Bagsidetekst:
Der er mørkt omkring mig. Alt flyder sammen til en underlig strøm, som jeg ligger midt i. Forvirret prøver jeg at sætte mig op. Hvor er jeg? Det er umuligt at afgøre, om det bløde, der strømmer omkring mig, er en slags væske eller luft eller noget helt tredje. Men jeg tror nok, jeg trækker vejret.
Ved et uheld bliver teenageren Lasse, han lillesøster og tre andre venner låst inde i en bunker ved den jyske vestkyst. I bunkeren oplever de et voldsomt lysglimt, og da det endelig lykkes dem at bryde ud og vende hjem til Klitmøller, er alt forandret. De er alene.
Sammen drager de af sted for at finde deres familier og svare på, hvad der er sket. Men rejser udvikler sig hurtigt til at blive et hæsblæsende kapløb med tiden, og hvor eneste dag bliver en kamp for overlevelse.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Kim Fupz’ ”De gale”, mens jeg læste ”Mørkehav”. Præmissen er ikke helt den samme, men følelsen af magtesløshed og usikkerhed om hvad der egentlig er sket med dem man elsker, er den samme. Samtidig er det fedt med en dystopisk fortælling der foregår i Danmark, så man har nemt ved at forestille sig landskabet.
Som i ”De gale” følger vi en håndfuld venner der skal forsøge at komme igennem et Danmark der er langt ser ud som det burde gøre. Lasse og hans lillesøster, Elli, samt tre venner, befinder sig dybt under jorden i en bunker, da der kommer et voldsomt lysglimt og da de kommer op til overfladen er alle andre mennesker forsvundet. Teknologi virker heller ikke, biler kan ikke starte og der er heller ikke strøm. Dog er der mystiske ørne og ulve, der langt fra opfører sig som ørne og ulve plejer at gøre, og vi bliver ikke helt kloge på hvad de rent faktisk er for nogen – men vi ved dog at de ikke er venligsindede.
Jeg var virkelig opslugt af historien og jeg havde ondt i maven flere gange undervejs. Ikke kun fordi det må være så forfærdeligt at opdage at alle andre er væk, men også fordi de følelser som personerne kæmper med føles ægte. De skal ikke kun finde ud af at overleve, men de skal også lære at arbejde og holde sammen – hvilket ikke er helt nemt, når man er meget forskellige.
Sproget og handlingen har et virkelig godt flow og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig - heldigvis sov Axel en lang lur den dag jeg læste den, så jeg nåede faktisk at blive færdig på én dag. Det er sådan en slags fortælling der sidder længe i en når man er færdig.
Hvad der sker i næste bind, er svært for mig at forudse, men jeg ved dog at jeg glæder mig til at læse mere!
Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet i: 2020
Antal sider: 247
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar