Bagsidetekst:
Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste.
Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt.
For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden.
Når du læser denne, vil jeg bestemt råde dig til at have en pakke Kleenex lige ved hånden. Jeg havde i hvert fald virkelig svært ved at holde tårerne tilbage da jeg nåede slutningen af historien.
Jeg ved ikke om den rammer ekstra hårdt fordi jeg er gravid og fuld af hormoner, eller om det er fordi jeg kan genkende hvordan min egen morfar var inden han døde. Jeg besøgte ham ikke så meget, fordi det gjorde for ondt at han ikke kunne genkende mig, men selv min mor, som besøgte ham flere gange om ugen, havde han svært ved at genkende. Jeg ved godt det ikke er helt det samme, som det Patrick oplever, men jeg kan sagtens forstå hans håbløshed og frustration.
Patrick er en god dreng der gerne vil gøre sine bedsteforældre stolte. Han vil gerne komme igennem gymnasiet med et højt snit og komme ind på den rigtige uddannelse - for det er jo aftalen med hans bedste ven. Problemet er, at sådanne planer ikke tager højde for uforudsete ting som død, demens og de følelser der følger med. Der er kun Patrick og farfaren tilbage - så hvem skal Patrick læne sig op af når han har brug for hjælp? Heldigvis finder han en, hvis skulder han kan låne, men det gør ikke situationen meget bedre.
Som i Lines tidligere bøger, bliver hverdagen og de følelser som Patrick har, beskrevet på en meget naturtro måde. Hele historien føles meget virkelig - uden at det kammer over og bliver for meget. På en måde er det ret nøgternt beskrevet, samtidig med at der er masser af liv og følelser med. Det er en meget fin historie, som tager fat i et emne, der ikke så tit bliver behandlet i ungdomslitteraturen.
Det er en historie om at finde håb, selv når man føler at alt håb er ude. Det er en historie om sammenhold og om at livet ikke altid går den vej man troede, men det er også historien om at finde lyset når det ser mørkest ud. Det er en historie der kan læses af både drenge og piger - unge og voksne. Men som jeg skrev i starten: husk Kleenex!
Tak til forfatteren og Calibat for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2019
Antal sider: 255
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar