torsdag den 3. december 2015
Jon Rex Laugen; Den Hvide Pige
Jon Rex Laugen; Den Hvide Pige
Bagsidetekst:
Der er fastalavnsfest på skolen, og Sebastian forvilder sig ned i kælderen. Her møder han hende. Pigen i den hvide kjole. Og da han mærker hendes isnende greb i mørket, flygter han i panik. Dagene går, og i selskab med kæresten Alberte og vennen Muffe forsøger Sebastian at lægge det forfærdelige møde bag sig. Men inden længe viser pigen sig på ny. De tre venner beslutter sig for at grave i kælderens mysterier. Men snart viser det sig at de har vækket en frygtelig kraft. Noget har hvilet i kælderen i årevis, og nu hjemsøger det dem alle tre. Sebastian, Alberte og Muffe ledes ud i en desperat jagt på liv og død. Eneste udvej er at knække den hvide piges uhyggelige hemmelighed.
Der er fastalavnsfest på skolen og eleverne skal lege gemmeleg. Sebastian bliver fundet som en af de første og skal derfor hjælpe med at lede efter de andre. Pludselig for han forvildet sig ned i kælderen, ned i det gamle arkiv, som egentlig er forbudt område. Han er fuldt efter en klassekammerat der gik herned - eller er han? For inden han kan nå at forhindre det, er han alene i mørket. Han fornemmer dog noget i mørket. En pige i en hvid kjole med et uhyggeligt ansigt. En pige der bestemt ikke er levende.
Sebastian overlever besøget i kælderen, om end det nært havde skræmt livet af ham. Efterhånden som tiden går, begynder der at ske mærkelige ting omkring ham, kæresten Alberte og vennen Muffe. De beslutter sig for at finde ud af hvad det er pigen vil.
Det er dog ikke helt uden konsekvenser og snart er de tre venner blevet udsat for flere mordforsøg og flere uforklarlige ting er sket omkring dem, men hvem kan de fortælle om det uden at virke total sindssyge? Og hvem kan de stole på?
I "Skovens hemmelighed" fik forfatteren skræmt mig med den uhyggelige historie om Sebastian og varulven. I "Den hvide pige" sad jeg på nåle, med hastig vejrtrækning og klodsved på panden - der er virkelig et par steder der skræmte livet af mig. Indrømmet, jeg er ret pivet og er ikke så glad for gys og gru, så der sidder nok nogen der ikke synes det er uhyggeligt, men det gør jeg!
Der er nogle ting der er lette at regne ud i historien, men det overordnede plot, regnede jeg først ud sammen med vennerne i historien. Selvom der gives stikpiller undervejs, er man aldrig helt sikker og man bliver i det hele taget holdt ved ilden.
En god og spændende gyserfortælling der ikke ligger slipper sit tag i dig lige med det samme!
Tak til Tellerup for bogen!
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2015
Antal sider: 285
4 ud af 5 stjerner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hmm, jeg var godt nok noget skuffet over den første bog, og tror desværre ikke jeg kommer til at læse videre i den serie.
SvarSletDet var måske lidt for ungdommelig til mig. :/