Søndags sandheder #22: Yndlingsgenre

Søndags sandheder #22: Yndlingsgenre

Som lystlæser, bibliotekar og lektør læser jeg mange forskellige genrer. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og jeg takker nogle gange ja til at læse noget jeg aldrig har prøvet før, fx digtsamlinger. Jeg er dog ikke blevet helt venner med den genre endnu – i hvert fald ikke i bogform, selvom jeg selv har skrevet digte, er det for mig, noget andet pludseligt at skulle læse en hel bog med digte – jeg ved godt at det lyder mærkeligt, men sådan har jeg det.

Jeg kan godt lide bøger der underholder. Bøger der både får mig til at græde og grine. Som får mig helt ud på kanten af stolen i spænding over hvad der sker på næste side. Jeg kan godt lide kærlighedshistorier, familiedramaer og en enkelt mordgåde. Men allerhelst vil jeg faktisk gerne have bøger der indeholder det hele og mere til.

Min yndlingsgenre – og ja, jeg kan godt indsnævre det til én – er uden tvivl, fantasy. For mig kan fantasy noget helt specielt. Kærlighedshistorier, familiedramaer, krimier og digtsamlinger (og med garanti også andre genrer) kan alle findes i fantasy. Der er ofte et kærlighedsdrama, enten romantisk eller rent platonisk. Der kan være familier der ligger i strid med hinanden eller familier der skal reddes. Der kan begås mord og andre brutaliteter. Der er sagn, myter eller vers som ofte rimer eller på anden måde kan anses som digte. Det vil sige at fantasy både kan få mig til at grine og græde. Fantasy kan fastholde min interesse og underholde mig fra første til sidste side.

Udover ovenstående begrundelse, har fantasy også den enestående evne at føre mig væk fra virkeligheden. Jo, bevares, det kan de andre genre også, men fantasy kan tage mig med til ukendte steder. Til steder der ikke findes. Fantasy kan få mig til at glemme verden omkring mig og det er, for mig, noget af det vigtigste en god fortælling kan gøre.

Derfor kan det gøre mig ked af det når debatten raser om, om fantasy er en ”seriøs” genre eller kun en genre for børn og unge. Jeg læste fantasy som barn, som ung og nu som voksen og jeg kan garantere at jeg vil læse det når jeg bliver 80 år også. Jo, der er meget fantasy for børn og unge, men ofte omhandler disse fortællinger også problematikker som voksne kan relatere til. Fantasy kan tage raceproblemer op, den kan rumme politik, sociale problemer, humor, spænding, krig og kærlighed. Som Line Lybecker skriver her – har fantasy den evne at kunne tage os væk fra virkeligheden og give os et andet syn på verden. Samtidig kan vi blive introduceret til nye personer og verdener, som kan hjælpe os med at forstå vores egen virkelighed.

Jeg er helt enig med Line – fantasy er en seriøs genre på linje med den store skønlitterære roman, der fortæller en virkelighedstro fortælling om verden. Fantasy fortæller også fortællinger om virkeligheder, om at mestre livet og meget mere – de fortællinger foregår blot i en verden langt langt borte, som kun kan besøges via det læste ord og det elsker jeg fantasy for.