mandag den 7. december 2015

Marie Lu; Champion


Marie Lu; Champion (Legend, #3)

Bagsidetekst:
June og Day har begge måtte ofre meget for Republikken, og mens de kæmper for fred, lever de adskilt; June som politiker og Day i militæret.

Men ingen af dem kunne have forudset de dramatiske begivenheder, som vil genforene dem: Netop som fredsaftalen er næsten på plads, bliver Republikken alligevel angrebet af Kolonierne, som er overbevidst om, at deres fjende har sluppet et dødeligt virus løs. June får til opgave at nedkæmpe virusset, men lægerne siger, at kun én person er nøglen til at finde en kur: Days bror. Kan June bede den, hun elsker, om at ofre det eneste familiemedlem, han har tilbage? Og vil deres kærlighed overleve de valg, de må træffe?

Imens truer krigen med at bryde ud - de har kun få dage til at beslutte sig ...

June er i lære som Princeps for den nye Elector. Hun bor og lever tæt sammen med Anden, som hun stadig ikke helt ved hvad hun føler for. Der er gået 8 måneder siden Day sagde farvel til hende i hendes lejlighed og forsvandt. 8 måneder hvor de ikke har snakket sammen, men Junes savn er ikke mindre end den grund, og da Anden beder June kontakte Day, bliver hun først glad, men da hun opdager grundlaget for deres samtale bliver hun skræmt. Anden skal bruge Eden, Days bror, til at finde en kur for den virus der er blevet sluppet ud. Men kan og vil Day overgive sin bror til Republikken, som er skyld i at Eden er det eneste familiemedlem Day har tilbage?

Day kæmper med hovedpiner. Han har ikke de kræfter mere som han har haft og det irriterer ham - for hvordan kan han være stærk for Eden og Tess når han er syg? Days tanker går konstant på at beskytte sin bror, finde en kur på sin egen sygdom og June. For selvom der er gået 8 måneder, elsker han hende stadig mere end han er villig til at indrømme. Da hun beder ham om at komme til gallamiddag, tøver han ikke, men tager afsted med det samme - også selvom den pludselig invitation er mistænkelig.

Da de genser hinanden er der ingen tvivl om at deres følelser stadig er intakte, hvis ikke større end da Day forlod June i lejligheden. June frygter for Days reaktion og Day frygter for hvorfor June har bedt ham om at komme.

Kan de komme til en fælles forståelse inden de igen skal bekæmpe fjenden - denne gang mere adskilt end nogensinde før. Kan de nå det inden Koloniernes tidsfrist udløber og inden Days sygdom gør det af med ham?


Jeg synes de to første bøger i denne serie var fantastiske, men denne her - den er fænomenal! Den er virkelig umulig at lægge fra sig når først man kommer i gang. Handlingen er mere højspændt og intens end i de andre bøger, og det er med at holde tungen lige i munden, for den spænder over få dage, hvor der skal træffes mange afgørende valg.

At fortællingen bliver fortalt af både Day og June fungerer stadig rigtig godt og i denne kommer vi endnu tættere på deres inderste følelser og deres bevæggrunden for deres valg. Day som gerne vil beskytte dem han elsker, koste hvad det vil - selv hans eget liv og June der stadig sørger over tabet af Metias, men som finder styrke i at være tæt på Day.

En æra er slut. En fortælling om håb, nyt liv og mindst om kærlighed. Tak for fortællingen og for at Day og June aldrig opgiver helt.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Champion
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2015 (på dansk)
Antal sider: 369
Læst på dansk
5 ud af 5 stjerner

2 kommentarer:

  1. Åh, en god anmeldelse! Jeg vil så gerne læse den. Men jeg har endnu ikke fået læst Prodigy. Suk.

    SvarSlet
  2. Jeg er så enig med dig i, at denne er bedre end de to første!
    Det er absolut fantastisk, hvad Marie Lu har formået at gøre med denne bog og åh, selvom jeg ville ønske at der var meget meget mere, så slutter den virkelig på et højt punkt!

    SvarSlet