Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Jon Zaar; DX Ghostplayer [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Til daglig er han nobody, i spillet er han alt.

Nu så han det, lemmen i gulvet, et forbandet zombielager. Hurtigt tømte han begge UZI'er mod ondets rod. Det gav ham et par sekunders arbejdsro. Med et snuptag fandt han en håndfuld fjernbetjente miner og kylede dem ned i zombiekælderen, hvorefter han knaldede lemmen hårdt i.

I tredje og sidste bind er Hannibal på hjemmebane, men desværre er fjenden fuldt med. Den helt store finale lurer lige om hjørnet, når Hannibal skal forsøge at redde vennerne og undslippe DX' digitale fængsel. Hvor er Lea? Hvem er BJ? Og hvad med Shooter? Der er rigeligt at tage fat på. Vejen til frihed er fyldt med alverdens rædsler og kræver det maksimale af en gamer.
Med livet som indsats kastes Hannibal nok engang ind i kampen mod sin virtuelle ærkefjende. Heldigvis får han hjælp fra en gammel ven. Snild, mod og hårdkogt action er vejen frem, hvis missionen skal lykkes. En mission der handler om meget mere end gamernes overlevelse.

Hannibal er tilbage. Mareridtet er tilbage.

Game on. 

Jeg var ret begejstret for de to første bind i denne serie. Jeg synes de var spændende og ret intense. Jeg følte næsten at jeg var en del af spillet. Det var fedt med noget for "gamerne", for selvom jeg ikke har spillet meget computerspil, ved at man godt kan blive forpustet og stakåndet af det. Og det bliver man også af disse bøger.

Sproget og handlingen er som i de første, meget hurtigt og flere gange bliver det næsten helt staccato-agtigt. Om det er fordi det er længe siden jeg har læst de to første bind, ved jeg ikke, men jeg følte slet ikke samme samhørighed med denne bog som med de foregående. Der var flere steder hvor jeg helt tabte tråden og måtte tilbage og læse det igen.

Måske skyldes det også handlingen. Der er flere steder - især i starten - hvor det slet ikke føles som om det er Hannibal der er hovedperson, men en anden og det forvirrede mig helt vildt. For hvem var det så? Det kan også sagtens være mig, der bare ikke lige var vågen og fangede det.

På trods af disse ting, synes jeg stadig det er en interessant serie. Der var flere steder hvor jeg kom til at tænke på "Inception" - det med at vi aldrig helt kan vide os sikre på hvilken virkelighed vi er i. Serien piller ved hvad der er muligt og hvad der måske bliver muligt når vi snakker computerspil. Jeg tvivler på at det bliver så vildt som i bogen, men der er da mulige scenarier jeg godt kunne forestille mig blev til virkelighed en eller anden dag.

Alt i alt er det en fin afslutning på en hæsblæsende serie og jeg var faktisk lidt begyndt at tvivle på om den nogensinde kom - men det gjorde den heldigvis! Hvis du er til computerspil, action, masser af våbenild og fede gadgets, så er dette serien for dig. 

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: Facet
Udgivet i: 2020
Antal sider: 254
4 ud af 6 stjerner

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar]

Delia Owens; Hvor flodkrebsene synger [Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pigen, "marskpigen". Hun vokser op i 1950'eren i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.

Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.

En af de få nære venner hun får, er den naturinteresserede dreng, Tate, som lærer hende at læse, og da han opdager, hvor meget hun ved om naturen, begynder han at låne hendes biologibøger. Alt tegner lyst lige indtil Chase Andrews, den lokale skørtejæger, bliver fundet død uden for byen. Chase og Kya er blevet set sammen - og straks mistænker de lokale hende for at være involveret i dødsfaldet.

Der har været virkelig meget omtale af denne bog. Både på mit arbejde og hos bogfolk jeg følger på nettet. Det skulle være den næste helt store amerikanske fortælling. Og så er det endda en debutroman. Jeg modtog den sidste år da den udkom, men kom aldrig rigtig til den. Den blev så valgt som vores bog i den bogklub jeg er i, og så måtte jeg jo gå i gang.

Det tog mig én dag at læse den. Jeg var fuldstændig opslugt. Jovist, den skulle lige i gang, men hold da op for en læseoplevelse. Jeg kan godt forstå at den er blevet rost!

Inden jeg kommer til alt det jeg synes der fungerede, er der dog et par ting, jeg undrede mig over. Jeg ville fx gerne have haft mere fra selve retssagen mod Kya - hvad skete der med hende i de to måneder hun sad fængslet inden hun kommer for en dommer? Samtidig var der aspekter af sagen jeg ikke syntes stemte overens med det billede jeg havde af hende. Vi kan godt slå fast at hun bestemt ikke var dum, men hævngerrig og udspekuleret? Det kan jeg godt have svært ved at se for mig.

Når det så er sagt, så er det en virkelig intens oplevelse. Det må have været ganske forfærdeligt for Kya at vokse op som hun gør. Med folk der forlader hende en efter en, til hun til sidst er overladt fuldstændig til sig selv og andres medlidenhed. Ikke at hun vil have den, hun vil klare sig selv - og det gør hun.

Jeg synes også at Kya er en sej hovedperson. Selvom hun bliver forladt gang på gang, finder hun alligevel mod og styrke til at fortsætte. Hun giver ikke op. Da Tate har lært hende at læse, fanges hendes interesse af det og hun begynder at katalogisere alle sine fund - jeg gad faktisk godt at de bøger Kya skriver, fandtes i virkeligheden. Jeg forestiller mig dem utrolig smukke og lærerige. 

Noget af det stærkeste ved bogen var naturbeskrivelserne. Den detaljerigdom der er lagt i de beskrivelser, gør at de føles virkelige og meget realistiske. Jeg kunne uden problemer se Kyas hytte for mit indre blik, se marsken, stranden og kysten. Se Kyas samling af muslinger, fjer og meget mere. Det hele er virkelig godt beskrevet. Det er faktisk i disse beskrivelser at jeg synes det smukke i romanen kommer frem.

Jeg har hørt at filmrettighederne allerede er blevet solgt og jeg er spændt på at se hvordan de vil få det hele med. Det ville være synd hvis der blev udeladt eller lavet for meget om.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 371
5 ud af 6 stjerner

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar]

Sarah Engell; Mindre end en kilometer væk [Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls]

Bagsidetekst:
Otte noveller om bristede drømme og længslen efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt. Om Tobias, der er fanget i sin egen krop. Om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet. Om pigen, der aldrig har set himlen. Om Lilly Sophie, der har 458 matches på Tinder. Om Lukas og de rotter, der forfølger ham.

Da jeg var til BogForum sidste år, var jeg så heldig at blive inviteret til et bloggerevent med Sarah Engell og Patrick Ness. Sarah fortalte om sit forfatterskab - hun havde nemlig 10 års jubilæum som forfatter sidste år. I den forbindelse udgav Carlsen novellesamlingen "Mindre end en kilometer væk", med otte noveller. Sarah fortalte også om skriveprocessen når det er noveller der skal skrives - hun har fx drenge som hovedperson, hvilket er ikke noget hun normalt gør.

Vi fik også lov til at høre Sarah læse op fra en af novellerne, "Mindre end en kilometer væk", om Lilly Sophie der ikke er en bestemt type, men nok er det alligevel. Jeg synes altid det er fed oplevelse høre forfattere læse deres egne værker op - især værker man ikke selv har læst.

Alle otte noveller handler om unge personer der hver især har noget at kæmpe imod. Der bliver både kæmpet mod samfundets forventninger (og egne), mod Middelhavets bølger, mod en indre psykisk lidelse og meget mere. Alle otte noveller er meget forskellige, dog har de det til fælles at de går lige i hjertet, på hver deres måde. "Det vi har mistet" udkom som grafisk novelle sidste år og det var mindst lige forfærdeligt at genlæse den, som det var at læse den første gang. Får stadig ondt i hjertet når jeg tænker på den.

Novellesamlingen kan læses som et samlet værk med bestemte tema, men man kan også bryde den op og læse dem en ad gangen. Jeg tror de giver et større indtryk, hvis man læser dem hver for sig. Så får de tid til at synke ind hos læseren og man kan gå og tænke over de enkelte historier, inden man læser videre.

Det er svært at komme udenom Sarah når man snakker dansk realistisk ungdomslitteratur og jeg synes igen at hun viser sit værd som forfatter i denne novellesamling. Hver enkelt historie er stærk og enestående og bestemt værd at læse!

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar!

Fakta:
Forlag: CarlsenPuls
Udgivet i: 2019
Antal sider: 110
5 ud af 6 stjerner

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Line Lybecker; Da farfar forsvandt [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste.

Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt.

For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden. 

Når du læser denne, vil jeg bestemt råde dig til at have en pakke Kleenex lige ved hånden. Jeg havde i hvert fald virkelig svært ved at holde tårerne tilbage da jeg nåede slutningen af historien.

Jeg ved ikke om den rammer ekstra hårdt fordi jeg er gravid og fuld af hormoner, eller om det er fordi jeg kan genkende hvordan min egen morfar var inden han døde. Jeg besøgte ham ikke så meget, fordi det gjorde for ondt at han ikke kunne genkende mig, men selv min mor, som besøgte ham flere gange om ugen, havde han svært ved at genkende. Jeg ved godt det ikke er helt det samme, som det Patrick oplever, men jeg kan sagtens forstå hans håbløshed og frustration.

Patrick er en god dreng der gerne vil gøre sine bedsteforældre stolte. Han vil gerne komme igennem gymnasiet med et højt snit og komme ind på den rigtige uddannelse - for det er jo aftalen med hans bedste ven. Problemet er, at sådanne planer ikke tager højde for uforudsete ting som død, demens og de følelser der følger med. Der er kun Patrick og farfaren tilbage - så hvem skal Patrick læne sig op af når han har brug for hjælp? Heldigvis finder han en, hvis skulder han kan låne, men det gør ikke situationen meget bedre.

Som i Lines tidligere bøger, bliver hverdagen og de følelser som Patrick har, beskrevet på en meget naturtro måde. Hele historien føles meget virkelig - uden at det kammer over og bliver for meget. På en måde er det ret nøgternt beskrevet, samtidig med at der er masser af liv og følelser med. Det er en meget fin historie, som tager fat i et emne, der ikke så tit bliver behandlet i ungdomslitteraturen.

Det er en historie om at finde håb, selv når man føler at alt håb er ude. Det er en historie om sammenhold og om at livet ikke altid går den vej man troede, men det er også historien om at finde lyset når det ser mørkest ud. Det er en historie der kan læses af både drenge og piger - unge og voksne. Men som jeg skrev i starten: husk Kleenex!

Tak til forfatteren og Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 255
5 ud af 6 stjerner

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar]

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co)

Bagsidetekst:
"Milly, du må tro mig. Vi fortalte dig sandheden. Vi kommer fra Ingen Steder, og det her er broen, der fører derhen."

Da Millys bedstemor dør, bliver Milly og hendes forældre nødt til at flytte fra deres hjem i byen for at overtage den afsidesliggende familiegård, Hviskende Piletræer. Trist og alene leger Milly dagen lang, indtil Max og Poppy dukker op som fra ingen steder.

De tre børn bliver hurtigt uadskillelige. Men Max og Poppy er ikke, hvad de ser ud til at være. Det finder Milly ud af en stormende nat, da en meget bange Max fortæller, at Poppy er væk.

Milly må redde sin bedste ven og krydser Broen til Ingen Steder - den mystiske indgang til et land fuld af ånder, gnomer, gargoyler og heksemestre.  

Jeg ville rigtig gerne holde mere af den her bog end jeg gør. Det er ikke fordi det er en dårlig historie - jeg kunne godt lide præmissen for historien. Det med en bro der ikke fører nogen steder hen, og så alligevel. En pige der føler sig ensom og får venner som kun hun kan se. Det magiske aspekt med at hun er den udvalgte der skal redde "Ingen Steder". Alt det synes jeg er rigtig godt fundet på.

Desværre synes jeg at historien mangler dybde. Alting sker meget hurtigt og jeg følte ikke at jeg fik en særlig god fornemmelse af hvordan "Ingen Steder" så ud. Selvom der er små illustrationer undervejs hjalp de desværre ikke altid. De er rigtig fine, men flere steder er de ret utydelige - hvilket nok er meningen - men det gav ikke mig et særlig godt indtryk. Detaljegraden og farverne er ellers fine nok - når illustrationerne ellers er tydelige.

Jeg følte heller ikke at jeg kom nok ind på livet af Milly og det lærte om hende, irriterede mig faktisk mere end det gavnede. Jeg synes hun klynker meget og de gange hvor hun burde være trådt i karakter, sker der ingenting. Max irriterede mig også - for det er tydeligt at han ved hvor Poppy er, men han bliver ved med at holde Milly hen med snak.

Måske er det fordi de er så unge (de er omkring 10 år, så vidt jeg husker), men Milly, Max og Poppy føltes meget umodne og naive. Det kan være at børn i den alder finder dem interessante og spændende, men det gjorde jeg ikke.

Alt i alt er det en ok læseoplevelse - der er flere ting jeg manglede, men jeg synes den overordnede ide fungerede godt. Jeg ville bare godt have haft mere dybde, mere personlighed, mere humor - bare lidt mere af alting.

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Nowhere in Particular
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 156
3 ud af 6 stjerner