Jessie Burton; Dukkemageren

Jessie Burton; Dukkemageren

Bagsidetekst:
En efterårsdag i 1686 banker den 18-årige Nella Oortman på døren til et fornemt hus i Amsterdam. Hun er taget fra landet ind i til byen for at begynde et nyt liv som hustru til den prominente købmand Johannes Brandt. Men hverken modtagelsen eller hendes nye dagligdag er, som hun havde drømt om. Johannes er sjældent hjemme, og Nella må forsøge at finde sin plads blandt husets øvrige beboere: Johannes' ugifte søster Marin, tjenestepigen Cornelia og den sorte tjener Otto. Det er ikke nogen nem opgave, eftersom hjemmet er gennemsyret af hemmeligheder og fortielser. En dag overraskes Nella dog af en forsinket, men overdådig bryllupsgave fra sin mand: et gigantisk dukkehus udformet som en tro kopi af hendes nye hjem. Et opsigtsvækkende statussymbol, som samtidig kunne fungere som sysselsætning. Gaven både skræmmer og mystificerer Nella, men adspredelsen er kærkommen, og hun finder snart frem til en dukkemager i byen. Dukkemageren er dygtig, men også usædvanlig sky og hemmelighedsfuld, og da miniaturekreationerne til dukkehuset begynder at spejle virkelighedens verden, bliver Nella for alvor bange.

Nella er 18 år, nygift og på ukendt territorium. Hun er taget til byen for at starte sit nye liv og er nervøs, spændt og usikker på om beslutningen om ægteskab var den rigtige. Trods disse tanker vil hun dog give det et forsøg. Hun får dog ikke ligefrem den modtagelse hun havde forventet af sin nye svigerinde. Faktisk er der ingen der virker oprigtigt glade for at se hende. Heller ikke hendes nye mand. Nella vil dog forsøge at være en god hustru for Johannes. Også selvom hun fornemmer mørke hemmeligheder i husets kroge.

En dag modtager hun et fantastisk flot og stort dukkehus. Et dukkehus der er en tro kopi af hendes eget hus. Hun finder frem til en dukkemager og afgiver en bestilling på et par dukker, men hun modtager meget mere end det. Miniaturemodellerne ligner til forveksling de faktiske genstande, ligheden er så slående at Nella føler sig overvåget. Det hjælper ikke da dukkerne ankommer - perfekte kopier af de virkelige mennesker og selv dukkerne har hemmeligheder.

Mens Nella forsøger at opklare hvordan dukkemageren ved så meget, begynder husstanden at gå op i limningen. Hemmelighederne forbliver ikke hemmelige og de truer med at få bægeret til at flyde over. Samtidig bliver et kæmpe ansvar lagt på Nellas skuldre. Et ansvar hun ikke er i stand til at bære alene, men hvem kan hun betro sig til?


Jeg havde meget høje forventninger til denne bog, men jeg må indrømme at de ikke blev indfriet. Selve det historiske aspekt, beskrivelserne af hvordan det er at leve i 1686, hvordan samfundet var bygget op og hvordan Det Hollandske Ostindiske Kompagni fungerede, er virkelig detaljerede og spændende og det er det hele værd. De giver helt sikkert bogen et løft og giver et virkelig godt billede af det liv som Nella forventes at skulle leve, hvordan hun skal forholde sig og gebærde sig. Som læser er man ikke i tvivl om hvordan der har lugtet ved kanalerne i Amsterdam, hvordan tøjet var at bære og hvor koldt der var om vinteren.

Selve spændingsmomentet omkring dukkemageren bliver - for mig - aldrig rigtig løst. Der bliver bygget på og på, men der kommer ingen løsning. Vi hører om sko under et gardin i mørket i gangen, om lyde på trappen om natten osv., men hvem og hvad - det bliver ikke afsløret. Derfor sad jeg med en uforløst følelse i kroppen da jeg var færdig. For jo selve historien er rigtig god og interessant, men jeg manglede bare noget.

Desværre, for jeg ville virkelig gerne holde mere af den her historie, men ikke alle bøger kan være lige gode.

Fakta:
Forlag: Hr. Ferdinand
Original titel: The Miniaturist
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 441
4 ud af 5 stjerner

Marie Lu; Champion

Marie Lu; Champion (Legend, #3)

Bagsidetekst:
June og Day har begge måtte ofre meget for Republikken, og mens de kæmper for fred, lever de adskilt; June som politiker og Day i militæret.

Men ingen af dem kunne have forudset de dramatiske begivenheder, som vil genforene dem: Netop som fredsaftalen er næsten på plads, bliver Republikken alligevel angrebet af Kolonierne, som er overbevidst om, at deres fjende har sluppet et dødeligt virus løs. June får til opgave at nedkæmpe virusset, men lægerne siger, at kun én person er nøglen til at finde en kur: Days bror. Kan June bede den, hun elsker, om at ofre det eneste familiemedlem, han har tilbage? Og vil deres kærlighed overleve de valg, de må træffe?

Imens truer krigen med at bryde ud - de har kun få dage til at beslutte sig ...

June er i lære som Princeps for den nye Elector. Hun bor og lever tæt sammen med Anden, som hun stadig ikke helt ved hvad hun føler for. Der er gået 8 måneder siden Day sagde farvel til hende i hendes lejlighed og forsvandt. 8 måneder hvor de ikke har snakket sammen, men Junes savn er ikke mindre end den grund, og da Anden beder June kontakte Day, bliver hun først glad, men da hun opdager grundlaget for deres samtale bliver hun skræmt. Anden skal bruge Eden, Days bror, til at finde en kur for den virus der er blevet sluppet ud. Men kan og vil Day overgive sin bror til Republikken, som er skyld i at Eden er det eneste familiemedlem Day har tilbage?

Day kæmper med hovedpiner. Han har ikke de kræfter mere som han har haft og det irriterer ham - for hvordan kan han være stærk for Eden og Tess når han er syg? Days tanker går konstant på at beskytte sin bror, finde en kur på sin egen sygdom og June. For selvom der er gået 8 måneder, elsker han hende stadig mere end han er villig til at indrømme. Da hun beder ham om at komme til gallamiddag, tøver han ikke, men tager afsted med det samme - også selvom den pludselig invitation er mistænkelig.

Da de genser hinanden er der ingen tvivl om at deres følelser stadig er intakte, hvis ikke større end da Day forlod June i lejligheden. June frygter for Days reaktion og Day frygter for hvorfor June har bedt ham om at komme.

Kan de komme til en fælles forståelse inden de igen skal bekæmpe fjenden - denne gang mere adskilt end nogensinde før. Kan de nå det inden Koloniernes tidsfrist udløber og inden Days sygdom gør det af med ham?


Jeg synes de to første bøger i denne serie var fantastiske, men denne her - den er fænomenal! Den er virkelig umulig at lægge fra sig når først man kommer i gang. Handlingen er mere højspændt og intens end i de andre bøger, og det er med at holde tungen lige i munden, for den spænder over få dage, hvor der skal træffes mange afgørende valg.

At fortællingen bliver fortalt af både Day og June fungerer stadig rigtig godt og i denne kommer vi endnu tættere på deres inderste følelser og deres bevæggrunden for deres valg. Day som gerne vil beskytte dem han elsker, koste hvad det vil - selv hans eget liv og June der stadig sørger over tabet af Metias, men som finder styrke i at være tæt på Day.

En æra er slut. En fortælling om håb, nyt liv og mindst om kærlighed. Tak for fortællingen og for at Day og June aldrig opgiver helt.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Champion
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 369
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

Jon Rex Laugen; Den Hvide Pige

Jon Rex Laugen; Den Hvide Pige

Bagsidetekst:
Der er fastalavnsfest på skolen, og Sebastian forvilder sig ned i kælderen. Her møder han hende. Pigen i den hvide kjole. Og da han mærker hendes isnende greb i mørket, flygter han i panik. Dagene går, og i selskab med kæresten Alberte og vennen Muffe forsøger Sebastian at lægge det forfærdelige møde bag sig. Men inden længe viser pigen sig på ny. De tre venner beslutter sig for at grave i kælderens mysterier. Men snart viser det sig at de har vækket en frygtelig kraft. Noget har hvilet i kælderen i årevis, og nu hjemsøger det dem alle tre. Sebastian, Alberte og Muffe ledes ud i en desperat jagt på liv og død. Eneste udvej er at knække den hvide piges uhyggelige hemmelighed.

Der er fastalavnsfest på skolen og eleverne skal lege gemmeleg. Sebastian bliver fundet som en af de første og skal derfor hjælpe med at lede efter de andre. Pludselig for han forvildet sig ned i kælderen, ned i det gamle arkiv, som egentlig er forbudt område. Han er fuldt efter en klassekammerat der gik herned - eller er han? For inden han kan nå at forhindre det, er han alene i mørket. Han fornemmer dog noget i mørket. En pige i en hvid kjole med et uhyggeligt ansigt. En pige der bestemt ikke er levende.

Sebastian overlever besøget i kælderen, om end det nært havde skræmt livet af ham. Efterhånden som tiden går, begynder der at ske mærkelige ting omkring ham, kæresten Alberte og vennen Muffe. De beslutter sig for at finde ud af hvad det er pigen vil.

Det er dog ikke helt uden konsekvenser og snart er de tre venner blevet udsat for flere mordforsøg og flere uforklarlige ting er sket omkring dem, men hvem kan de fortælle om det uden at virke total sindssyge? Og hvem kan de stole på?


I "Skovens hemmelighed" fik forfatteren skræmt mig med den uhyggelige historie om Sebastian og varulven. I "Den hvide pige" sad jeg på nåle, med hastig vejrtrækning og klodsved på panden - der er virkelig et par steder der skræmte livet af mig. Indrømmet, jeg er ret pivet og er ikke så glad for gys og gru, så der sidder nok nogen der ikke synes det er uhyggeligt, men det gør jeg!

Der er nogle ting der er lette at regne ud i historien, men det overordnede plot, regnede jeg først ud sammen med vennerne i historien. Selvom der gives stikpiller undervejs, er man aldrig helt sikker og man bliver i det hele taget holdt ved ilden.

En god og spændende gyserfortælling der ikke ligger slipper sit tag i dig lige med det samme!

Tak til Tellerup for bogen!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2015
Antal sider: 285
4 ud af 5 stjerner

November wrap-up

November wrap-up

Så er det blevet den tid igen. Tid til at gøre status for endnu en måned og hvad der er blevet læst. For mit vedkomne har det været en suveræn læsemåned - har i alt læst 22 bøger. I alt 3570 sider. Fordelt på 12 lektørbøger og 10 lystlæsningsbøger. Jeg har - desværre - modtaget mine sidste lektørbøger i et godt stykke tid, da der er noget med løn og barsel, og da jeg går på barsel d. 10/12, holder jeg derfor lige en pause indtil jeg er tilbage på arbejde til efteråret.

Jeg håber så at de næste to måneder indtil termin kan få med at få læst en masse af de bøger jeg har på hylden, men som jeg ikke er nået til endnu.

Lektørbøger:

Pepe & Milli; Hvem er det, der banker?
Kim Fupz Aakeson; Hvidt og blidt og kridt
Ruth Symes; Bella Donna - Heksevænget
Thorstein Thomsen; Holger og fluen
Thorstein Thomsen; Holgers hat
Bodil Aline; Kronborgbanden og jagten på runerne
Barnets første lyde
Barnets første farver
Mette Jørgensen; Rim
Katarina Ekstedt; Emil lærer at stå på ski
Nils Schou; Fregnerne
Inge Hebsgård; Jul på Lavendelgården (e-bog)

Anmeldereksemplarer:

Sidsel Sander Mittet; Vildhunden og panteren (Morika, #2) (læs anmeldelse her - tak til Facet)
Nicola Yoon; Alt eller intet (e-bog - læs anmeldelse her - tak til Lovebooks)
Jon Rex Laugen; Den hvide pige (læs anmeldelse her - tak til Tellerup)
Jandy Nelson; Himlen ved mine fødder (tak til Gyldendal)
Haidi Wigger Klaris; Skæbnens kald (Dæmonherskerens arving, #2 - tak til Tellerup)

Biblioteksbøger:

Kenneth Bøgh Andersen; Den faldne engel (Den store djævlekrig, #5)
Joe Hill; Keys to the kingdom (Locke & Key, #4)
Jesse Andrews; Mig og Earl og den døende pige (læs anmeldelse her)

Købte bøger:

Neil Gaiman; Hans & Grete
Marie Lu; Champion (Legend, #3) (læs anmeldelse her)

Det er blevet til en god blandet stak. Nogle underholdende billed- og pegebøger der nok skal blive brugt når den lille kommer og bliver stor nok. Nogle gode læseoplevelser og nogle mindre gode. Nogle smukke kærlighedshistorier der virkelig varmede i en kold tid. Samt både fortsættelser og slutninger på serier.

Jeg glæder mig til at se hvad december bringer af læseoplevelser og om jeg overhovedet får læst så meget som jeg går og håber på.

Spørgsmål til Jojo Moyes

Spørgsmål til Jojo Moyes

I forbindelse med udgivelsen af "Efter dig" fik jeg muligheden, via read-alongen af "Mig før dig" for at stille Jojo Moyes ét enkelt spørgsmål.

Jeg gik i nogle dage og spekulerede på hvad jeg så skulle spørge om, når nu jeg havde muligheden, men inderst inde var jeg egentlig ikke i tvivl. Noget af det jeg bedst husker fra "Mig før dig" og som stadig er en af mine yndlingsscener i bogen, er hvor Lou har fødselsdag og Will giver hende et par humlebi-stribede strømpebukser, magen til dem hun havde og elskede som barn. Den scene symboliserer for mig, at selvom Will ikke altid behandler Lou lige pænt, så værdsætter han hende nok til at give hende noget som han ved har en stor betydning for hende.

Mit spørgsmål til Jojo Moyes var derfor:
Hvordan fik du ideen til de humlebifarvede strømpebukser som Will giver Lou?

Det er efterhånden knap 2 måneder siden jeg sendte mit spørgsmål af sted og nu har jeg endelig svar!

Svaret på mit spørgsmål var:
They were mine! My mother has a picture of me in a pair of bumble bee tights when I was around six and I guess they must have stuck in my head. Often you find yourself writing from your subconscious and they most have come up again from there...

Jeg synes det er helt fantastisk at Jojo Moyes faktisk selv har haft sådan nogle strømpebukser og nu har givet betydningen af dem videre til Lou.

Tusind tak til Rosinante for muligheden for at stille et spørgsmål og for begge bøger!