Bagsidetekst:
"Under Dragernes Æra var alle lige. Vi skabte selv vores lykke. Familie, race og penge betød ikke noget. Det var drømme og handlinger, der skabte en skæbne." Daerín rejste sig op i siddende stilling. Juliana fulgte hans eksempel. Let foroverbøjet greb han hendes hænder, stadig med hendes blik låst fast i hans. "Ingen var håbløs. Hvis man var anderledes, var det en god ting, " hviskede han svagt, men stemmen brændte sig alligevel ind i hendes sind. "Tænk, hvis det kunne være sådan igen."
Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagent il, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i hendes egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. på trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens for andre er symbolet på, at de svage kan blive de særke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?
”Drageægget” er en virkelig spændende fantasyfortælling om et parallelunivers, med tråde til vores egen verden. Hvis der er globale problemer i det ene univers, er der også globale problemer i det andet – hvilket egentlig er ret godt fundet på. Det får fortællingen til at gå op i højere enhed, da det ikke kun er den magiske verden Juliana skal forsøge at redde, men også sin egen.
Juliana bliver sendt gennem en portal til Novahr Orbís fordi det er blevet forudset at hun er landets frelser – og dermed også jordens frelser. Juliana er dog ikke specielt begejstret for at være i Novahr Orbís – ikke fordi landet ikke er smukt og spændende, men hun føler ikke at hun passer ind og hun har svært ved at lære kutymen i helt fremmed land. Der er lagt rigtig meget arbejde i at beskrive hendes kamp for at falde til og det synes jeg betaler sig. Selvom hun også kunne irritere mig, synes jeg hun fremstår meget virkelighedstro og menneskelig.
Jeg kan også godt lide at der er sat tid af til at vi rent faktisk kan følge Julianas træning – nogle gange bliver beskrivelserne af hvordan undervisningen foregår, sprunget over, men her får vi lov til at følge med. Det gør også at tidsperioden historien udspiller sig over, føles mere virkelig. Vi får lov til at se Julianas udvikling, både hendes fysiske og hendes mentale, i forhold til hvad hun selv er i stand til. Samtidig ser vi også hvordan hun langsomt forelsker sig. Det er ikke hovedkulds, men derimod noget der tager sin tid – hvilket også er ret fint.
Sprogligt er bogen nem at gå til, man skal lige vænne sig lidt til fonten og opsætningen, men det kom hurtigt. Samtidig er bogen utrolig svær at slippe, når først man er gået i gang. Historien bygges gradvist op og bliver mere og mere spændende jo længere ind i den vi kommer. Hemmeligheder og intriger afdækkes og der er små spor af brødkrummer som vi skal følge.
Jeg var vildt opslugt og meget positivt overrasket over hvor godt jeg synes om bogen. Det kan nogle gange være svært at tage hul på en ny serie, men med ”Drageægget” synes jeg bestemt at forfatter har sået frøet til en storslået fantasyfortælling og jeg glæder mig meget til at læse videre.
Tak til Forlaget Klippe for anmeldereksemplar.
Fakta:
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet i: 2020
Antal sider: 338
5 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar