søndag den 1. november 2015

Oktober wrap-up

Oktober wrap-up

Så er det blevet den tid igen. Tid til at gøre status på endnu en måned. Og hvilken måned det har været! Efter at have haft en del måneder hvor jeg ikke har fået læst så meget, har jeg taget revanche i oktober - hele 20 bøger er det blevet til! Ud af de 20 er der kun én som jeg har selv har købt, ellers så er det lektørbøger og anmeldereksemplarer jeg har fået læst.

Jeg synes selv jeg har fået gjort et godt indhug i min anmelderstak, men det er vist bare indbildning. Men mere om det en anden god gang. Jeg går og udtænker et indlæg om alle de anmelderbøger jeg har fået indtil videre i år, så det kommer der mere om!

Oktober blev også måneden hvor, jeg ifølge Goodreads nåede mit mål på 150 bøger! Det skal dog siges, at jeg reelt har læst over 180 bøger i år, men det er desværre ikke dem alle sammen der er på Goodreads - øv! 

Grunden til det er blevet til så mange i år, er at jeg har talt de 55 lektørbøger jeg har læst med - også selvom nogle af dem ikke har indeholdt så meget tekst. Jeg har valgt at tælle dem med fordi jeg jo trods alt læser dem og skriver en udtalelse.


De lektørbøger det blev til i oktober er:

Michael Kamp; Alt godt fra graven
Michael Kamp; Gas og gespenster
Lars Kramhøft; Dæmonernes spil
Zoo vrimlebog
Salla Simukka; Sort som ibenholt
Looney Tunes - skøre historier
Edward Fuglø; Janus er en stjerne
Edward Fuglø; Apollonia
Byggeplads vrimlebog
Katja Bøggild-Qwist; En magisk julenat
Marianne Holmen; A er for aber


De anmeldereksemplarer jeg har læst er:

Jojo Moyes; Mig før dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Jojo Moyes; Efter dig (Læs anmeldelse her - tak til Rosinante for bogen)
Salla Simukka; Sort som ibenholt (Tak til Gyldendal)
Patrick Ness; Mere end det (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Brent Weeks; Som en skygge (Læs anmeldelse her - tak til Tellerup for bogen)
Sidsel Katrine Slej; Runemagikeren (Læs anmeldelse her - tak til forfatteren for bogen)
Pierce Brown; Rød opstand (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Chris Weitz; De overlevende (Læs anmeldelse her - tak til Gyldendal)
Harlan Coben; Seks år (e-bog - tak til Plusbog)

Til slut har jeg også læst "Isla og jagten på lykke" (læs anmeldelse her), som er sidste bind i Stephanie Perkins' serie om venneflokken vi bliver introduceret til i "Anna og det franske kys".


Alt i alt er det blevet til nogle fantastiske, fremragende og følelsesladede læseoplevelser. Jeg har haft glædelige gensyn med elskede karakterer, jeg har stiftet bekendtskab med nye som jeg glæder mig til at følge fremover og jeg har sagt farvel til karakterer som jeg har nydt at lære at kende.

Af månedens bedste læseoplevelse kan jeg ikke komme udenom genlæsningen af "Mig før dig" og jeg kan ikke anbefale den nok, men "Mere end det" af Patrick Ness må helt klart komme på en første plads. Skynd jer at låne, købe, leje den og læs den - jeg glæder mig til at høre hvad I synes!

Tak oktober - nu venter november og jeg glæder mig!

4 kommentarer:

  1. God stak :)
    Du kan jo selv tilføje bøger til goodreads, hvadenten det er helt nye bøger eller en anden udgave end den der lige er på goodreads allerede

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ved jeg godt, men det er rimelig mange der skal tilføjes og synes det er lidt småbøvlet at gøre det :)

      Slet
  2. Det var da også en pæn god stak du har læst dig igennem. Tror november bliver måneden hvor jeg skal igennem nogle af mine anmeldereksemplarer også, så der kan komme lidt bund i den. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bliver jo ved med at slæbe bøger til huse, så skal vist snart til at tage mig sammen for at få gjort et indhug i dem! :) Luksusproblem!

      Slet