fredag den 27. januar 2017

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

10 spørgsmål #12: Bjørg Pipaluk

Hvilken bog elskede du at få læst højt som barn?
Jeg kan ikke huske så mange bøger fra min barndom, men en som jeg ved jeg har fået læst højt af min mor og som jeg elskede på sin egen måde, var ”Momo” af Michael Ende. Den har sat sig dybt i min sjæl og jeg har læst den som voksen også og den er stadig god. Den bringer gode minder.

Hvad er den første bog du selv læste?
Jeg var lidt sen om at komme til selv, men den første bog jeg husker jeg læste selv var ”Liv og Alexander” af Tine Bryld. Jeg husker at jeg læste den meget langsomt den serie, men at jeg rigtig godt kunne lide den. Jeg læste hele serien. Den er på tre bøger.

Din yndlingsbog som barn/ung?
Som ung var min yndlingsbog helt klart ”Harry Potter og de vise sten”. Jeg elskede det magiske miljø og den mishandlede dreng, som blev et godt menneske, trods det han havde været igennem. Den bog gav mig håb for et bedre liv :)

Din yndlingsbog som voksen?
Åh det skifter rigtig meget, men lige nu er det ”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Den er simpelthen så fed, at jeg ikke kan glemme den igen og jeg glæder mig meget til at læse den næste i rækken. Hun skriver så levende, at jeg ikke kunne ligge den fra mig igen :)

En bog du aldrig er blevet færdig med at læse og hvorfor.
”I føderationens klør” af Bill Elliot Eriksen – den var simpelthen for voldelig til at jeg kunne holde ud at læse den. Det er simpelthen så ærgerligt, men jeg var blevet advaret, men jeg troede bare personen var lidt sart, men så er jeg også sart. Jeg var chokeret over hvor væmmelig den var og jeg er ellers vant til ulækre krimier, men det her var for meget.

En bog du har på din tbr-liste, men som du godt ved at du aldrig får læst.
”Jeg er pilgrim” af Terry Hayes. Jeg ved ikke hvorfor den bliver ved med at stå på listen og hvorfor jeg ikke for den læst, men den er lidt skræmmende stor :) Jeg har endda to af dem herhjemme, som jeg ikke for læst.

Når du skal vælge hvad du vil læse, hvordan gør du så?
Jeg kigger på hylderne og ser om der er en der fanger mig. Hvis flere fanger mig, så tager jeg dem ned og læser lidt på bagsiden og ind af de første sider, så plejer jeg at fange en af dem eller de fanger mig. Hvis det skulle ske at jeg ikke har noget jeg har lyst til at læse, så går jeg de femhunderede meter til det lokale bibliotek og lader mig inspirere. Jeg plejer at tage en runde gennem alle de etager hvor der er bøger til udlån og så mærke hvor bøgerne kalder mest på mig, så finder jeg en bog der :)

En bog der minder dig om et særligt tidspunkt i dit liv.
Bøgerne i de fire øverste spørgsmål er alle bøger, som minder mig om bestemte perioder i mit liv. Det er faktisk sjovt, men jeg kan faktisk se hvor jeg har sidde/ligget og læst de forskellige bøger. Det er ret sjovt. Jeg elsker når bøger minder mig om steder og det er der rigtig mange der gør :)

Jeg hørte Michael Jacksons "History"-album mens jeg læste Harry Potter og når jeg hører sange derfra, minder det mig om specielle scener i bogen. Har du det også sådan med noget musik?
Jeg hører aldrig musik mens jeg læser bøger. Det kan jeg slet ikke koncentrere mig til, men jeg elsker musik og musik minder mig tit om situationer i mit liv også selvom jeg ikke har hørt musikken i situationen.

Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?
Det er lidt svært, men jeg elsker jo ”Mine fædres hus” af Jørn Riel. Det er en humoristisk fortælling om det grønlandske folk. Det er en gammel bog, men den er god. Helt klart værd at læse :)


Find Bjørg her:

Min blog: www.Pipalukbooks.wordpress.com
Instagram: https://www.instagram.com/pipalukbooks/
Facebook: https://www.facebook.com/pipalukbooks/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar