Bagsidetekst:
Kya Clark er den vilde pigen, "marskpigen". Hun vokser op i 1950'eren i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.
Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning.
En af de få nære venner hun får, er den naturinteresserede dreng, Tate, som lærer hende at læse, og da han opdager, hvor meget hun ved om naturen, begynder han at låne hendes biologibøger. Alt tegner lyst lige indtil Chase Andrews, den lokale skørtejæger, bliver fundet død uden for byen. Chase og Kya er blevet set sammen - og straks mistænker de lokale hende for at være involveret i dødsfaldet.
Der har været virkelig meget omtale af denne bog. Både på mit arbejde og hos bogfolk jeg følger på nettet. Det skulle være den næste helt store amerikanske fortælling. Og så er det endda en debutroman. Jeg modtog den sidste år da den udkom, men kom aldrig rigtig til den. Den blev så valgt som vores bog i den bogklub jeg er i, og så måtte jeg jo gå i gang.
Det tog mig én dag at læse den. Jeg var fuldstændig opslugt. Jovist, den skulle lige i gang, men hold da op for en læseoplevelse. Jeg kan godt forstå at den er blevet rost!
Inden jeg kommer til alt det jeg synes der fungerede, er der dog et par ting, jeg undrede mig over. Jeg ville fx gerne have haft mere fra selve retssagen mod Kya - hvad skete der med hende i de to måneder hun sad fængslet inden hun kommer for en dommer? Samtidig var der aspekter af sagen jeg ikke syntes stemte overens med det billede jeg havde af hende. Vi kan godt slå fast at hun bestemt ikke var dum, men hævngerrig og udspekuleret? Det kan jeg godt have svært ved at se for mig.
Når det så er sagt, så er det en virkelig intens oplevelse. Det må have været ganske forfærdeligt for Kya at vokse op som hun gør. Med folk der forlader hende en efter en, til hun til sidst er overladt fuldstændig til sig selv og andres medlidenhed. Ikke at hun vil have den, hun vil klare sig selv - og det gør hun.
Jeg synes også at Kya er en sej hovedperson. Selvom hun bliver forladt gang på gang, finder hun alligevel mod og styrke til at fortsætte. Hun giver ikke op. Da Tate har lært hende at læse, fanges hendes interesse af det og hun begynder at katalogisere alle sine fund - jeg gad faktisk godt at de bøger Kya skriver, fandtes i virkeligheden. Jeg forestiller mig dem utrolig smukke og lærerige.
Noget af det stærkeste ved bogen var naturbeskrivelserne. Den detaljerigdom der er lagt i de beskrivelser, gør at de føles virkelige og meget realistiske. Jeg kunne uden problemer se Kyas hytte for mit indre blik, se marsken, stranden og kysten. Se Kyas samling af muslinger, fjer og meget mere. Det hele er virkelig godt beskrevet. Det er faktisk i disse beskrivelser at jeg synes det smukke i romanen kommer frem.
Jeg har hørt at filmrettighederne allerede er blevet solgt og jeg er spændt på at se hvordan de vil få det hele med. Det ville være synd hvis der blev udeladt eller lavet for meget om.
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Where the Crawdads Sing
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 371
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar