Kobi Yamada; What do you do with a problem?

Kobi Yamada; What do you do with a problem?

Bagsidetekst:
What are problems for? They challenge us, shape us, push us, and help ud to discover just how strong and brave and capable we really are. Even though we don't always want them, problems have a way of changing us in unexpected ways.

So, what will you do with your problems? Now that's up to you.

Jeg faldt over den her bog på mit arbejde, på hylden over nye bøger. Normalt er jeg ikke så meget til mangategneserier, selvom jeg er ret vild med "Soulless" og "The Infernal Devices" som manga, er det vist også det.

Så jeg håber ikke jeg træder nogen over tæerne når jeg siger at den her billedbog er mangainspireret - jeg har ikke meget at bygge denne udtalelse på, udover tegnestilen.

Det er en utrolig smuk billedbog. Illustrationerne er simple, holdt i mørke farver, meget blyantagtige. Meget flotte. Både billeder og tekst fortæller historien om en lille dreng der pludselig opdager han har et problem. Et problem der til at starte med bare er en lille sky. Til slut er den dog meget større, mere skræmmende. Sky-problemet vokser fordi han ignorerer den. Forsøger at løbe væk fra den. Gemme sig for den.

Det ved vi vist alle sammen at man ikke kan når det gælder ens problemer. Han finder dog også en måde at bekæmpe, forcere og se sit problem i øjnene. Det kræver hårdt arbejde og mod at møde sine problemer face-to-face. Drengen opdager at problemet, selvom det på ydersiden er mørkt og dystert, indeholder noget smukt: en mulighed. En mulighed for at lære noget og vokse. Og så begynder illustrationerne at komme til deres ret - for de viser på fineste vis hvordan det mørke problem, pludselig er en lysende mulighed.

Hvis du har lyst til en kort, men flot og kærlig historie - så kan jeg varmt anbefale denne!

Fakta:
Forlag: Compendium, Inc.
Udgivet i: 2016
Antal sider: 40
5 ud af 5 stjerner

Cassandra Clare & Holly Black; Bronzenøglen

Cassandra Clare & Holly Black; Bronzenøglen (Magisterium, #3)

Bagsidetekst:
Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller ... sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb. 

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder - og selv sætte livet på spil i jagten.

De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste ... og ikke bliver stoppet i tide.

Jeg bliver mere og mere begejstret for denne serie jo længere ind jeg kommer i fortællingen. Der kommer flere og flere lag til. Flere hemmeligheder der skal afdækkes. Flere sandheder der skal forties. Serien er blevet kaldt den nye Harry Potter, det synes jeg dog ikke helt. Selvom der er mange ligheder, er "Magisterium" er sin helt egen.

Dette tredje bind er indtil videre det mest dunkle. Vi kender nu Calls hemmelighed, profetien og vi har en ide om hvad der venter i fremtiden. Alligevel overraskede handlingen mig og især et sted sad jeg med åben mund og måtte lige læse det igen - for det kunne da ikke passe. Jeg håber stadig på en løsning ...

Jeg kan godt lide at hovedpersonerne vokser så meget med deres opgaver. At de virkelig må kæmpe for både at overleve, at bibeholde deres venskab og hemmeligheder. Samtidig er der stadig plads til en smule humor mellem alt det dunkle og mystiske der foregår.

Hvis du trænger til et rimelig let fordøjelig, men samtidig virkelig spændende og medrivende fantasyfortælling - så er det her lige sagen!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar!


Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: The Bronze Key
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 251
5 ud af 5 stjerner

Søndags sandheder #3: Hovedperson

Søndags sandheder #3: Hovedperson

Jeg blev spurgt om hvilken af mine yndlingshovedpersoner jeg ville være hvis jeg kunne vælge. Først tænkte jeg at det var et svært spørgsmål, men da jeg så havde kigget mine reoler, var jeg faktisk slet ikke i tvivl om hvem jeg ville vælge.

Jeg ville være Riley Blackthorne fra Jana Olivers serie "The Demon Trappers". 

Et overraskende valg? Måske. Men den serie er en af mine absolut yndlings indenfor dæmon-engle-trolddom-genren. Selvom den bestemt ikke er ene om at behandle de emner, gør den her serie det på en måde der gør at jeg har virkelig svært ved at slippe den. Jeg læser normalt ikke på engelsk, men ikke alle bøger i serien er oversat, derfor har jeg været ude og købe dem der ikke er oversat, så jeg kunne blive ved med at læse!

Selvom Riley lever i en mørk og dyster verden, hvor nærmest hver dag er en prøvelse, formår hun at holde hovedet højt og bevare en form for humoristisk sans. Samtidig er hun en person der kæmper for at gøre det rigtige. Især for dem holder af. Hun søger retfærdighed og hævn for sin far. For de andre dæmonjægere. For alle der har mistet nogen på grund af en dæmon.

Hun kæmper for dem hun elsker og dette gælder især også Denver Beck. Fyren som hun elsker. Hader. Foragter. Beskytter. Beundrer. Selvom hun til daglig kæmper mod dæmoner, har hun svært ved at samle mod til at fortælle Denver hvad hun føler for ham. Det synes jeg er med til at gøre hende almindelig. Ordinær, på en eller anden måde. En almindelig forelsket teenage pige, i en virkelighed der på ingen måde er almindelig. 

Derfor, hvis jeg kunne være en af mine yndlingshovedpersoner, skulle det være Riley Blackthorne!

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg kan ikke huske så mange bøger fra min barndom, men en som jeg ved jeg har fået læst højt af min mor og som jeg elskede på sin egen måde, var ”Momo” af Michael Ende. Den har sat sig dybt i min sjæl og jeg har læst den som voksen også og den er stadig god. Den bringer gode minder.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg var lidt sen om at komme til selv, men den første bog jeg husker jeg læste selv var ”Liv og Alexander” af Tine Bryld. Jeg husker at jeg læste den meget langsomt den serie, men at jeg rigtig godt kunne lide den. Jeg læste hele serien. Den er på tre bøger.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Som ung var min yndlingsbog helt klart ”Harry Potter og de vise sten”. Jeg elskede det magiske miljø og den mishandlede dreng, som blev et godt menneske, trods det han havde været igennem. Den bog gav mig håb for et bedre liv :)

Din yndlingsbog som voksen?
Åh det skifter rigtig meget, men lige nu er det ”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Den er simpelthen så fed, at jeg ikke kan glemme den igen og jeg glæder mig meget til at læse den næste i rækken. Hun skriver så levende, at jeg ikke kunne ligge den fra mig igen :)

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
”I føderationens klør” af Bill Elliot Eriksen – den var simpelthen for voldelig til at jeg kunne holde ud at læse den. Det er simpelthen så ærgerligt, men jeg var blevet advaret, men jeg troede bare personen var lidt sart, men så er jeg også sart. Jeg var chokeret over hvor væmmelig den var og jeg er ellers vant til ulækre krimier, men det her var for meget.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
”Jeg er pilgrim” af Terry Hayes. Jeg ved ikke hvorfor den bliver ved med at stå på listen og hvorfor jeg ikke for den læst, men den er lidt skræmmende stor :) Jeg har endda to af dem herhjemme, som jeg ikke for læst.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg kigger på hylderne og ser om der er en der fanger mig. Hvis flere fanger mig, så tager jeg dem ned og læser lidt på bagsiden og ind af de første sider, så plejer jeg at fange en af dem eller de fanger mig. Hvis det skulle ske at jeg ikke har noget jeg har lyst til at læse, så går jeg de femhunderede meter til det lokale bibliotek og lader mig inspirere. Jeg plejer at tage en runde gennem alle de etager hvor der er bøger til udlån og så mærke hvor bøgerne kalder mest på mig, så finder jeg en bog der :)

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Bøgerne i de fire øverste spørgsmål er alle bøger, som minder mig om bestemte perioder i mit liv. Det er faktisk sjovt, men jeg kan faktisk se hvor jeg har sidde/ligget og læst de forskellige bøger. Det er ret sjovt. Jeg elsker når bøger minder mig om steder og det er der rigtig mange der gør :)

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører aldrig musik mens jeg læser bøger. Det kan jeg slet ikke koncentrere mig til, men jeg elsker musik og musik minder mig tit om situationer i mit liv også selvom jeg ikke har hørt musikken i situationen.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er lidt svært, men jeg elsker jo ”Mine fædres hus” af Jørn Riel. Det er en humoristisk fortælling om det grønlandske folk. Det er en gammel bog, men den er god. Helt klart værd at læse :)

Find Bjørg her:

Min blog: www.Pipalukbooks.wordpress.com
Instagram: https://www.instagram.com/pipalukbooks/
Facebook: https://www.facebook.com/pipalukbooks/

Tyra Teodora Tronstad; Det her bliver pinligt uanset hvad

Tyra Teodora Tronstad; Det her bliver pinligt uanset hvad

Bagsidetekst:
Jeg har overvejet i omtrent en måned, om jeg skulle sende dig den her mail, men jeg har ladet være. Der er mange grunde til at lade være. En af dem er, at jeg er bange for, at du skal tro, jeg er en bonderøvs-psyko-maniac-stalker, der kontakter dig og ender med at hakke dig i småstykker med en sløv elektrisk sav fra Bauhaus og putte dig i seks indkøbsposer fra REMA1000, som bliver fordelt i forskellige affaldscontainere. Sorry, jeg har en livlig fantasi. Men. Altså. Jeg er faktisk bare en ganske almindelig dreng. 16 år. Hver torsdag eftermiddag i hele august har jeg taget bus 37. Det har du også gjort.

Elias sender en mail til en fremmed pige, som han har set i bussen. Det udvikler sig til en korrespondance, hvor de begge har meget på spil.

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af den her historie. Den er skrevet som den mail korrespondance Elias og pigen fører. Intet andet. Ingen beskrivelser af hvad de laver, føler osv., udover de ting de skriver i deres mails. Det er en lidt pudsig skrivestil, men til den her historie fungerer det rigtig godt.

Både Elias og pigen kæmper med nogle sociale problemer. Han går på kunstskole, har vist været lidt en rod, men forsøger nu at gøre det rigtige. Hun er bange for en dreng (eks-kæreste måske), som har stjålet noget fra hende. Noget som Elias stjæler tilbage på fineste vis.

Det er tydeligt at mærke begge deres forbehold for at blive ved med at snakke sammen - selvom det er Elias der tager kontakten, kan man godt mærke, at det ikke er noget han er vant til og han lægger flere gange op til at stoppe med at skrive.

Det fede er, at man som læser tydelig kan mærke deres tillidsbånd styrkes undervejs i historien og jo mere de skriver sammen, jo bedre lader de til at kende hinanden, men mon de mødes? Det melder historien (heldigvis) ikke noget om. Jeg plejer normalt at hade åbne slutninger - jeg kan godt lide en slutning der er historien værdig, men selvom vi ikke ved om Elias og pigen mødes, gør det mig ikke noget. For de er begge vokset med mailkorrespondancen. De har begge lært noget. Begge komme videre endda også. Så om de mødes, det er helt op til læserens fantasi!

Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Det blir pinligt uansett
Udgivet i: 2016
Antal sider: 118
4 ud af 5 stjerner