Bagsidetekst:
Jeg har overvejet i omtrent en måned, om jeg skulle sende dig den her mail, men jeg har ladet være. Der er mange grunde til at lade være. En af dem er, at jeg er bange for, at du skal tro, jeg er en bonderøvs-psyko-maniac-stalker, der kontakter dig og ender med at hakke dig i småstykker med en sløv elektrisk sav fra Bauhaus og putte dig i seks indkøbsposer fra REMA1000, som bliver fordelt i forskellige affaldscontainere. Sorry, jeg har en livlig fantasi. Men. Altså. Jeg er faktisk bare en ganske almindelig dreng. 16 år. Hver torsdag eftermiddag i hele august har jeg taget bus 37. Det har du også gjort.
Elias sender en mail til en fremmed pige, som han har set i bussen. Det udvikler sig til en korrespondance, hvor de begge har meget på spil.
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af den her historie. Den er skrevet som den mail korrespondance Elias og pigen fører. Intet andet. Ingen beskrivelser af hvad de laver, føler osv., udover de ting de skriver i deres mails. Det er en lidt pudsig skrivestil, men til den her historie fungerer det rigtig godt.
Både Elias og pigen kæmper med nogle sociale problemer. Han går på kunstskole, har vist været lidt en rod, men forsøger nu at gøre det rigtige. Hun er bange for en dreng (eks-kæreste måske), som har stjålet noget fra hende. Noget som Elias stjæler tilbage på fineste vis.
Det er tydeligt at mærke begge deres forbehold for at blive ved med at snakke sammen - selvom det er Elias der tager kontakten, kan man godt mærke, at det ikke er noget han er vant til og han lægger flere gange op til at stoppe med at skrive.
Det fede er, at man som læser tydelig kan mærke deres tillidsbånd styrkes undervejs i historien og jo mere de skriver sammen, jo bedre lader de til at kende hinanden, men mon de mødes? Det melder historien (heldigvis) ikke noget om. Jeg plejer normalt at hade åbne slutninger - jeg kan godt lide en slutning der er historien værdig, men selvom vi ikke ved om Elias og pigen mødes, gør det mig ikke noget. For de er begge vokset med mailkorrespondancen. De har begge lært noget. Begge komme videre endda også. Så om de mødes, det er helt op til læserens fantasi!
Fakta:
Forlag: Turbine
Original titel: Det blir pinligt uansett
Udgivet i: 2016
Antal sider: 118
4 ud af 5 stjerner
Det lyder som en rigtig god bog. Nu får jeg helt lyst til at læse den.
SvarSlet