Bagsidetekst:
De tre venner, Seb, Eliot og Bjørn, finder et skrin på bunden af Øresund. Skrinet er en portal, og mod deres vilje er drengene pludselig De Tre Udvalgte.
Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden.
De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede?
I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.
Garanti for mor, gennemført ondskab ... og virkelig akavede øjeblikke.
Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt.
Din søvn vil ALDRIG blive den samme.
Lad mig lige så fast først, at man normalt ikke skal dømme en bog på dens cover, men altså – det her cover er for vildt. Jeg synes virkelig det er fedt og det passer rigtig godt til historien indeni. Jeg har ikke spillet ”Assassin’s Creed”, men jeg fik associationer til det. Coveret emmer af mystik, action og hemmeligheder. Og det må man sige at der også er i historien!
Ideen med at drengene drager til et andet land mens de sover er virkelig spændende og jeg synes forfatteren kommer ret godt rundt om eventuelle problematikker ved det. Tiden forløber anderledes i Mogthunheim end den gør her hjemme. Skader de pådrager sig i drømmene, følger med ind i vores verden, men ikke omvendt. Især det med at kunne lagre viden i underbevidstheden for så at få den fulde glæde af det når de drømmer, synes jeg er vildt sej.
Jeg kunne også rigtig godt lide samspillet med Seb, Eliot og Bjørn. De er tre meget forskellige drenge, men sammen er de stærke og de er loyale overfor hinanden. De kan godt være uenige, men samtidig kan de også ræsonnere sig frem til brugbare løsninger. Deres humor er fed og jeg ville ikke have noget imod at være venner med dem i virkeligheden.
Worldbuilding med Mogthunheim er også god - den er detaljeret, uden at det bliver for langtrukket og jeg kunne sagtens forestille mig slottet, Ulvehoved, Jervs grotte og de andre steder de befinder sig. Universet henledte mine tanker til John Flanagans serie om "Skyggens Lærling" - og det er bestemt ikke en dårlig ting.
Hvis jeg skal sige to ting der irriterede mig under læsningen, så er det er der er mange opremsninger. Altså steder hvor personer siger at der er tre grunde til noget, tre ting der skal overvejes osv. Det bliver sagt ret mange gange og da jeg først havde lagt mærke til det, var det svært at se bort fra. Samtidig virker det ikke som noget man normalt ville sige. Samtidig har jeg svært ved at regne ud hvor gamle drengene er i virkeligheden - jeg menes ikke at der bliver nævnt noget klassetrin, i så fald, har jeg misset den. Lige præcis det med alder og det detaljerede sprog, kan gøre det svært at placere bogen hos en bestemt målgruppe. Jeg synes egentlig ikke at det er en børnebog, men derimod er det nok nærmere en ungdomsbog - eller i hvert fald til de mere voksne fantasy læsere.
Jeg var dog mægtig godt underholdt hele vejen igennem. Vi skifter synsvinkel mellem en del af karakterne, men det er gjort på en flydende måde, så man ikke tænker så meget over det, men mere nyder at der er flere stemmer og flere detaljer. Undervejs samler vi brikker til puslespillet og jeg kunne godt lide de plottvists der var. Hvis du trænger til den fed, medrivende og underholdende fantasyfortælling, kan jeg varmt anbefale denne!
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: HoneyBadger
Udgivet i: 2020
Antal sider: 340
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar