det. Det giver et særligt indblik i hvordan karaktererne forholder sig i de situationer de nu engang er havet i.

Igennem bogen får læseren hints til hvor forfærdeligt Lumikkis liv har været før hun kom på gymnasiet, og det er først til slut at sandheden bliver afsløret. Jeg sad og udtænkte alle mulige scenarier igennem bogen, og det er virkelig med til at holde læseren til ilden, for man vil vide hvad der er sket med den stakkels pige. Samtidig er der forholdet som Lumikki kortvarigt havde sidste sommer, som åbenbart har betydet så meget for hende at hun har valgt at slette mindet fra hendes hukommelse, men nu kæmper minderne om at blive husket, selvom Lumikki ikke er meget for det.

En rigtig spændende bog, med et strejf af nogen eventyrligt - hvad mon de næste bøger bringer?!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Punainen kuin veri
Udgivet i: 2013 (på finsk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 264
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner

Camilla Schack; Sjælemærket

Camilla Schack; Sjælemærket

Bagsidetekst:

Et sted i mørket lurer en fjende med en sjæl opslugt af had og med magten til at tilintetgøre det eneste, der er værd at kæmpe for: kærligheden.

Det er ikke jubelskrig, der fylder det lille hjem, da den 17-årige Vida får besked om at pakke sine ting, for at flytte med sine forældre til USA. At starte på en frisk, på en ny skole med nye kliker og venner, er langt fra de forestillinger, hun havde om fremtiden. Da et frygteligt mareridt efterlader et rundt mærke mellem hendes kraveben, er der så overhovedet nogen fremtid at se hen imod?

Selvom venskaber blomstre, og øjnene på den mystiske Alex, bringer smilet tilbage, er der mørke skygger, der truer med at ødelægge alt.

Vida går på gymnasiet. Hun har to rigtig gode venner og er i det hele taget godt tilfreds. Lige indtil hendes far får den ide at de skal flytte til USA hvor han oprindeligt kommer fra. En lille by, langt fra det hele og især langt fra Vidas venner og tilværelse i Danmark. 

Vida er dog stædig, så hun beslutter sig for at få et arbejde så hun kan rejse hjem til sine venner til sommer. Ved at give sig selv den tur i udsigt, virker det ikke helt så surt at være flyttet om på den anden side af jorden.

Den første aften i deres nye hus - som egentlig er meget sejt, må Vida indrømme, går hun en tur i skoven for at ringe tilbage til veninden i Danmark. Her bliver hun dog overfaldet af en mand, han tager kvælertag på hende og hun føler det som om livet bliver suget ud af hende. Heldigvis kommer der er en redningsmand ... Vida vågner i sin seng og kan ikke helt huske hvad der er sket, men hun har nu et rundt mærke mellem sine kraveben - et mærke hun ikke er alene om at have båret.

Hun frygter lidt for at skulle begynde i skole, men hun finder dog hurtigt sammen med en gruppe "udstødte" som hun kommer til at holde meget af. Hun får også arbejde på det lokale pizzaria og her møder hun Alex. Alex får hendes hjerte til at slå lidt for hurtigt, får vejrtrækningen til at blive uregelmæssig og ordene til at sætte fast i halsen. Men det lader ikke til at Alex synes videre godt om Vida. 

Men langsomt går det op for Vida at det overhovedet ikke er tilfældet, mens hun kæmper for at falde til, passe sin skole og arbejde, gør følelserne for Alex det svært at koncentrere sig og da han afslører sandheden bag Vidas mystiske mærke, bliver hele hendes verden vendt på hovedet og pludselig er hun i langt større fare end hun nogensinde kunne have forestillet sig.

"Sjælemærket" er rigtig spændende bog, der er meget svær at lægge fra sig. Den er et fin supplement til  vampyr-elskerne, der trænger til lidt fornyelse. Det er en klassisk "pige-forelsker-sig-i-mystisk-fyr-der-ikke-er-god-for-hende-men-de-vil-være-sammen-indtil-fyr-slår-op-og-pige-vil-kæmpe-for-dem"-fortælling. Det er ren Twiligt-drama. For Edward tror jo også at Bella vil få et bedre liv hvis han forlader hende, men ved at gøre det, driver han hende til at tage drastiske beslutninger for at komme til at se ham igen. Alex føler også at det er alt for farligt for Vida at være sammen med ham, men det medfører at Vida overvejer at blive som ham. Så vi kan udlede at fyrene i den her slags bøger, bare skal lade tøserne bestemme selv!

Læs den, hvis du trænger til en god kærlighedshistorie, med en masse drama, et velskrevet sprog og som er underholdende hele vejen igennem!

Fakta: 

Forlag: Mellemgaard

Udgivet i: 2014

Antal sider: 305

5 ud af 5 stjerner

Haidi Wigger Klaris; Skyggernes bog

Haidi Wigger Klaris; Skyggernes bog (Dæmonherskerens arving, #1)

Bagsidetekst:
17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwood's afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gemmeskue hvem der har gode intentioner ... og hvem der har onde.

Ally har ikke lyst til at starte på efterskole, hun kan godt tage vare på sig selv, selvom hendes mor ikke så ofte er hjemme pga. arbejde - faren har hun ikke noget særlig godt forhold til, hun har ikke hørt meget til ham i de to år der er gået siden skilsmissen.

Heldigvis bliver Ally hurtigt gode veninder med Susannah, så dagene føles ikke nær så grå som hun havde frygtet. Sammen med Susannah begynder hun at hænge ud med nogle af de andre elever og bl.a. drengen Jay fanger Allys opmærksomhed. Hans grønne øjne, drengede smil og altid kvikke kommentarer gør noget godt for hende, og de begynder at komme sammen og i en tid er alt fryd og gammen, indtil Jay tager hende med ud til kirken i skoven.

Hvad Ally ikke ved er at Jay er med i Kredsen, som består af særligt udvalgte elever, der søger efter Catherines heksebog og som har ledt efter den i generationer. Hvad hun heller ikke ved er at Catherine åbenbart har udset Ally som arving, og pludselig befinder Ally sig i svære situationer, hvor hun må stole på sin intention. For er Jays interesse reel? Kan hun stole på de andre i Kredsen? Og hvad er der med Kredsens mystiske, magtsyge, men utroligt tiltrækkende leder, Tom?
Hvem kan hun stole på?
Og burde heksebogen i virkeligheden forblive gemt væk?


"Skyggernes bog" er første del i serien "Dæmonherskerens arving" og hvilken start denne serie får! Jeg læste den ud i et og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Sproget er levende og har et godt flow, man opdager slet ikke at en side bare tager den næste indtil der ikke er flere! Et virkeligt spændende univers, som jeg glæder mig til at udforske mere.

Personerne er godt beskrevet og man føler virkelig med Ally og de svære valg hun skal tage. Samtidig føler man hendes frustration ved at være forelsket i to vidt forskellige fyre, hvor hun er meget i tvivl om nogen af dem overhovedet er interesserede i hende, fordi hun er den hun er eller fordi hun er Catherines udvalgte.

Læs den, grin med den og bid dine negle i stykker over slutningen! Hvornår kommer den næste??

Tak til Tellerup for et anmeldereksemplar! Det skal helt klart med til Esbjerg til Fantasyfestival hvor forfatteren kommer!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2015
Antal sider: 288
5 ud af 5 stjerner

Tormod Haugen; Luftvandreren

Tormod Haugen; Luftvandreren

Bagsidetekst:
Månen var lidt mere fuld end i går. Den hvilede over hustage langt væk. Var på vej op, ville befri sig fra byen, som lige nu holdt den fast. Ville svæve frit i sin bue. Ligesom Valdemar ville. Svæve frit. Han trak vejret dybt ind.

Valdemar og hans far er tavse om "det mest forfædelige" - at Valdemars mor er død. I årevis har de undgået at snakke sammen om alt det, de savner. Men da Valdemar under en af sine natteture i parken opdager, at han kan gå i luften, begynder der at ske mærkelige ting. Ubegribelige og forunderlige ting, som måske kan føre til noget godt ...

Valdemar på knap 12 år vågner omkring halv tre næsten hver nat. Så tager han tøj og sko på og bevæger sig lydløst ud af lejligheden. Ned på gaden og over vejen til parken. Her føler han sig fri og en nat bliver han mere fri end han nogensinde har været før - den nat han pludselig opdager at han kan gå i luften!

Efter den nat begynder der at ske mærkelige ting omkring ham. Pludselig lyder der sød musik fra farens arbejdsværelse, da han opdager at skrivemaskinen stadig virker - Valdemars far er forfatter og har udgivet 8 bøger, men har ikke skrevet sin Valdemars mor døde. Nu skriver han pludselig igen. Han møder også sin klasselære en aften oppe i luften, hun er nemlig også luftvandrere, og hjælper Valdemar ned på jorden igen - det er nemlig ikke nær så nemt at komme ned som op.

Men så forsvinder klassekammeraten Cecilie. Valdemar og hans bedste venner Andrea og Henning, beslutter sig for at udspionere Cecilies opgang og de finder ud af mange interessant ting den eftermiddag. Hvad har Knuseren aka Frederik med det at gøre? Og Aberen aka Hans? Pludselig bliver Valdemar kontaktet af både Cecilie og Hans' forældre, fordi de er af den opfattelse af Valdemar er gode venner med dem. Sammen med hele klassen sætter de en eftersøgning i gang og da deres klasselære også pludselig melder sig syg, begynder der også at ske ændringer i klassen.

Samtidig beslutter Valdemars far sig for at nu er det vidst på tide at snakke om "det mest forfærdelige", men det er ikke nemt når man i flere år har fortiet den forfærdelige ulykke...


Jeg har læst denne bog for mange år siden i folkeskolen, og forleden kom jeg til at tænke på den igen, dog uden at være i stand til at komme i tanke om hvad den hed - det tog meget lang tid inden jeg gjorde det, og så besluttede jeg mig for at genlæse den! Det er en helt igennem fantastisk historie om det at komme sig over tabet af en forældre (og ægtefælle). Hvordan man kan fortie det, men det gør ikke at det forsvinder. Valdemar ønsker at føle sig fri for "det mest forfærdelige", for farens stilhed og fortielse af ulykken og den følelse får han når han går i luften. Samtidig er det fortællingen om hvor svært det kan være når ens forældre bliver skilt, når man som barn føler sig forladt og alene, og pludselig skal tage stilling til en ny bror og søster.

Et opråb fra børnene som ikke skal glemmes, som har ligeså meget ret til forklaring og forståelse som voksne!

Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Udgivet i: 1999
Antal sider: 231
5 ud af 5 stjerner

Ulrika Lidbo; Bænkebideren

Ulrika Lidbo; Bænkebideren

Bagsidetekst:
Hvis det er nogens skyld, så er det Lucindas. Godt nok sagde jeg nogle ting på Gotland. Det burde jeg ikke have gjort. Det var åndssvagt af mig. Men Lucinda. Hun sørgede for, at resten af klassen også fik det hele at vide. Ting om Sigga, som jeg var den eneste i hele verden, der havde vidst. Indtil i går.

Edith er på klassetur på Gotland. Hun skal sove sammen med sin bedsteveninde Lucinda og hun er så lykkelig for at Lucinda har valgt hende frem for Madeleine og Barbara. Edith vil så nødig miste Lucinda, så et sidste forsøg på at gøre sig selv interessant er at fortælle en hemmelighed om Sigga.

Sigga boede hos Edith i sommerferien, hvor Lucinda var i USA. Edith vil ikke indrømme det, men det var faktisk rart at slippe for Lucinda. Sigga kom fra en skrækkelig fortid, hvor hendes mor havde været psykotisk syg, men det må Edith ikke sige til nogen. Ligesom Sigga ikke må fortælle Ediths hemmelighed til nogen ...

Sigga starter i Ediths klasse, men Edith er nødt til at gøre det klart for Sigga, at de ikke kan være venner ligesom de var i sommerferien, for nu er Lucinda jo kommet tilbage. Lucinda som er en rigtig led veninde, men det vil Edith ikke indrømme.

Så er det, at klassen skal på tur. Da de har lagt sig til at sove fortælle Edith Siggas hemmelighed til Lucinda, for Edith vil så gerne være inde i varmen igen. Lucinda lover ikke at sige noget, men næste morgen ved hele klassen det. Klassen skal på orienteringsløb og undervejs bliver Sigga væk. Lucinda, Edith, Madeleine og Barbara ved det, men de siger ingenting. Heller ikke om aftenen, eller dagen efter, eller da de kommer hjem. Edith plages af mareridt - for er Sigga død og borte? Og hvad skal hun gøre? Hun vil så gerne af med denne byrde, men så mister hun jo venskabet med Lucinda.

Ikke alt er dog som det ser ud til at være ...


"Bænkebideren" er en ubehagelig præcis beskrivelse af hvor langt piger (i 7-8 klasse) vil gå for at forblive veninder. Endda veninder med en der er en rigtig heks - læs selv, Lucinda er forfærdelig! Men i den aldersgruppe kan man ikke se det. Man ser kun de øjeblikke hvor Lucinda smiler til en, snakker til en og invitere en med hjem. Alt det andet - det er lige meget. Jeg må indrømme at jeg blev frustreret på Edith undervejs i bogen, for man håber sådan på at hun gør oprør og fortæller sin mening til Lucinda, men det oprør kommer ikke rigtig.

Da den forfærdelige sandhed går op for Edith, bliver hendes hjerte knust, for Sigga har taget den ultimative hævn for at Edith fortalte hendes hemmelighed!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Inte vatten värd
Udgivet i: 2012 (på svensk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 166
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner