Bagsidetekst:
Da Kine finder en glaskugle på kirkegården og tager den med hjem, ved hun ikke, at det i virkeligheden er en magisk boble. En boble, der kan opfylde alle hendes ønsker, men også blive så stor, at hun kan flytte ind og bo der, uden at nogen kan trænge igennem til hende. Endelig kan hun være helt i fred for krævende forældre, svømmeundervisning, det latterlige julekor og drengene, der driller. Kine er fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er det for en mystisk dødningedukke, som også bor i boblen, og som langsomt vokser sig større og større ...
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fangirler for vildt over Siri Pettersen og "Ravneringene"! Det er en fuldstændig fantastisk læseoplevelse og jeg måtte også forsøge at styre mig da jeg hilste på hende til BogForum, da hun var der.
Nu er hun så tilbage. Denne gang med en børnebog og en meget anderledes end af slagsen end jeg tidligere har læst. Den er også meget langt fra "Ravneringene" og jeg var meget spændt på om hun kunne skrive noget der ikke havde med mystiske kræfter, mytologi og tidsrejser at gøre.
Svaret er, ja. Ja, det kan hun godt!
Bagsideteksten til bogen lyder nok lidt mærkelig, men når man først er kommet i gang tænker man slet ikke over det underlige i at Kine finder glaskuglen, at den vokser over natten og at hun flytter ind i den. Det føles faktisk ret normalt - og så noget rigtig mange teenagere (og sikkert også voksne) kunne finde på at gøre.
Kine er en pige der føler sig meget ensom og mobbet i skolen, selvom hun faktisk ikke er det. Hun føler sig misforstået derhjemme, selvom hendes forældre faktisk prøver på at forstå hende. Kine er bare virkelig dårlig til at tale om de ting der gør ondt, men når man bor i boble, behøver man ikke tale om det. Hun behøver ikke ransage sin hjerte og hjerte, for de ting hun måske selv har gjort forkert. Den slags behøver hun ikke tage stilling til ... eller gør hun?
Der bliver tegnet et billede af en teenager der har det svært, jovist, men også om hvor svært det kan være for teenagere at tale om hvordan de har det. De skal helst virke som om de er oven på. Som om de har styr på det hele. Hvis man viser særheder, risikerer man at blive holdt udenfor. Kine hader svømmehallen - fordi der fik hun øgenavnet, "Boble", men er det nu også et øgenavn? Ligeså meget som Kine dømmer sine klassekammerater, ligeså meget er hun forkert på den.
Selvom bogen kan være ret forstyrrende at læse - jeg ville få herre meget nøjeren over den der dødninge dukke (bare rolig, det kommer til at give mening) - så er det en rigtig fin historie om venskab, tålmodighed, at finde ud af hvem man er og at man er god nok som man er.
Måske er det ikke et mesterværk som "Ravneringene", men ikke desto mindre er det en bog som både børn og unge ville kunne spejle sig i og som nok vil sætte tingene lidt i perspektiv. Ligegyldigt hvad, tror jeg ikke at der er mange der inderst inde ville vælge boblen frem for den virkelige verden - lige meget hvor svært man så havde det, for ofte vil der være mindst ét lyspunkt, som gør livet udenfor boblen værd at leve.
Tak til Bog & Idé for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Høst & Søn
Original title: Bobla
Udgivet i: 2017 (på norsk) og 2019 (på dansk)
Antal sider: 292
5 ud af 6 stjerner
Læs mere om Siri Pettersen og hendes bøger her
Læs mere om "Boble" her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar