Bagsidetekst:
Hvis det er nogens skyld, så er det Lucindas. Godt nok sagde jeg nogle ting på Gotland. Det burde jeg ikke have gjort. Det var åndssvagt af mig. Men Lucinda. Hun sørgede for, at resten af klassen også fik det hele at vide. Ting om Sigga, som jeg var den eneste i hele verden, der havde vidst. Indtil i går.
Edith er på klassetur på Gotland. Hun skal sove sammen med sin bedsteveninde Lucinda og hun er så lykkelig for at Lucinda har valgt hende frem for Madeleine og Barbara. Edith vil så nødig miste Lucinda, så et sidste forsøg på at gøre sig selv interessant er at fortælle en hemmelighed om Sigga.
Sigga boede hos Edith i sommerferien, hvor Lucinda var i USA. Edith vil ikke indrømme det, men det var faktisk rart at slippe for Lucinda. Sigga kom fra en skrækkelig fortid, hvor hendes mor havde været psykotisk syg, men det må Edith ikke sige til nogen. Ligesom Sigga ikke må fortælle Ediths hemmelighed til nogen ...
Sigga starter i Ediths klasse, men Edith er nødt til at gøre det klart for Sigga, at de ikke kan være venner ligesom de var i sommerferien, for nu er Lucinda jo kommet tilbage. Lucinda som er en rigtig led veninde, men det vil Edith ikke indrømme.
Så er det, at klassen skal på tur. Da de har lagt sig til at sove fortælle Edith Siggas hemmelighed til Lucinda, for Edith vil så gerne være inde i varmen igen. Lucinda lover ikke at sige noget, men næste morgen ved hele klassen det. Klassen skal på orienteringsløb og undervejs bliver Sigga væk. Lucinda, Edith, Madeleine og Barbara ved det, men de siger ingenting. Heller ikke om aftenen, eller dagen efter, eller da de kommer hjem. Edith plages af mareridt - for er Sigga død og borte? Og hvad skal hun gøre? Hun vil så gerne af med denne byrde, men så mister hun jo venskabet med Lucinda.
Ikke alt er dog som det ser ud til at være ...
"Bænkebideren" er en ubehagelig præcis beskrivelse af hvor langt piger (i 7-8 klasse) vil gå for at forblive veninder. Endda veninder med en der er en rigtig heks - læs selv, Lucinda er forfærdelig! Men i den aldersgruppe kan man ikke se det. Man ser kun de øjeblikke hvor Lucinda smiler til en, snakker til en og invitere en med hjem. Alt det andet - det er lige meget. Jeg må indrømme at jeg blev frustreret på Edith undervejs i bogen, for man håber sådan på at hun gør oprør og fortæller sin mening til Lucinda, men det oprør kommer ikke rigtig.
Da den forfærdelige sandhed går op for Edith, bliver hendes hjerte knust, for Sigga har taget den ultimative hævn for at Edith fortalte hendes hemmelighed!
Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Inte vatten värd
Udgivet i: 2012 (på svensk) og 2014 (på dansk)
Antal sider: 166
Læst på dansk
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar