Bagsidetekst:
Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller ... I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet.
Jeg ved ikke helt præcis hvornår denne bog foregår, men ud fra sproget at dømme, er den ikke nutidig - og det er egentlig det eneste der irriterer mig ved bogen: Sofies og vennerens sprog. Ikke det at det er grimt, for det er det også, men det er det tit i ungdomsbøger, men mere de udtryk de bruger. Herre-noget - det tror jeg ikke unge på 15 siger i dag og den lidt afstumpede måde de også føre samtaler på.
Når det negative så er sagt, vil jeg sige at det er en meget følelsesladet historie. Vi følger Sofies op- og nedture. Hendes vekslende had- og kærlighedsforhold til storebroren der er forsvundet. Hendes frustrationer over at blive overset af moren, der er brudt fuldstændig sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt det må være at stå i den situation - i uvished så længe. Den smerte og bekymring der gør det svært at hænge sammen. Jeg bliver helt syg om hjertet ved tanken om noget skulle ske for Iris, men at stå der i virkeligheden? Det må være forfærdeligt. Det er både forfærdeligt for moren, men også for Sofie. For hun står usikkert og med et ben i hadlejren og et i kærlighedslejren. Hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv.
Hun får også vredesudbrud. Siger ting hun fortryder. Gør ting hun fortryder, men som i det gyldne øjeblik giver hende sjælefred og ro til bare at være Sofie, også selvom hun godt ved at virkeligheden banker på så snart øjeblikket er ovre.
Det korte handlingsforløb gør historien endnu mere intens, fordi Sofie skal igennem så meget på så kort tid. Hvis du fx har læst "Vores død" af Alice Kuipers, og kan lide dramaet om ikke helt at vide hvad der er sket, så kan denne historie varmt anbefales. Den kan også anbefales hvis du trænger til et virkeligt drama, som undervejs kryber under huden på dig og efterlader dig med en bitter smag i munden - på den fede måde.
Tak til forfatterne og Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Mellemgaard
Udgivet i: 2017
Antal sider: 121
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar