C. G. Valentin; Som møl om Månen [Anmeldereksemplar]

C. G. Valentin; Som møl om Månen (Skæbnestunder, #1) [Anmeldereksemplar fra forfatter]

Bagsidetekst:
Kathleen er mor til Sally og er netop kommet ud af et forhold til datterens far. Da hun begiver sig ud i datinglivet på ny, konfronteres hun med fortidens dæmoner. Samtidig banker nutiden på døren i form af søsterens karatetræner. Kath står over for en skillevej. Hvilken skæbnestund skal hun vælge?

"Deres mor er en engel, min lysende engel. Hun er som månen for mig, hvis jeg var et møl." Jeg griner til Harry. En rumlende latter bobler op ad hans massive brystkasse.
"Bliver du nu pludselig poetisk?"
"Jeg kan være ret så poetisk." Hurtigt tørrer jeg en lille dråbe væk fra øjenkrogen. "Det var sådan, jeg scorede månen."
Harrys latterbrøl sender en varm bølge igennem mig, og jeg ler højt.

Jeg vil starte med at sige at dette er et tilfælde af "døm ikke bogen på coveret"-syndrom. Bogen og historien blev solgt til mig af bagsideteksten - ikke forsiden. Jeg undskylder på forhånd til grafikeren, men jeg synes forsiden er kedelig og ikke særlig appellerende.

Jeg var også lidt lunken over historien til at starte med. Jeg synes den var lidt tam og forudsigelig. Jeg brød mig ikke særlig meget om Kath. Jeg synes hun var irriterende og en smule, ja, tomhjernet måske endda. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke på Rhysand når jeg læste beskrivelserne af Ryland - mon der er fundet lidt inspiration der?

Heldigvis blev det hele markant bedre et stykke inde i historien. Kaths tanker omkring hendes mulige fremtid med Cameron eller Ryland virker troværdige og relaterbare. Jeg kan godt lide at vi hører fra dem alle, men at det er Kath der er hovedfortælleren af historien. Vi lærer om Cams usikkerhed over at skulle bejle til Kath, Ryland der ikke vil indrømme hvad han føler og derfor ender med at begå katastrofale fejl og Kath der skal navigere i det hele.

Min sympati for Kath vokser også jo længere ind i historien. Jeg lærer hende bedre at kende og derfor forstår jeg bedre hendes valg. Samtidig viser det sig, at det liv hun har valgt, ikke er uden prøvelser og sorg - men mon ikke der er lys for enden af tunnellen?

Jeg giver bogen fire stjerner og grunden til at den ikke får flere, er de begyndervanskeligheder jeg synes historien havde samt forsiden. Men! Når det så er sagt, så er det bestemt en hjertevarm, underholdende og meget følelsesladet historie. Jeg sad i hvert fald med en stor klump i halsen til sidst og indrømmet, jeg havde ikke forventet at den skulle ramme så hårdt, men det gjorde den.

Tak til forfatteren og forlag for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Nelumbo
Udgivet i: 2021
Antal sider: 292
4 ud af 6 stjerner

Paul Anthony Sørensen; De III Udvalgte - Mogthunheims forbandelse [Anmeldereksemplar]

Paul Anthony Sørensen; De III Udvalgte - Mogthunheims forbandelse [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
De tre venner, Seb, Eliot og Bjørn, finder et skrin på bunden af Øresund. Skrinet er en portal, og mod deres vilje er drengene pludselig De Tre Udvalgte.

Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden.

De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede?

I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.

Garanti for mor, gennemført ondskab ... og virkelig akavede øjeblikke.

Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt.

Din søvn vil ALDRIG blive den samme.

Lad mig lige så fast først, at man normalt ikke skal dømme en bog på dens cover, men altså – det her cover er for vildt. Jeg synes virkelig det er fedt og det passer rigtig godt til historien indeni. Jeg har ikke spillet ”Assassin’s Creed”, men jeg fik associationer til det. Coveret emmer af mystik, action og hemmeligheder. Og det må man sige at der også er i historien!

Ideen med at drengene drager til et andet land mens de sover er virkelig spændende og jeg synes forfatteren kommer ret godt rundt om eventuelle problematikker ved det. Tiden forløber anderledes i Mogthunheim end den gør her hjemme. Skader de pådrager sig i drømmene, følger med ind i vores verden, men ikke omvendt. Især det med at kunne lagre viden i underbevidstheden for så at få den fulde glæde af det når de drømmer, synes jeg er vildt sej.

Jeg kunne også rigtig godt lide samspillet med Seb, Eliot og Bjørn. De er tre meget forskellige drenge, men sammen er de stærke og de er loyale overfor hinanden. De kan godt være uenige, men samtidig kan de også ræsonnere sig frem til brugbare løsninger. Deres humor er fed og jeg ville ikke have noget imod at være venner med dem i virkeligheden. 

Worldbuilding med Mogthunheim er også god - den er detaljeret, uden at det bliver for langtrukket og jeg kunne sagtens forestille mig slottet, Ulvehoved, Jervs grotte og de andre steder de befinder sig. Universet henledte mine tanker til John Flanagans serie om "Skyggens Lærling" - og det er bestemt ikke en dårlig ting. 

Hvis jeg skal sige to ting der irriterede mig under læsningen, så er det er der er mange opremsninger. Altså steder hvor personer siger at der er tre grunde til noget, tre ting der skal overvejes osv. Det bliver sagt ret mange gange og da jeg først havde lagt mærke til det, var det svært at se bort fra. Samtidig virker det ikke som noget man normalt ville sige. Samtidig har jeg svært ved at regne ud hvor gamle drengene er i virkeligheden - jeg menes ikke at der bliver nævnt noget klassetrin, i så fald, har jeg misset den. Lige præcis det med alder og det detaljerede sprog, kan gøre det svært at placere bogen hos en bestemt målgruppe. Jeg synes egentlig ikke at det er en børnebog, men derimod er det nok nærmere en ungdomsbog - eller i hvert fald til de mere voksne fantasy læsere.

Jeg var dog mægtig godt underholdt hele vejen igennem. Vi skifter synsvinkel mellem en del af karakterne, men det er gjort på en flydende måde, så man ikke tænker så meget over det, men mere nyder at der er flere stemmer og flere detaljer. Undervejs samler vi brikker til puslespillet og jeg kunne godt lide de plottvists der var. Hvis du trænger til den fed, medrivende og underholdende fantasyfortælling, kan jeg varmt anbefale denne!

Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: HoneyBadger
Udgivet i: 2020
Antal sider: 340
5 ud af 6 stjerner

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Maja Lunde; Solvogteren [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Lilja står på grænsen mellem barndom og ungdom. Hun er i gang med at forandre sig, men omkring hende er naturen, som den altid har været. Lilja har kun svag erindring om solen, for den verden, hun kender, er regntung og mørk. Intet kan gro i den våde jord, og ingen planter trives i den evige skumring.

Lilja er forældreløs og bor hos sin bedstefar, der forsyner landsbyen med grøntsager. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja løber efter ham hen til drivhuset, hvor han arbejder, ser hun noget, der kommer til at ændre alt.

Lilja får øje på en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn ellers må komme. Men nysgerrige Lilja er ikke som andre børn, hun undertrykker sin frygt og følger stien. Derinde mellem de mørke træstammer opdager hun en anden, blomstrende verden. Derinde lever eventyret. Lilja må møde sin største frygt, men finder også kærlighed og glæde - og ikke mindst et håb om forår.

Årstidsserien, hvoraf "Snesøsteren" var første bind, er nu nået til foråret med en ny, selvstændig historie. "Solvogteren" er en storslået fortælling for både børn og voksne, en bog, hele familien kan samles om.

Da jeg første gang læste "Snesøsteren", vidste jeg at det ville blive en af mine favoritter. Maja Lundes smukke skrivestil kombineret med Lisa Aisatos utrolige stemningsfulde illustrationer, er virkelig bare et match made in Heaven. Det fungerer så godt, hvis du spørger mig. 

Nu, med "Solvogteren", lader det til at de fortsætter arbejdet et par bøger endnu - forhåbentlig kommer der også en "sommer" og "efterår" bog til samlingen - i så fald, står jeg forrest i køen!

"Solvogteren" er historien om Lilja, der står med et ben i både barndom og ungdom. Hun føler sig lidt for at gammel til at lege med veninden Thea, men samtidig er hun ikke helt klar til at droppe legene. Da hun finder dalen med frugterne, er lykken gjort - tænker hun. Men hvordan kan hun tillade sig at få fregner og sul på kroppen, når alle andre i byen sulter og aldrig har mærket solens varmen?

Lilja sætter sig for, sammen med drengen fra dalen, at redde landsbyen - men hvad der først virkede som en god ide, ender med at blive et mareridt og starten på en utrolig farefuld rejse. En rejse hvor Lilja ikke alene lærer sandheden om drengen at kende, men også hun finder også ud af hvem den mystiske Solvogter er. En sandhed der ryster Lilja i hendes grundvold. 

Som "Snesøsteren" er "Solvogteren" en følelsesladet læseoplevelse. Hjertet banker hårdt i brystet, sveden pibler frem og åndedrættet er hæst. Lilja og drengen går så grueligt meget igennem - meget mere end man burde som de store børn de er. Men gennem fare og strabadser, lærer de ting om sig selv. At de er stærkere end de tror. At de, selv når alt ser sortest ud, kan finde noget at grine af og finde håb. At de sammen kan bedrive fantastiske ting.

Det var med en klump i halsen jeg læste bogen. For jeg vidste at den ville gå lige i hjertet på mig og jeg sad da også med våde øjne flere gange undervejs. Det er en virkelig en smuk historie. "Snesøsteren" er lige en my bedre, men det er ikke meget der skiller dem. Begge kan dog varmt anbefales og bør stå i et hvert hjem.

Tak til Turbine for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Solvokteren
På dansk ved Mette Stepnicka
Udgivet i: 2020 (på norsk) og 2021 (på dansk)
Antal sider: 200
6 ud af 6 stjerner

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar]

B. B. Alston; Amari og Nattens Brødre [Anmeldereksemplar fra Carlsen]

Bagsidetekst:
12-årige Amari er fattig, sort og bor i den "forkerte del" af byen. Men hendes elskede bror Quinton har lært hende, at hun skal tro på sig selv og aldrig give op.
Da Quinton forsvinder sporløst, indleder Amari en eftersøgning, der åbner et hemmeligt, magisk universt. Men Amari er ikke som andre. Hun er unik. Hun er noget specielt. Nogle mener specielt farlig!
Jo tættere hun kommer på sandheden om sin bror, jo mere skal hun kæmpe for sin ret. Alle kneb gælder. 

Kan dette gå hen og blive den nye Harry Potter? Det kunne det meget vel. Og for mig, er det en ret stor ting at sige det - for jeg elsker Harry Potter og hvad den serie har gjort for rigtig mange børn og unge. Amari har ret store sko at udfylde, men jeg synes hun gør det aldeles fremragende.

Der er mange paralleller til Harry Potter-universet. En hovedperson der føler sig udenfor ikke passer ind i "virkeligheden"; en familie hemmelighed der afdækkes; et parallel univers med magiske væsner; en magisk skole, hvor man kan gøre karriere indenfor stort set alt mellem himmel og jord; stærke venskaber, der er med til at støbe og støtte hovedpersonen i hendes jagt på hvem hun er.

Selvom der er paralleller, er "Amari" alligevel helt sin egen. Jeg er vild med universet, beskrivelserne af Vanderbilt Hotel, de magiske væsner, venskabet med Elsie og Dylan - ja, det hele faktisk. Jeg havde nemt ved at forestille mig det hele for mit indre blik og jeg nød at blive trukket ind i historien. 

Der er selvfølgelig en mørkere side af historien, hvor skurkene bor. Hvor tankerne om at magien er farlig. At det kun er få udvalgte der burde have adgang til den. De forførende tanker om frisættelse, der kan overvinde selv dem med de bedste intentioner. Amari lærer at ikke alt er hvad det giver sig ud for at være og selv dem, hun opfatter som venner, kan vende hende ryggen. 

Jeg havde meget svært ved at slippe historien da jeg først var gået i gang og jeg læste den på en eftermiddag - så spændende er den! Hvis du (eller dine børn) er fans af Harry Potter, "Nevermoor", "De Ualmindelige" eller "Arlo Finch" - så kan de kaste sig over serien om Amari og få endnu en fantastisk læseoplevelse!

Tak til Carlsen for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: Amari and the Night Brothers
Udgivet i: 2021 (på dansk)
Antal sider: 392
6 ud af 6 stjerner

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar]

Louise Haiberg; Dæmondræberen 1-3 [Anmeldereksemplar fra Tellerup]

Bagsidetekst på "Oprører":
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. 

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. 

Dette er min historie ...

Jeg har læst bøgerne om Dominic før, men det er flere år siden - faktisk helt tilbage i 2013 (what?!), da den første, "Oprører", udkom. Tænk, at det er så længe siden. Jeg har flere gange haft lyst til at genlæse dem og især efter at have læst "Låsen & Vogteren" var lysten stor. Så opdagede jeg heldigvis at to af mine med-bookstagrammere lavede en readalong på hele serien og så greb jeg chancen og læste med. 

Det var en meget anderledes oplevelse at læse bøgerne anden gang. Det er sjovt at der er nogle ting der stod meget klart i min erindring, mens andre var helt væk. Det er helt klart "Oprører" jeg husker bedst. I "Udvalgt" og "Revolution" var det kun enkelte steder jeg kunne huske, så det var næsten som at læse dem for første gang.

Jeg nød virkelig gensynet med Dominic, Syranthia, Benjamin, Michael og alle de andre. Det er vist ingen hemmelighed at Dominic er en af mine helt store litterære forelskelser (jeg nyder virkelig min plakat med ham!). Selvom han er rapkæftet og utilregnelig, har han et hjerte af guld, en fed humor og jeg ville ikke tøve med at gå i krig, hvis han stod ved min side. Syranthia, åh, den faldne engel, der har opgivet så meget for kærlighed. Benjamin, der pissede mig af første gang jeg læste den, var stadig en pain in the ass - så intet nyt under solen der.

Jeg var spændt på om historien stadig holdt - her 8 år efter den udkom - og jeg blev glædeligt overrasket over at det gør den. Det er stadig en spændende, medrivende og følelsesladet læseoplevelse. Jeg tror jeg blev mere rørt denne gang end første gang jeg læste den. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at læse dem igen og jeg er sikker på at det ikke bliver sidste gang jeg genlæser dem. Det er ikke lige sådan at slippe Dominic igen!

Tak til Tellerup og Louise Haiberg for anmeldereksemplarer (dengang de var nye)!

Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: "Oprører" - 2013, "Udvalgt" - 2014, "Revolution" - 2015
Antal sider: "Oprører" - 482 sider, "Udvalgt" - 414 sider, "Revolution" - 481 sider
Samlet antal stjerner: 6 ud af 6 stjerner