Julie Midtgaard; Elementsygen (Sprækken til Luscuro, #2) [Anmeldereksemplar]
Bagsidetekst:
"Nøks?" Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. "Brænder ... overalt. Ild ..." Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.
En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke - tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd ...
Julie viste sit værd som forfatter med "Elementprøven", der både var spændende og medrivende. Nu er hun tilbage med efterfølgeren i serien om Gry og jeg må indrømme at den på ingen måde skuffer. Jeg er imponeret over Julies iderigdom, evne til at skabe en ny og spændende verden, fantasi til at finde på mærkelige dyr (og navne) og måde at fortælle en interessant historie på.
Hvor det kunne være lidt svært at følge med i "Elementprøven", fordi det var et nyt univers, nye navne og en ny form for magi. Jeg skulle lige i gang og ind i det hele. Nu kender jeg til universet og måske derfor var "Elementsygen" nem at gå til. Historien har et godt flow og den udfolder sig gradvist jo længere ind i bogen man kommer.
Der er enkelte gange hvor jeg lige skulle holde tungen lige i munden - men tidsrejser er forvirrende og jeg synes Julie har klaret det på en rigtig god måde. Hun taber ikke læseren, men får os guidet igennem på en fin måde. Det er også som om Julies sprog har udviklet sig siden etteren, måske er det også fordi Gry har udviklet sig. I hvert fald er sproget flydende (god vand-joke, ikke?) og siderne vender nærmest sig selv. Jeg læste den hurtigt og var virkelig fanget af den hele vejen igennem.
Jeg kan godt lide at Gry bliver testet. Ikke alene på sin magi, men også på holdninger og moral. Hvor langt skal man gå for at redde nogle få, hvis man kan redde mange ved at træffe et andet valg? Selvom der også er kærlighed med heri, føler jeg ikke at det er det, der er hovedpointen. Det er mere Gry der er i fokus. Hendes valg og udvikling. Politik og intriger fylder også i den her og det er en ny verden for Gry at navigere i. Her lærer hun netop at det ofte er de svære valg der er de rigtige.
I "Elementprøven" starter vi i Aalborg, og vi vender også tilbage til Aalborg i den her. Jeg synes sceneskiftet fungerede rigtig godt og jeg ville faktisk gerne have haft mere - om Gry kommer tilbage senere hen, må tiden jo vise. Måske er jeg også bare nysgerrig fordi jeg selv kommer fra Aalborg, men Grys besøg fungerede i hvert fald godt heri.
Alt i alt tegner "Sprækken til Luscuro" til at blive et rigtig spændende bekendtskab og jeg glæder mig til at læse mere om Grys oplevelser!
Tak til forfatteren for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 416
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar