Nicole Boyle Rødtnes; Den hvide enkes død (Rød og blå, #2) [Anmeldereksemplar fra Alvilda]
Bagsidetekst:
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.
Borgerne i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender ...
Clara er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.
Silas har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.
Elias hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.
For helvede da også, Nicole! Jeg har lyst til at indsætte mange flere bandeord, for selv her, hvor der er gået lidt tid siden jeg har læst den, er jeg på ingen måde okay. Som ”Den sorte enkes by” slutter med en chokerende cliffhanger, efterlades vi igen med en slutning der slet ikke er til at bære!
Jeg har efterhånden læst det meste af hvad Nicole har skrevet, men ”Rød og blå” er virkelig i en liga for sig selv. Ikke alene er den velskrevet og spændende, som kun Nicole kan skrive – hun formår altid, ligegyldigt om det er en letlæsningsbog eller YA, at skrive malende, beskrivende og med et godt flow, der gør at siderne nærmest vender sig selv. Hvilket lige i denne, faktisk er ret problematisk, da jeg slet ikke var klar til at den skulle slutte.
Samtidig er den mindst ligeså barsk som første bind. Det er virkelig skræmmende og uhyrlig læsning og flere gange sad jeg med en klump i halsen, og tænkte at det da ikke kunne blive værre – men åh jo, det kunne det! Det er ikke en bog for sarte sjæle! Vi kommer tættere på de tre enker – især den sorte enke – og selvom de mente det godt da de grundlagde Viduana, så kan vi vist godt blive enige om at de har mistet grebet undervejs. En by hvor der burde være tryg- og sikkerhed, skal ikke gennemsyres af frygt og ubarmhjertighed.
Det er ikke småting vores kære hovedpersoner bliver udsat for og jeg kan kun frygte at det bliver endnu værre. Der er i hvert fald lagt godt op til den helt store slutning og hvis jeg kender Nicole, så bliver det blodigt og voldsomt, inden det kan blive godt igen – hvis det da bliver godt igen, for det kan jeg faktisk godt have min tvivl om.
Hvor Sarah Engell er vores ukronede dronning når det kommer til realistiske og barske ungdomsbøger, er Nicole den ukronede dronning af dystopiske fortællinger. Jeg troede at ”Ilttyv” var noget af det bedste hun har skrevet, men nej. Med de to første bøger i ”Rød og blå”-serien cementerer hun blot at hun er en pisse dygtig forfatter, der ikke er bange for at skrive voldsomme fortællinger, der både giver ondt i maven og i hjertet. Selvom jeg stadig ikke er okay, er jeg rigtig glad for at Nicole har givet liv til Clara, Silas og Elias – om ikke andet, så for at vise mig en fremtid, som vi på ingen måde skal realisere.
Og til sidst – jeg synes ikke det er pænt at vi skal vente helt til efteråret 2021 med næste bind!!
Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2020
Antal sider: 440
6 ud af 6 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar