mandag den 2. marts 2020

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar]

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co)

Bagsidetekst:
"Milly, du må tro mig. Vi fortalte dig sandheden. Vi kommer fra Ingen Steder, og det her er broen, der fører derhen."

Da Millys bedstemor dør, bliver Milly og hendes forældre nødt til at flytte fra deres hjem i byen for at overtage den afsidesliggende familiegård, Hviskende Piletræer. Trist og alene leger Milly dagen lang, indtil Max og Poppy dukker op som fra ingen steder.

De tre børn bliver hurtigt uadskillelige. Men Max og Poppy er ikke, hvad de ser ud til at være. Det finder Milly ud af en stormende nat, da en meget bange Max fortæller, at Poppy er væk.

Milly må redde sin bedste ven og krydser Broen til Ingen Steder - den mystiske indgang til et land fuld af ånder, gnomer, gargoyler og heksemestre.  

Jeg ville rigtig gerne holde mere af den her bog end jeg gør. Det er ikke fordi det er en dårlig historie - jeg kunne godt lide præmissen for historien. Det med en bro der ikke fører nogen steder hen, og så alligevel. En pige der føler sig ensom og får venner som kun hun kan se. Det magiske aspekt med at hun er den udvalgte der skal redde "Ingen Steder". Alt det synes jeg er rigtig godt fundet på.

Desværre synes jeg at historien mangler dybde. Alting sker meget hurtigt og jeg følte ikke at jeg fik en særlig god fornemmelse af hvordan "Ingen Steder" så ud. Selvom der er små illustrationer undervejs hjalp de desværre ikke altid. De er rigtig fine, men flere steder er de ret utydelige - hvilket nok er meningen - men det gav ikke mig et særlig godt indtryk. Detaljegraden og farverne er ellers fine nok - når illustrationerne ellers er tydelige.

Jeg følte heller ikke at jeg kom nok ind på livet af Milly og det lærte om hende, irriterede mig faktisk mere end det gavnede. Jeg synes hun klynker meget og de gange hvor hun burde være trådt i karakter, sker der ingenting. Max irriterede mig også - for det er tydeligt at han ved hvor Poppy er, men han bliver ved med at holde Milly hen med snak.

Måske er det fordi de er så unge (de er omkring 10 år, så vidt jeg husker), men Milly, Max og Poppy føltes meget umodne og naive. Det kan være at børn i den alder finder dem interessante og spændende, men det gjorde jeg ikke.

Alt i alt er det en ok læseoplevelse - der er flere ting jeg manglede, men jeg synes den overordnede ide fungerede godt. Jeg ville bare godt have haft mere dybde, mere personlighed, mere humor - bare lidt mere af alting.

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Nowhere in Particular
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 156
3 ud af 6 stjerner

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar