Bagsidetekst:
Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan håndtere, at hun bærer på en stor sorg?
Den her bog er svær for mig at anmelde. Jeg plejer ellers ikke at have noget problem med young adult bøger og egentlig burde anmeldelsen være ligetil. For jeg kan godt lide historien, men samtidig kan jeg ikke lide den. Lad mig forklare.
"At være mærkelig er en nødvendig ingrediens i skønhed"
Den første grund til at jeg kan lide historien er sproget. For den er virkelig godt skrevet! Som i, virkelig godt! Sproget er let og flydende, men Henry og Grace er bare på bølgelængde og deres samtaler er som at se Lorelai og Rory (i Gilmore Girls) - de passer bare sammen. De har samme humor. Deres referencer, sammenligninger og jokes er perfekte. Som bognørd smeltede mit hjerte!
"Jeg hader at bruge en Twilight-reference, men jeg kunne pludselig godt forstå,
hvorfor Edward fandt sådan en torsk interessant
(ikke at Grace var nogen torsk -
hun var skarp og vittig med en humor så sort,
at den kunne have spillet Batman)"
Den anden grund til at jeg kan lide historien er kærligheden deri - eller mangel på samme faktisk. For selvom Henry og Grace forelsker sig, bliver det aldrig helt virkeligt. Henry tror han kan fikse Grace - som sine kintsukuroi-skåle - at guldtråd vil gøre det hele bedre. Han aner bare ikke hvor meget guldtråd der skal til - mere end han nogensinde kan skaffe. For den tredje grund til at jeg kan lide denne historie er netop hvor ødelagt Grace er og hvor meget hun - på den ene side - ødelægger Henry, men også lærer ham en vigtig lektie om livet.
Jeg fløj lige igennem bogen. Jeg var helt sikkert underholdt, men for mig mistede den lidt pusten til sidst. Da jeg nåede slutningen, var jeg derfor ikke helt tilfreds. Det var som om det var for hurtigt overstået. Jeg ved ikke hvad jeg vil have i stedet - for på sin vis, passer slutningen godt til historien, der for én gangs skyld ikke ender "lykkeligt" - i hvert fald ikke som young adult plejer. Det i sig selv er forfriskende, men der er dog bare et eller andet ved den, der irriterer mig. Det er svært at sætte fingeren på.
Det er dog ikke sådan at jeg ikke vil anbefale den. For det vil jeg - alene på grund af sproget og humoren deri. Alene af den grund ville jeg også selv læse den en gang til på et tidspunkt.
"Fordi du er intet mindre end stjernestøv værd, men jeg kan kun give dig jord."
Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Our Chemical Hearts
Udgivet i: 2017 (på dansk)
Antal sider: 320
4 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar