Bagsidetekst:
Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.
Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.
Advarsel: anmeldelsen indeholder spoilers!
Inden jeg afslører for meget af handlingen, vil jeg sige at jeg synes det her er den bedste bog af Colleen Hoover jeg har læst. Jo, hendes andre bøger var gode, men den her rammer bare rigtigt på så mange punkter. Samtidig er jeg så glad for at den ikke endte som jeg først troede! Det var en meget glædelig overraskelse.
Selvom jeg, for ikke så længe siden, skrev et indlæg om at jeg var træt af at læse kærlighedsromaner, kunne jeg ikke undgå at blive fristet af denne. Både forlaget og andre bloggere har rost den skyerne og siden jeg godt kan lide Colleens skrivestil, besluttede jeg mig for at læse den. Mit hjerte brast flere gange undervejs. Jeg både grinte og kneb en tåre et par steder. Humoren i denne bog er super - den er til tider lidt plat, lidt corny, lidt luft tommer-agtig (I ved forhåbentlig hvad jeg mener), men det fungerer bare rigtig godt. Det letter den, til tider, meget tunge stemning der er historien. Mit hjerte blev knust over den barndom både Lily, Atlas og Ryle har haft - en barndom, der på hver sin måde har været forfærdeligt, men den har også været med til at skabe nogle mennesker med en utrolig godhed i sig og et ønske om at ville andre det godt. At hjælpe andre. At gøre andre glade.
Lilys far var voldelig overfor Lilys mor. Et faktum de aldrig talte om. En nøgen sandhed der aldrig blev udtalt. Lily kiggede skævt til sin mor længe - for hvorfor gik hun ikke bare? Nu står Lily i den samme situation - og hun kan endelig se hvorfor moderen ikke bare gik. For hvordan forlader man den mand man elsker mere end alt andet? Det gør man, når ens grænse er nået. Det gør man, når man indser at andre kan komme til skade. Det gør man, når man indser at kærlighed ikke er nok. En lektie Lily lærer på den mest grusomme måde. Jeg har ikke selv været i et decideret voldeligt forhold, men jeg er gået tilbage til en ekskæreste, som var voldelig overfor mig - én gang. Og jeg indrømmer, selvom forholdet blev godt, sad frygten stadig i mig. Så jeg kan godt følge Lily og hendes indre kamp for hvad hun skal gøre.
Noget af det der spiller en stor rolle i denne historie er de "nøgne sandheder" som Lily og Ryle har med hinanden. Det er med til at holde dem ærlige overfor hinanden, men samtidig gør det på en eller anden måde også, at de tvinger hinanden til at sige sandheden, på tidspunkter hvor den måske ikke skulle have været sagt - hvis det giver mening. For sandhederne er både med til at opløse skænderier inden de begynder, men de er også med til at forværre deres situation.
"Der findes ikke dårlige mennesker.
Vi er alle sammen bare mennesker,
som undertiden gør noget dårligt."
Det her er på ingen måde en sukkersød, tuttenuttet og fluffy kærlighedshistorie. Det er en kærlighedshistorie der er realistisk. Med virkelige personer, som man både hader og elsker undervejs i bogen. Som læser elsker og hader man Lily. Elsker for hendes godhed, hader for hendes naivitet overfor Ryle. Man elsker og hader Ryle. Elsker fordi han er en fantastisk mand overfor Lily, hader fordi han er en forfærdelig mand overfor Lily. Man elsker og hader Atlas. Elsker fordi han udviser samme godhed som Lily og hader fordi han ikke stod fast og kontaktede hende.
Jeg vil give "Det ender med os" mine varmeste anbefalinger! Jeg elskede den. Læs og nyd den!
Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: It Ends With Us
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 409
5 ud af 5 stjerner
En lille ting dog, en lille fodnote her til sidst, jeg har hørt det meste af den som lydbog - virkelig god oplæser - men: da Lily spiller poker og hun "folder" - så opgiver hun at spille videre i den runde, hun folder ikke (altså som i folde papir) - som det blev udtalt i lydbogen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar